Betal – eller vi fortæller, du ser porno
Kriminelle har dit password og truer på mail med at fortælle andre, at du har besøgt pornosider. Politiet: Betal ikke og slet mail.
Massevis af danskere modtager lige nu ubehagelig mails, hvor de er udsat for pengeafpresning.
Det er Rigspolitiet, der advarer om, at kriminelle de seneste dage har sendt massevis af afpresningsmails i omløb.
LÆS OGSÅ: 70-årig pensionist: Jeg har set porno., ringet på et nummer og nu bliver jeg afpresset
Vi sender det til Facebook-venner
Siden torsdag har Rigspolitiets Cybercrime Center (NC3) modtaget 170 anmeldelser fra borgere. der har modtaget afpresningsmails.
Det er e-mails, der typisk sendes rundt til rigtig mange modtagere, fortæller politiinspektør fra Rigspolitiets Cybercrime Center, Claus Birkelyng.
“De IT-kriminelle sender dig en mail, hvor de angiver dit password, samtidig med at de skriver, at du har besøgt nogle pornohjemmesider. Samtidig truer de med at sende dokumentation for dette til dine Facebook-kontakter, såfremt du ikke betaler et beløb i bitcoins”.
LÆS OGSÅ: Afpresset på mail: Vi har video med dig, hvor du ser porno
Vi har dit password
Det password, der er oplyst i mailen, kan være modtagerens rigtige password, eller et som er brugt for år tilbage.
De password, som de kriminelle kender og oplyser i mailene, stammer fra diverse onlinetjenester, der på et tidspunkt er blevet hacket, og hvor de kriminelle har fået adgang til mailadresse og adgangskode.
LÆS OGSÅ: Sex på nettet: Se hvad seniorerne tænder på
Slet mail og få nyt kodeord
De IT-kriminelle håber, at måske bare én ud af hundrede modtagere hopper i med begge ben og betaler.
“Men det skal man aldrig gøre. Man skal slette mailen, og fremgår det af afpresningsmailen, at de kriminelle har et kodeord, man stadig bruger, så skal man ændre det straks”, siger Claus Birkelyng.
Er du blevet afpresset?
Massevis af danskere har ifølge politiet modtaget den ubehagelig mail fra kriminelle. Har du også modtaget den – eller andre afpresningsmail? Fortæl om det og advar andre på Faglige Seniorers Facebook-side – KLIK HER
Først publiceret: 12. april 2020
Artiklen er sidst opdateret 16. maj 2021 kl. 18:50