Boligstøtte til seniorer

Boligydelse til pensionister

Boligydelse er en mere gunstig ordning end boligsikring, som kan søges når man ikke er pensionist.

For mange pensionister er muligheden for at få boligydelse afgørende for, om man kan blive boende i samme bolig efter overgang til pension og i forbindelse med at ens ægtefælle dør eller flytter i plejebolig.

Din boligydelse sættes op, hvis din husleje stiger, og hvis din indtægt falder. Den sættes ned, hvis dine indtægter stiger.

Boligydelse kan gives til folkepensionister, og hvis du har fået tilkendt førtidspension før 1. januar 2003. Boligydelse gives både til lejebolig, andelsbolig og ejerbolig.

Boligydelse gives som tilskud, hvis du bor i lejebolig, og som lån hvis du bor i andels- eller ejerbolig.

Hvordan udbetales boligydelsen?

Boligydelse udbetales fra den første i måneden, efter du har søgt. Den betales forud og er skattefri.

Udbetaling af boligydelse sker ofte direkte til boligselskabet, som så trækker den fra i din husleje. Boligselskabet giver normalt automatisk besked til Udbetaling Danmark, hvis din husleje ændrer sig.

Er du andelshaver eller ejer, udbetales boligydelsen direkte til dig. 

Du skal selv søge boligydelse digitalt hos Udbetaling Danmark på Borger.dk. Kommunens borgerservice kan hjælpe dig med ansøgning.  Kun én beboer i husstanden kan søge boligydelse.

Hvor meget kan jeg få i boligydelse?

Beregning af boligydelse er ret kompliceret, fordi der indgår en lang række elementer, inden man når frem til resultatet.

Den hurtigste måde at få overblik over, hvad du kan få i boligydelse, er ved at benytte boligydelsesberegneren på Borger.dk. 

Boligydelse beregnes som forskellen mellem på den ene side 75% af boligudgiften med et tillæg på 7.300 kroner (2022), og på den anden side 22,5% af indkomsten over 173.500 kroner (2022).

Egenbetalingen er 11% af indkomsten i husstanden, dog mindst 18.300 kroner om året (2022).

Hvor mange kvadratmeter kan jeg få tilskud til?

Er du enlig, kan du højst få boligydelse til 65 kvadratmeter.

Er I et ægtepar, kan I højst få boligydelse til 85 kvadratmeter.

Eksempel: For et ægtepar, der bor i en bolig på 100 kvadratmeter, medregnes 85/100 af boligudgiften ved beregningen af boligydelse.

Stærkt bevægelseshæmmede, fx kørestolsbrugere, kan få boligydelse til 10 kvadratmeter mere end de nævnte grænser.

Hvis din ægtefælle eller samlever dør eller flytter i plejebolig, bliver din boligydelse fortsat beregnet ud fra 85 m2, og ikke sat ned til 65 m2.

Hvordan beregnes boligudgiften?

Boligudgiften er den rene husleje. Uden bidrag til varme, antenneforening og lignende.

Boligudgiften forhøjes dog med særlige beløb pr. kvadratmeter hvis:

• Du betaler for vandforbrug udover lejen
• Du har pligt til at vedligeholde boligen helt eller delvist
• Din bolig opvarmes udelukkende ved el eller gas
• Din bolig opvarmes fra et kollektivt varmeforsyningsanlæg for eksempel fjernvarme eller naturgas

Der kan højst medregnes husleje på 97.300 kroner om året (2022).

Dette beløb forhøjes med 5% pr. barn, hvis der er børn i husstanden eller med 50 procent, hvis du er stærkt bevægelseshæmmet og boligen er egnet herfor.

Hvis du har fået anvist din bolig af kommunen, er der dog ikke noget maksimum for den boligudgift, der indgår i beregningen, hvis din bolig er en almen bolig eller en ældrebolig efter den tidligere ældreboliglov.

Hvordan beregnes indtægten?

Boligydelse beregnes ud fra din forventede fremtidige indtægt. Når indtægten fastlægges, benyttes de seneste skattemæssige oplysninger for hele husstanden.

Det er derfor vigtigt, at du hvert år sikrer dig, at alle forskudsregistreringer er korrekte. Især efter ophør af arbejde, hvor indtægten var højere.

Ældrechecken indgår ikke ved beregning af boligydelse.

Skal jeg give besked, hvis min indtægt ændrer sig?

Er du blevet bevilget boligstøtte, bliver din boligstøtte hver måned genberegnet ud fra de indkomster, du har haft i måneden.
Det kan betyde, at du kan få et tillæg til din boligstøtte eller et fratræk i din boligstøtte.

Hvis din indkomst ændrer sig permanent, er det en god ide, at kontakte Udbetaling Danmark og få din boligstøtte beregnet ud fra din nye indkomst. Det kan sikre, at du ikke bliver genberegnet hver måned.

Hvad betyder formue?

Har du formue over 913.400 kroner (2022), medregnes 10% som indtægt. Ved formue over 1.827.000 kroner (2022) medregnes 20%.

Dette indgår i din formue, når boligstøtten skal beregnes:

• penge i banker og pengeinstitutter
• værdipapirer som pantebreve, aktier og kursværdien af obligationer
• kontanter
• værdi af bil, båd og lignende
• ejendomsværdi – både i Danmark og i udlandet
• værdi i andelsboligforeninger
• gæld til realkreditinstitut og banker
• egenkapital i virksomheder
• løbende erstatning, som du eller øvrige beboere betaler skat af.

Falder din formue i løbet af året med mere end 100.000 kroner (2022), har du ret til at få en ny beregning af din boligstøtte, fordi det kan betyde, at du kan have krav på mere i boligstøtte.

Hvordan beregnes min egenbetaling?

Du skal selv betale 11% af din husstandsindkomst i husleje, og mindst 18.300 kroner om året (2022).

Eksempel: Din indkomst er på 250.000 kroner. Huslejen er 47.500 kroner årlig.
Din egenbetaling er 27.500 kroner (11%).  Din maksimale boligydelse er: 47.500 kroner – 27.500 kroner = 20. 000 kroner årligt.

Hvad kan jeg højst få i boligydelse?

Du kan maksimalt få 51.360 kroner om året (2022).

Beløbet kan være højere for beboere på plejehjem og ældrebolig mv. 

Kan jeg få boligydelse til en andelsbolig?

Andelshavere kan få boligydelsen som lån.

Du skal underskrive en gældserklæring for lånet. Lånet skal tilbagebetales ved flytning eller død.

De andelshavere, som inden den 1. juni 2008 har fået boligydelse med 40 procent tilskud og 60 procent lån, beholder denne beregningsmåde. 

Kan jeg få boligydelse til min ejerbolig?

Er du boligejer, kan du få boligydelse som lån.

Hvis du har indefrosset din ejendomsskat, kan du ikke få boligydelse.

Der skal tinglyses et pantebrev til sikkerhed for lån i boligen, og du skal underskrive en gældserklæring.

Der skal være dækning for lånet inden for den offentlige ejendomsvurdering.

Lånet skal tilbagebetales ved flytning eller død. Renten på lånene svarer til Nationalbankens diskonto pr. 1. oktober året før. Nationalbankens diskonto har siden juli 2012 været 0 procent.

Bor du i ejerbolig – parcelhus eller ejerlejlighed, opgøres boligudgiften ud fra de udgifter, der er ved din bolig.

Der medregnes normalt 80 procent af renter og afdrag på lån i boligen.

Dertil kommer ejendomsskatter, ejendomsværdiskat, vej- og kloakbidrag og standardudgift til vedligeholdelse. 

Indefrysning af ejendomsskat (grundskyld) 

Kommunen kan give lån til betaling af ejendomsskat i helårsbolig eller sommerhus.

Du kan også søge lån til tilslutningsafgift til kollektive anlæg som for eksempel fjernvarme.

Den enkelte kommune kan beslutte, om lånemuligheden også omfatter vej- og kloakudgifter.

Hvem kan få lån til ejendomsskatter?

Ejendomsskatten kan indefryses, når du eller din ægtefælle har nået folkepensionsalderen, modtager førtidspension, delpension, seniorpension, Tidlig Pension eller efterløn.

Du kan få lån uanset størrelsen af din indkomst eller formue.

Krav for at få lån til ejendomsskatter

Du skal

• Bo fast i Danmark og bo i boligen
• Have friværdi nok i boligen til at dække lånet
• Underskrive en gældserklæring

Friværdi og sikkerhed for lånet

For at kommunen må yde lånet, er det en betingelse, at der er friværdi i ejendommen.

Lånet skal sammen med øvrige tinglyste hæftelser på ejendommen ligge indenfor den seneste offentlige vurdering.

Som sikkerhed for lånet skal der tinglyses et skadesløsbrev eller ejerpantebrev.

Rente af ejendomsskat: 0,48% (2022).

Kommunen skal hvert år senest 1. marts give dig besked om, hvor meget du skylder, hvilke skatter lånet har dækket og tilskrevne renter.

Tilbagebetaling af lånet

Lånet skal tilbagebetales ved flytning, salg eller dødsfald. Hvis du flytter til en anden ejerbolig, kan du dog få gælden flyttet med. Kommunen kan også lade lånet blive i din bolig, hvis et andet medlem af husstanden overtager den, når ejeren dør eller flytter på plejehjem.

Ægtefællen har krav på, at lånet bliver i boligen.

Kan jeg få lån til ejendomsskatter, hvis jeg får boligydelseslån?

Hvis du får boligydelseslån, kan du ikke få lån til betaling af ejendomsskatter.

Boligsikring

Folkepensionister kan ikke få boligsikring, men det kan alle andre, som opfylder betingelserne – herunder seniorer på efterløn, seniorpension, Tidlig Pension og førtidspension tilkendt efter 1. januar 2003.

Hvor meget kan jeg få i boligsikring?

En enkelt husstand kan højst modtage 43.848 kroner om året (2022) i boligsikring. Boligsikring under 3.216 kroner om året (2022) for et år udbetales ikke.

Boligsikringen beregnes på grundlag af husleje, antal beboere i lejligheden, husstandens samlede indkomst og boligens størrelse.

Du får ikke støtte til det, du betaler ved siden af lejen, for eksempel varmebidrag eller antennebidrag.

Ved beregningen forhøjes boligudgiften dog med særlige beløb pr. kvadratmeter hvis:

• Du betaler for vandforbrug udover lejen.
• Du har pligt til at vedligeholde boligen helt eller delvist.
• Din bolig opvarmes udelukkende ved el eller gas.
• Din bolig opvarmes fra et kollektivt varmeforsyningsanlæg for eksempel fjernvarme eller naturgas.

Boligens størrelse beregnes efter brutto-areal i kvadratmeter. Der regnes med 65 m2 for den første person og 20 m2 pr. øvrige personer. Hvis du er bevægelseshæmmet, kan der medregnes 85 m2. Hvis I for eksempel bor to personer i en bolig på 90 m2, kan der derfor kun medtages 85 m2 i beregningen af boligsikring.

Det samlede antal personer i boligen, både børn og voksne indgår, når man ser på husstandens størrelse. Samtlige beboeres indtægter indgår, når boligsikringen skal beregnes.

Du kan beregne, hvor meget du kan få i boligsikring på www.borger.dk

Hvordan udbetales boligsikring?

Boligsikring udbetales forud til den 1. i måneden og udbetales enten til dig eller til udlejer, afhængig af hvilke aftaler der er indgået.

Flytter du til en ny bolig, kan du få boligsikring fra den dato, du flytter ind og betaler husleje. Det kræver, at du søger inden, der er gået en måned fra indflytningsdatoen.

Bor du allerede i boligen, kan du få boligsikring fra den 1. i måneden efter, at Udbetaling Danmark har modtaget din ansøgning. 

Lån til beboerindskud

Især enlige, som flytter til en ældrebolig, bofællesskab eller anden bolig i alment byggeri, kan søge kommunen om lån til beboerindskud

 Kommunen kan give dig lån når:

• Boligen er opført efter den 1. april 1964
• Husstandens indtægt er under 260.744 kroner om året (2022)

De fleste pensionistpar kan desværre ikke bruge ordningen på grund af den lave indtægtsgrænse.  Langt de fleste par får beregnet en indkomst over 260.744 kroner om året (2022), fordi ældrechecken medregnes i husstandens indkomst.

Hvor meget kan jeg låne?

Du kan låne til hele beboerindskuddet.

Hvordan betaler jeg lånet tilbage?

Du skal som hovedregel ikke betale renter og afdrag på lånet de første fem år af låneperioden.

Efter fem år skal du begynde at betale lånet tilbage. Hvis du bor i lejlighed, skal du tilbagebetale lånet i løbet af 10 år. Renten er på nuværende tidspunkt 4,5 % af restgælden.

Hvis du vil flytte til en anden kommune, skal du søge beboerindskudslån i den nye kommune.

Vigtigste beløb og grænser ved beregning af boligydelse:

Boligydelse – maksimum:	51.360 kroner om året (2022) 4.280 kroner om måneden (2022)
Højeste husleje der kan ydes boligydelse til:	97.300 kroner om året (2022) 8.018 kroner om måneden (2022)
Egenbetaling af huslejen er 11%, med et minimum på:	18.300 kroner om året (2022) 1.525 kroner om måneden (2022)
Enlig Maksimal antal m2, der ydes tilskud til:	65 m2
Ægtepar og samboende Maksimal antal m2, der ydes tilskud til:	85 m2
Bevægelseshæmmede	Tillæg på 10 m2 til boligens størrelse Forhøjelse af maksimal boligudgift med 50%
Beboere på plejehjem, ældrebolig mv.	Ingen højeste husleje og maksimum ved beregning af boligydelse

Spørg socialrådgiveren om boligstøtte

I Faglige Seniorers brevkasse kan du spørge socialrådgiver Carsten Riis om boligstøtte, pension og tillæg og andre sociale spørgsmål.

Spørg socialrådgiveren

Først publiceret: 18. november 2019
Artiklen er sidst opdateret 31. maj 2022 kl. 13:58