Det halter med demensvenligheden i Danmark

83 procent deltager i færre sociale- og fritidsaktiviteter efter at have fået demens, viser ny undersøgelse. Ny indsats skal være med til at gøre det mere trygt og overskueligt for demensramte at bevæge sig ud i det offentlige rum.

En ny undersøgelse viser, at 83 procent af de danskere, der er ramt af demens, deltager i færre sociale- og/eller fritidsaktiviteter efter at have fået diagnosen.

Undersøgelsen er baseret på 5.800 besvarelser, som Folkebevægelsen for et Demensvenligt Danmark har udarbejdet.

Ifølge organisationen viser undersøgelsen, at det generelt halter med demensvenligheden i alle lokalområder i Danmark.

Casper Christensen køber landsted for 16 millioner

Sidste år solgte den landskendte komiker Casper Christensen og fruen Isabell Christensen deres hus i Hornbæk – og nu har de investeret i et nyt sted i det nordsjællandske, skriver Boliga.dk.

16 millioner kroner har Christensen-familien betalt for en 375 kvadratmeter stor lystejendom i Harreshøj ved Esrum Sø i Tikøb med knap fem hektar grund og et erhvervsareal til.

Skuffesalg

Salget er foretaget disket – altså udenom det offentlige marked – men bekræftes uden yderligere kommentarer overfor Boliga.dk af ejendomsmægler Farnaz Elbæk fra liebhavermæglerkæden Elbæks Ejendomsmægler, der har stået for handlen.

I salgsmaterialet fra ejendomsmægleren beskrives ejendommen blandt andet som et ”velbevaret refugium” med egen skov, sø og blandt andet også en udendørs, opvarmet saltvandspool.

Hornbæk-villa solgt

Casper Christensen, der gennem sin karriere har gjort danskerne sit selskab i programmer som Husk Lige Tandbørsten, Langt Fra Las Vegas og Klovn, udbød sin villa i Hornbæk til salg for godt et år siden, og kunne ifølge Boliga.dks oplysninger notere ejendommen som solgt i sommer.

Præcis hvad parret har fået for Hornbæk-adressen er dog fortsat ukendt, da handlen endnu ikke er tinglyst – dog lød den seneste udbudspris på ejendommen på hele 21 millioner kroner.

Ifølge flere medier herunder Se og Hør og Ekstra Bladet overtager Casper og Isabell Christensen deres nye adresse til august.

Se billeder fra Casper Christensens nye ejendom HER

Undersøgelsen peger også på, at det offentlige rum ikke er tilstrækkeligt demensvenligt indrettet når det gælder skilte, afmærkning, og at befolkningen generelt mangler viden om, hvordan man afkoder og hjælper en person med demens, som man for eksempel møder i supermarkedet, i bussen eller på museet.

“Personer, der lever med demens, er en relativt stille gruppe borgere, der ikke råber højt om egne behov. Samtidigt er mange danskere i tvivl om, hvordan de spotter og hjælper mennesker med demens. Derfor er der brug for nogle konkrete redskaber og en fælles forståelse for, hvad det betyder at have demens,” siger Lone Harlev, sekretariatsleder i Folkebevægelsen for et Demensvenligt Danmark – en non-profit paraplyorganisation bestående af 13 organisationer, blandt andet Alzheimerforeningen, FOA og Danmarks næststørste ældreorganisation Faglige Seniorer.

Det anslås, at godt 90.000 danskere lider af en demenssygdom og at omkring 2 millioner danskere mellem 18-90 år har demens inde på livet igennem deres private relationer, arbejde, uddannelse eller frivilligt arbejde.

Udfordring af færdes

En oplysningsindsats skal nu give gode råd til, hvordan vi alle kan hjælpe mennesker med demens med at færdes trygt i det offentlige rum.

Desuden er prototypen til et nyt demenssymbol lige nu ved at blive testet blandt personer med demens.

Symbolet skal fremover være med til at gøre det mere trygt og overskueligt at bevæge sig ud i det offentlige rum, når man har en demensdiagnose.

Symbolet bliver udviklet som led i den nationale indsats ”Bedre hjælp til mennesker med demens i det offentlige rum” på foranledning af Sundheds- og Ældreministeriet.

“Personer med demens, der bor i egen bolig, kan sagtens indgå i lokalsamfundet og i fællesskabet, og flere undersøgelser peger på, at fysiske og sociale aktiviteter er vigtige for livskvaliteten. Men demens påvirker i nogle tilfælde også retnings- og koordinationssansen. Derfor er det for eksempel ikke overraskende, at ni ud af ti tætte pårørende til personer med demens angiver i undersøgelsen, at deres nærtstående oplever udfordringer med at færdes i det offentlige rum,” siger Lone Harlev.

Hun tilføjer, at der ofte ikke skal så meget til, for at gøre det mere trygt for en person med demens at færdes i det offentlige rum.

“Hvis man for eksempel står bag en person, der lidt forvirret står og roder i sin pung i supermarkedet eller møder en person, der ser desorienteret ud i bussen, så kan det være en person med demens, som lige skal have lidt ekstra tid til at finde dankortet eller busbilletten, eller som måske har brug for en hjælpende hånd,” siger hun.

Nationalt symbol skal give tryghed

Undersøgelsen peger på behov for forbedringer:

  • 42 procent blandt pårørende, fagpersoner og frivillige mener ikke, at lokale aktiviteter er tilpasset mennesker med demens.
  • 62 procent oplever, at service- og butikspersonale ikke har viden nok om, hvordan de hjælper mennesker med demens.
  • 66 procent oplever, at det offentlige rum ikke er demensvenligt indrettet.

På baggrund af den indsamlede viden i den nye rapport og undersøgelse er Folkebevægelsen for et Demensvenligt Danmark i gang med at teste prototypen af et nationalt demenssymbol, som personer med demens frivilligt kan vælge at bære eller have med sig.

“Symbolet skal øge trygheden ved at bevæge sig fra A til B – hvad enten det gælder den ugentlige fritidsaktivitet, en tur i svømmehallen, på kunstmuseum, på sygehuset eller på indkøbstur. Demenssymbolet skal samtidigt gøre det nemmere for andre at vise ekstra hensyn eller hjælpe til, hvis en person med demens virker desorienteret eller forvirret. Symbolet bliver i første omgang testet i en række hverdagssituationer på personlige genstande, som ofte er i brug, når man laver dagligdagsgøremål uden for hjemmet,” fortæller Lone Harlev.

Vi er nødt til at tale højt om det

Gunhild Waldemar, overlæge og professor i klinisk neurologi og leder af Nationalt Videnscenter for Demens, er overrasket over, at 2 millioner danskere har berøring med demens.

Seniorerne stormer over på NemIDs nøgleapp

Men det tyder ifølge hende også på en høj grad af motivation i den brede befolkning, når det gælder om at bidrage til at gøre det mere trygt for personer med demens at færdes alene i det offentlige rum.

“Undersøgelsen viser endda, at selv de danskere, der ikke er i berøring med demens mener, at man kan leve et godt og deltagende liv med en demensdiagnose – og det har de helt ret i. Livet slutter ikke, fordi man har demens. Men vi er nødt til tale højt om, hvordan man med ret enkle tiltag kan gøre det mere trygt for personer med demens at foretage sig dagligdagsaktiviteter uden for hjemmet. Selv den daglige indkøbstur gør for eksempel en stor forskel i forhold til trivsel og livskvalitet, og mange typer af fritidsaktiviteter er med til at vedligeholde de fysiske funktioner. Derfor er det vigtigt, at vi aktivt gør noget for at undgå de benspænd, som kan få personer med demens til at isolere sig derhjemme,” fortæller Gunhild Waldemar.

Hvad mener du?

Er vi for dårlige til at hjælpe personer med demens i det offentlige rum og til f. eks. at føle sig trygge i butikker, offentlig transport og i fritidslivet? Hvad mener du?

Din holdning og oplevelser er velkommen på Faglige Seniorers Facebook-side – KLIK HER

RAMT AF DEMENS? MANGE DROPPER FRITID OG SAMVÆREn ny undersøgelse viser, at 83 procent af de danskere, der er ramt af…

Slået op af Faglige SeniorerTorsdag den 8. oktober 2020

 

Først publiceret: 8. oktober 2020
Artiklen er sidst opdateret 7. maj 2021 kl. 9:34

Emner: