Kronprins Frederik afslører den danske OL-uniform

Se her hvem der skal bære Dannebrog ved åbningen af de Olympiske Lege og De Paralympiske Lege i Tokyo.

Den olympiske flamme skal snart brænde i Japans hovedstad Tokyo, når atleter fra hele verden samles til De Olympiske Lege  og De Paralympiske Lege (PL).

Løberen Sara Slott Petersen og sejleren Jonas Warrer vil bære Dannebrog ind til åbningen af OL. Foto: Det Danske Kongehus.

Kronprins Frederik var med til at afsløre, hvem der skal være de danske fanebærere ved både Ol og De Paralympiske Lege, der finder sted fra 23. juli og fra 24. august

Løberen Sara Slott Petersen og sejleren Jonas Warrer vil bære Dannebrog ind til åbningen af OL, og når PL begynder en måned senere, er det para-taekwondo-kæmperen Lisa Gjessing og para-atletikudøveren Daniel Wagner, der går forrest med det danske flag.⁣

Da fanebærerne blev afsløret, var det også første gang, at der blev udnævnt både en mandlig og kvindelig fanebærer til henholdsvis OL og PL.

Ved offentliggørelsen blev det samtidig afsløret, at Kronprinsparret havde bidraget til designet af den danske OL-tøjkollektion med gode råd om at uniformen skulle få “noget rigtig dansk frem ” og samtidig være behageligt for atleterne at have på.

Først publiceret: 4. juli 2021
Artiklen er sidst opdateret 3. december 2021 kl. 9:43