Ældreminister Jacob Mark: De ældre skal have selvbestemmelse
Ældreministeren Jacob Mark er nu gået ind i en ophedet debat. Foto: Nikolai Linares/Ritzau Scanpix
NYHEDER

Ældreminister Jacob Mark: De ældre skal have selvbestemmelse

En ophedet debat om kød på plejehjem har nu fået ældreminister Jacob Mark til at gribe ind. Han understreger, at de ældres ønsker skal komme før kommunernes klimahensyn.

Skalér
Mikkel PasztorJournalist

– Opdateret

Skal ældre på plejehjem selv kunne bestemme, om de vil have kød til aftensmad, eller skal kommunernes klimaambitioner også spille en rolle?

Det spørgsmål har de seneste uger skabt en offentlig konflikt mellem statsminister Mette Frederiksen (S) og Københavns overborgmester, Sisse Marie Welling (SF).

Nu blander ældreminister Jacob Mark (SF) sig i sagen, og hans budskab er klart: Det er de ældres egne ønsker, der skal veje tungest.

“Jeg ønsker som ældreminister på vegne af regeringen at slå fast, at selvbestemmelse er et nøgleord i forhold til ældreloven og de ældres hverdag,” siger Jacob Mark.

Strid om kød på plejehjem

Konflikten begyndte for omkring to uger siden, da Mette Frederiksen på Instagram kritiserede Københavns Kommune.

Ifølge statsministeren var der en politisk debat i kommunen om at begrænse mængden af kød, der bliver serveret på plejehjemmene.

Men den udlægning var overborgmester Sisse Marie Welling langt fra enig i, og hun beskyldte statsministeren for at tegne et forkert billede af situationen.

Overborgmesteren understregede, at ældre fortsat sagtens kan få kød på plejehjemmene. Dette er, selvom kommunen også arbejder med blandt andet at mindske madspild.

Selvbestemmelse kommer først

Debatten har nu fået Jacob Mark til at præcisere vejledningen til ældreloven, så der ikke skal være tvivl om reglerne.

Her bliver det understreget, at beboere på plejehjem selv skal kunne bestemme, om de ønsker kød til deres måltider.

“Muligheden for selv at have indflydelse på, hvad man spiser, står over kommunale strategier og klimahensyn,” siger ældreministeren.

Han ønsker dog ikke at udpege en vinder eller taber i konflikten mellem statsministeren og overborgmesteren.

Til gengæld mener han, at debatten har været voldsom, særligt på de sociale medier.

“Jeg skal ikke kloge mig på den konflikt,” siger Jacob Mark.

Han hæfter sig samtidig ved, at Sisse Marie Welling også har understreget, at de ældres selvbestemmelse skal komme før hensynet til klimaet.

Skal ikke tvinges ned i halsen

Ældreministeren er ikke imod, at kommunerne forsøger at gøre deres indkøb mere klimavenlige.

Men det må ifølge ham ikke ske på bekostning af de ældres mulighed for selv at bestemme, hvad de vil spise.

“Det, at få lavet grønnere alternativer og få købt grønnere ind, er spændende. Men det skal ikke tvinges ned i halsen på folk. For så risikerer man blot modstand mod den grønne omstilling,” siger Jacob Mark.

Med præciseringen af ældreloven ønsker ministeren dermed at gøre det klart, at kommunernes grønne ambitioner ikke må overtrumfe plejehjemsbeboernes egne ønsker til maden.

Tivoli inviterer til jul – vil være blandt verdens bedste julemarkeder
Foto: Jakob Melgaard
NYHEDER

Tivoli inviterer til jul – vil være blandt verdens bedste julemarkeder

Skalér
Mikkel PasztorJournalist

– Opdateret

Vi er netop trådt ind i november, og du kan måske allerede mærke, at spændingen er på vej.

I butikkerne begynder juleslikket at komme på hylderne, og du kan være sikker på, at pynten også venter lige rundt om hjørnet.

Det gælder også hos Tivoli, som i år har store ambitioner om at være et af de bedste julemarkeder i verden.

D. 13. november tændes Tivolis største juletræ, og så bliver dørene åbnet til havens 33. julesæson, der i år strækker sig helt ind i det nye år.

Det skriver Tivoli i en pressemeddelelse, der også tydeligt viser ambitionsniveauet.

Oplev en Danmarkspremiere eller genoplev en klassiker

“Carstensens Have iklædes nye scenografier, 80.000 julekugler og mere end en million lyspunkter tændes. Gæsterne kan se frem til Tivolis internationalt berømte julemarked, det nye japansk-inspirerede Hikari-område, skøjtebane, Julemandens Hus og julemad på restauranterne. Der er gensyn med den anmelderroste juleballet ‘Nøddeknækkeren’, og i Glassalen er der danmarkspremiere på parodi-musicalen ‘Titanique’ med 18 af Celine Dions største hits.”

Ifølge Søren Tegen Pedersen, der er administrerende direktør i Wonderful Copenhagen, så har vi i København færre turister i vinterhalvåret, selvom december uden tvivl er den mest populære måned. Det er noget, man forsøger at lave om på, og her er særligt jul i Tivoli er et stort trækplaster.

Det er også en status, som de er stolte af i Tivoli. Det udtaler havens administrerende direktør, Susanne Mørch Koch.

“Vi er stolte af, at vores julemarked ofte omtales blandt verdens bedste. Tivolis historiske omgivelser, danske juletraditioner og kulturprogram skaber tilsammen noget særligt i København. Julesæsonen samler generationer og er blevet en tradition for både danske og internationale gæster. Vi investerer hvert år i at videreudvikle sæsonen med respekt for det, gæsterne holder af, samtidig med at vi giver dem noget nyt, der kan begejstre. Sæsonen bidrager også til at styrke København som rejsedestination og tiltrækker mange besøgende ind i det nye år.”

Prisbelønnet designer står for lyset

Tivoli oplyser, at man har investeret millioner af kroner i pynt og ny scenografi.

Udover ét tusind juletræer og kilometerlange granguirlander så er lys selvfølgelig også med til at skabe den helt rigtige julestemning.

Derfor har man også fået den prisbelønnede lysdesigner Jesper Kongshaug til at stå for året udsmykning i haven.

“Blandt højdepunkterne er de over 50 kilometer lange lysende lyskæder, 130.000 lys i granguirlanderne og de lysbesatte juletræer. Glassalen er blevet bundet ind i en 560 meter lang kæde med i alt 10.000 lys. Nimb er med sine tusindvis af lys på facaden blandt de mest populære selfie-steder i Tivoli sammen med skøjtebanen og piletræerne ved Tivoli Søen.”

Hvis du er en af dem, som har det sådan, at julen er ensbetydende med et godt show, så er dette selvfølgelig også muligt.

Eksempelvis genopsætter Tivoli den klassiske juleballet “Nøddeknækkeren”, hvor dronning Margrethe har været med til at udarbejde kostumer og scenografi.

Et gensyn bliver der også med Gordon Kennedy, Niels Olsen og Christian Damsgaard, når de atter indtager rollerne som Frits, Hansi og Gūnther og de andre karakterer fra “The Julekalender”.

Hertil bliver det også muligt at opleve forestillingen “Titanique”, der får Danmarkspremiere efter flotte anmeldelser på Londons West End og Broadway i USA.

Julesæsonen varer frem til d. 3. januar 2027. Du finder åbningstider og programpunkter herunder.

Jul i Tivoli 2026

  • 13. november: Tivoli åbner kl. 13:00. Lystænding af Tivolis juletræ (kl. 16.30)
  • 13. november – 20. december: Michelin-restauranten Knystaforsen i Pagoden
  • 13. november – 15. november  The Julekalender i Glassalen (særskilt billet kræves)
  • 19. november –  19. december Musical Titanique, Glassalen (særskilt billet kræves)
  • 26. november – 20. december: Nøddeknækkeren i Tivolis Koncertsal (særskilt billet kræves)
  • 1. og 2. december: Gregory Porter’s Christmas Wish i Tivolis Koncertsal (særskilt billet kræves)
  • 13. december: Tivolis traditionsrige luciaoptog (begynder kl. 17.30)
  • 30. og 31. december: Nytårskoncerter med Tivoli Copenhagen Phil (særskilt billet kræves)
  • 25. og 26 december Fyrværkeri show mellem jul og nytår(begge dage fra kl. 20.45)
  • 31. december: Tivolis spektakulære nytårsfyrværkeri (kl. 23.00)
  • Åbningstider i perioden:

    • Mandag-torsdag samt søndage kl. 11.00-22.00. fredage og lørdage: kl. 11.00-23.00
    • Jul i Tivoli kan opleves fra den 13. november til og med den 3. januar 2027.
KONGELIGE Dronning Margrethe fejret for sit 25-års jubilæum i Tivoli
Familien med rørende detaljer: Sådan var Troels Mylenbergs sidste tid
Troels Mylenberg er død. Foto: Klaus Bo Christensen/Christensen Klaus Bo/Ritzau Scanpix
KENDTE

Familien med rørende detaljer: Sådan var Troels Mylenbergs sidste tid

I januar 2026 blev Troels Mylenberg erklæret uhelbredeligt syg af kræft. Lørdag er han død, oplyser familien.

Skalér
Mikkel PasztorJournalist

Tv-vært, forfatter og journalist Troels Mylenberg døde lørdag 56 år gammel..

Det bekræftede hans familie over for TV 2 Fyn.

“Vores elskede Troels er død. Hele familien var samlet om ham, da han fik fred. Vi vil altid huske ham for hans store kærlighed, varme og ikke mindst den humor, som han bevarede helt til det sidste.”

“Selv i den sværeste tid formåede han at få os til at grine,” skrev familien i mindeord ifølge TV 2 Fyn.

I september 2025 oplyste Mylenberg, at han siden februar 2025 havde været i behandling for kræft, og at sygdommen var væk.

Men i september i år fortalte han til Ekstra Bladet, at kræften var tilbage og denne gang uhelbredelig.

“Jeg har det fint og er på arbejde. Som andre kronisk syge passer jeg mit job, så meget jeg overhovedet kan,” sagde han til avisen.

Nåede at udgive en bog om sygdommen

Troels Mylenberg skrev sine tanker og refleksioner om sit sygdomsforløb ned. Herunder hvordan det er at leve med en viden om, at han ikke ville overleve sygdommen.

De blev samlet i bogen “Skumring”, der udkom i oktober.

“Det er ikke en selvhjælpsbog. Det er min fortælling, og jeg håber da, at den kan hjælpe andre. Jeg søgte selv efter sådan en bog, da jeg blev syg, så hvis andre kan bruge det, jeg har skrevet, vil jeg da blive kisteglad,” sagde han forud for udgivelsen til Ekstra Bladet.

Ifølge familien var han glad for, at han nåede at skrive bogen. Hans håb var, at bogen kan hives frem, når sygdom og kriser indtræder, og styrke vores “dårlige sprog” om sygdom, sygdomsramte og pårørende, skrev familien lørdag.

Familien var samlet på hospice

Efterfølgende har hans søster Jane lavet et opslag, hvori hun fortæller om sin brors sidste tid på Hospice Sydfyn.

“I 11 dage boede han og vi sammen der. Min svigerinde Lis, deres fire børn, min søn, min kæreste, vores forældre, fire kærester til de unge og en hund.”

“Nogle ville nok sige, at mere end to håndfulde pårørende var i overkanten. Men ikke på hospice. ”De pårørende er jo så vigtige for, at den døende får den bedste afsked”, sagde sygeplejerske Pia, da familien rykkede ind, hængte fotos på væggene, trillede hospiceklaveret ind på stuen, holdt sangaftener og spiste venner og families vidunderlige hjemmelavede måltider aften efter aften i den fælles spisestue.”

Jane fortæller, at de pårørendes primære sygeplejersker hed Pia og Christina, og de gjorde rigtig meget for familien, såsom at finde tid til at lære dem at kende eller sætte sig ned og snakke med dem, når de lagde puslespil.

“Når vi passerede hinanden på gangen om natten, var der tid til et kram og spørgsmål om, hvordan hver enkelt af os klarede os igennem. ‘Hvem er der for dig i nat?’, blev jeg spurgt en sen nattetime, da jeg vandrede op og ned ad gangen.”

“Når en af os en gang imellem undskyldte for, at vi var så mange og fyldte meget, blev vi igen og igen mødt af forsikring om, at vi ikke var til besvær.”

“At tage med en elsket er det sværeste”

Afslutningsvis beder Jane folk om at donere penge til Hospice Sydfyns støtteforening eller Kræftens bekæmpelse i stedet for at sende blomster.

“At tage afsked med en elsket er det sværeste, vi som mennesker oplever i livet. Men vores sorgs mørke har fået en lysere tone takket være Hospice Sydfyn. Derfor beder vi også om, at eventuelle blomsterhilsner til Troels konverteres til Hospice Sydfyns støtteforening eller Kræftens Bekæmpelse.”

Troels Mylenberg boede i det sydfynske øhav på øen Thurø. Han efterlader sig sin hustru, Lis, og fire børn.

Tidligere DR-vært Henrik Dahl er død
Henrik Dahl. Foto: Morten Overgaard/Ritzau Scanpix
KENDTE

Tidligere DR-vært Henrik Dahl er død

Den tidligere tv-vært Henrik Dahl er død i en alder af 62 år efter længere tids sygdom.

Skalér
Mikkel PasztorJournalist

Henrik Dahl, der var vært på DR-programmer som “Rene ord for pengene” og “Rabatten”, er død. Han blev 62 år.

Det skriver Ekstra Bladet, der har fået dødsfaldet bekræftet af Henrik Dahls ekskone, Camilla Emborg.

“Han er gået bort efter længere tids sygdom, og familien er knust over det,” siger hun.

Blev kendt som danskernes sjove vagthund

Henrik Dahl begyndte sin karriere, da han lavede radio på Radio ANR i Aalborg, hvorefter han blev ansat på TV Aalborg.

Det store gennembrud kom så i 1990’erne, da han blev ansat på Danmarks Radio, hvor han var vært på flere tv-programmer.

Særligt blev kendt som forbrugernes energiske og sjove vagthund i programmerne “Rene ord for pengene” og “Rabatten”, hvor han var vært i en årrække.

Senere skiftede han til TV3, hvor han lavede programmet “Bugbusters”, der satte lup på mangelfuld rengøring og hygiejne i hjemmet.

I forbindelse med sin afsked fra DR, der blandt andet skyldtes, at han havde overfuset sine kolleger og sin chef, blev han diagnosticeret som maniodepressiv.

Han fortalte senere om forløbet og sygdommen i bogen “Idiot”, som han skrev sammen med Camilla Emborg.

Her fortalte parret om de udfordringer, som sygdommen fører med sig, og de konsekvenser, den har haft.

Tilbage i starten af 1990’erne havde han også sygdom tæt inde på livet, da han blev diagnosticeret med testikelkræft, som han blev opereret og modtog kemoterapi for.

Efter tv-karrieren arbejdede Henrik Dahl blandt andet som sælger for Konica Minolta.

Dødsårsagen bekræftet: Derfor døde Patrick Stewart
Sir Patrick Stewart blev 86 år. Foto: Imago/Ritzau Scanpix
KENDTE

Dødsårsagen bekræftet: Derfor døde Patrick Stewart

Den britiske skuespiller Sir Patrick Stewart er død i en alder af 86 år. Nu er dødsårsagen blevet bekræftet.

Skalér
Mikkel PasztorJournalist

– Opdateret

Torsdag aften dansk tid blev vi atter en stor personlighed fattigere i 2026.

Her kom det frem, at den britiske skuespiller Patrick Stewart var død i en alder af 86 år.

Af et opslag på Instagram fremgår det, at skuespilleren døde i sit hjem omgivet af sin hustru. Det skete efter et kort forløb med Alzheimers.

“Det er med stor sorg, at vi meddeler, at Sir Patrick Stewart i går gik bort i sit hjem i Los Angeles, omgivet af sin elskede hustru Sunnys kærlige omsorg, efter et kort, men bevægende sygdomsforløb med Alzheimers sygdom og Lewy body-demens.”

“Han var omgivet af familie og venner i en varm og kærlig atmosfære med levende musik, bønner, tårer, latter og de dybe følelser, som kun han kunne vække efter et helt liv, hvor han havde givet så meget til os alle.”

“Vi vil for altid huske det fredfyldte udtryk og den ro, der hvilede over hans ansigt – et varigt minde om hans urokkelige værdighed.”

Symptomer på Lewy body demens

Ifølge Alzheimerforeningen er Lewy body demens en gruppe af demenssygdomme, der kan medføre bevægelsesforstyrrelser, hallucination og skiftende opmærksomhed.

Det er en fremadskridende demenssygdom, hvor der sker en gradvis nedbrydning af hjernens funktioner. Symptomerne kan i nogen grad minde om Parkinson.

Symptomer på Lewy body demens

  • Ændringer i opmærksomhed eller bevidsthedstilstand
  • Parkinsonslignende symptomer som fx langsomme bevægelser, muskelstivhed eller rysten
  • Lavere og langsommere tale
  • Mindre mimik
  • Hallucinationer, der som regel er ret virkelighedstro
  • Søvnforstyrrelser på grund af livlige mareridt og urolige bevægelser.
  • Kilde: Alzheimerforeningen/Alzheimer.dk.

Det store gennembrud på tv

Patrick Stewart begyndte sin karriere som ung på teatret, men det var først i 1980’erne, at han gik hen og blev verdenskendt.

Det skete med rollen som kaptajn Jean-Luc Picard i Sci-fi-serien “Star Trek: The Next Generation”.

Hans berømmelse blev endnu større, da han i år 2000 fik rollen som professor Charles Xavier i flere film om Marvels X-Men.

Hans sidste rolle var som netop Xavier i “Avengers: Doomsday”, som får premiere 18. december i år.

Patrick Stewart blev i 2010 slået til ridder af dronning Elizabeth II.

Bruce Willis og Rumer Willis. KENDTE Datter om demens-syge Bruce Willis: Sådan har han ændret sig
Forskere undrer sig: Disse to faggrupper dør sjældnere af Alzheimers
To bestemte erhverv skiller sig markant ud, når forskere undersøger dødsfald som følge af Alzheimers.
SUNDHED

Forskere undrer sig: Disse to faggrupper dør sjældnere af Alzheimers

Et stort studie har afsløret en overraskende sammenhæng. Nu peger forskerne på en særlig evne, der måske kan være med til at beskytte hjernen.

Skalér
Mikkel PasztorJournalist

– Opdateret

Vi ved efterhånden, at motion, sund kost og mental aktivitet kan spille en vigtig rolle for vores hjernesundhed. Men måske er der også noget helt bestemt ved vores arbejde, der kan have betydning for risikoen for Alzheimers sygdom.

Det tyder i hvert fald et amerikansk studie på, hvor forskere har gennemgået næsten ni millioner dødsattester.

Her opdagede de nemlig, at personer inden for to bestemte erhverv skilte sig markant ud.

Det skriver Videnskab.dk.

Overraskende forskel

Forskerne undersøgte dødsattester fra perioden 2020 til 2022 og sammenlignede dødsårsagerne blandt personer fra 443 forskellige erhverv.

Og resultatet var bemærkelsesværdigt.

Blandt taxachauffører og ambulancechauffører var Alzheimers sygdom registreret som dødsårsag langt sjældnere end i de fleste andre faggrupper.

Selv efter at forskerne havde taget højde for blandt andet alder, køn og uddannelse, lå de to erhverv helt i bunden.

Men hvorfor netop disse chauffører?

Forskerne begyndte at undersøge, hvad de to faggrupper havde til fælles, og her blev en bestemt del af hjernen særlig interessant.

En særlig del af hjernen

Både taxachauffører og ambulancechauffører bruger en stor del af deres arbejdsdag på at finde vej.

De skal hele tiden holde styr på, hvor de befinder sig, hvor de skal hen, og hvilken rute der er bedst. Samtidig skal de kunne ændre kurs, hvis trafikken eller andre forhold kræver det.

Det betyder, at de konstant udfordrer deres evne til at orientere sig.

Og netop denne evne er tæt forbundet med hippocampus, som er et område i hjernen, der spiller en vigtig rolle for både hukommelse og navigation.

Hippocampus er samtidig blandt de første områder, der bliver påvirket af Alzheimers sygdom.

Derfor mener forskerne, at det kan være interessant at undersøge, om hyppig brug af hjernens navigationsevne kan have en beskyttende virkning.

Gælder ikke alle chauffører

En detalje gjorde forskerne særligt nysgerrige.

For det var nemlig ikke alle chauffører, der havde den samme lave andel af dødsfald som følge af Alzheimers.

Blandt andet buschauffører og piloter skilte sig ikke ud på samme måde. En mulig forklaring er, at de i højere grad følger faste eller planlagte ruter.

Taxachauffører og ambulancechauffører skal derimod ofte finde vej til nye destinationer og tilpasse deres rute undervejs.

Det kan stille større krav til hjernens evne til at danne og opdatere mentale kort over omgivelserne.

Tidligere studie peger i samme retning

Det er dog ikke første gang, at forskere har fundet noget bemærkelsesværdigt ved taxachaufførers hjerner.

Allerede i 2000 undersøgte britiske forskere hjernen hos taxachauffører i London.

For at blive autoriseret taxachauffør i den britiske hovedstad skal man nemlig kunne finde vej gennem et enormt vejnet.

Chaufførerne skal lære mere end 25.000 gader at kende, og uddannelsen tager typisk mellem tre og fire år.

Da forskerne sammenlignede deres hjerner med andre menneskers, fandt de en interessant forskel. Taxachaufførerne havde nemlig mere grå substans i den bageste del af hippocampus.

Og jo længere tid de havde arbejdet som taxachauffører, desto større var denne del af hjernen.

Det tydede på, at den omfattende træning i at finde vej kunne være med til at ændre hjernens struktur.

Omgivelserne kan også spille en rolle

Andre undersøgelser har siden peget på, at det måske ikke kun er vores arbejde, der har betydning.

I et studie fra 2023 undersøgte forskere sammenhængen mellem menneskers omgivelser og forekomsten af Alzheimers sygdom.

Her fandt de, at personer, der boede i områder med komplicerede vejnet og mange forskellige ruter, havde lavere sandsynlighed for at udvikle sygdommen.

En mulig forklaring er, at den slags omgivelser stiller større krav til vores evne til at orientere os.

Når vi ofte skal finde vej og danne mentale kort, bliver de dele af hjernen, der arbejder med navigation, nemlig aktiveret.

Forskerne har derfor en teori om, at denne form for mental aktivitet kan være med til at styrke hjernen.

Kan det forebygge Alzheimers?

Selvom resultaterne er interessante, er der stadig meget, forskerne ikke ved.

Det er eksempelvis ikke bevist, at det at finde vej kan forebygge Alzheimers sygdom.

Det amerikanske studie viser en sammenhæng mellem bestemte erhverv og en lavere andel af dødsfald som følge af sygdommen.

Men forskerne kan ikke fastslå, om det skyldes selve arbejdet eller andre forhold.

Alligevel passer resultaterne ind i en større forskningsmæssig interesse for det, der kaldes kognitiv reserve.

Begrebet dækker over hjernens evne til at bevare sine funktioner, selvom den bliver påvirket af sygdom eller aldersforandringer.

Tidligere forskning har vist, at mentalt krævende aktiviteter kan være forbundet med en større kognitiv reserve.

Og hvis det viser sig, at navigation og rumlig tænkning kan være med til at styrke denne reserve, kan det åbne nye muligheder for at undersøge, hvordan vi bedst holder hjernen sund gennem livet.

Det er dog endnu for tidligt at sige, om eksempelvis træning i at finde vej kan mindske risikoen for Alzheimers.

Ny aftale skal give læger mere tid til de mest syge patienter
Fireårig aftale skal give praktiserende læger mere tid til deres mest syge patienter. (Arkivfoto). – Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix
SUNDHED

Ny aftale skal give læger mere tid til de mest syge patienter

En ny aftale skal gøre det lettere for patienter med store behandlingsbehov at få den nødvendige hjælp hos deres praktiserende læge. Samtidig bliver der indført fire forskellige typer konsultationer.

Skalér
Mikkel PasztorJournalist

– Opdateret

Der er forskel på, hvor meget hjælp vi har brug for, når vi går til lægen.

Nogle patienter kommer kun sjældent forbi lægehuset, mens andre har flere sygdomme og har brug for hyppige undersøgelser og opfølgning.

Alligevel får de praktiserende læger i dag som udgangspunkt det samme honorar per patient, uanset hvor stort patientens behandlingsbehov er.

Det skal en ny aftale nu lave om på.

Aftalen er indgået mellem Praktiserende Lægers Organisation (PLO) og Danske Regioner og skal gælde i fire år, skriver Ritzau.

Flere penge til læger med syge patienter

En af de vigtigste ændringer er, at lægernes betaling fremover i højere grad skal afhænge af, hvor meget behandling deres patienter har brug for.

Det betyder, at lægeklinikker med mange behandlingskrævende patienter vil få et højere honorar per patient.

Det kan eksempelvis være patienter med flere kroniske sygdomme eller komplicerede sygdomsforløb, som kræver hyppige konsultationer og løbende kontrol.

I dag får lægerne som udgangspunkt det samme honorar per patient, uanset hvor stort patientens behandlingsbehov er.

Patienter med de mest omfattende behandlingsbehov bor ofte i områder, hvor der i forvejen er mangel på praktiserende læger.

Med den nye aftale håber parterne derfor også at gøre det mere attraktivt at drive lægeklinik i de områder, hvor der er størst behov.

Fire forskellige konsultationer

Men det er ikke kun lægernes betaling, der bliver ændret.

Fra årsskiftet bliver der nemlig indført fire forskellige konsultationstyper hos de praktiserende læger.

Fremover bliver det muligt at booke en kort, almindelig, lang eller kompleks konsultation.

Tanken er, at der skal være bedre mulighed for at tilpasse konsultationens længde og indhold til den enkelte patients behov.

Det skal blandt andet gøre det lettere at få taget hånd om flere helbredsproblemer ved samme lægebesøg.

Det bliver op til de enkelte klinikker at indføre konsultationstyperne i deres daglige arbejde.

Læger skal kunne hjælpe med mere

Aftalen skal også give de praktiserende læger bedre muligheder for at efteruddanne sig.

Efteruddannelse vil fremover blive honoreret særskilt, så lægerne får bedre økonomiske vilkår for at udvikle deres faglige kompetencer.

Målet er, at flere patienter skal kunne få den nødvendige behandling hos deres egen læge i stedet for at blive henvist videre.

PLO’s formand, Jørgen Skadborg, glæder sig over aftalen.

“Det er en milepæl, at vi nu har fået en aftale om vilkår og rammer for almen praksis, der rækker fire år frem i tiden. Det giver ro og tryghed, så vi kan koncentrere os om patienterne og udvikle vores klinikker,” siger han i en pressemeddelelse.

Milliarder til de praktiserende læger

Der bliver samlet tilført 4,5 milliarder kroner til almen praksis over de kommende fire år.

Når aftaleperioden slutter i 2030, vil den årlige økonomiske ramme for almen praksis være 1,7 milliarder kroner højere end i dag.

Aftalen træder i kraft ved årsskiftet.

Kræftpatienter SUNDHED Nu skal det blive lettere for kræftpatienter med senfølger at få hjælp
Politiet advarer om svindelnummer: Ældre i sorg er særligt udsatte
Nicolai Wammen kalder svindelnummeret for kynisk.
TIPS OG TRICKS

Politiet advarer om svindelnummer: Ældre i sorg er særligt udsatte

Kriminelle har fundet en ny og kynisk måde at svindle ældre danskere på. Ved hjælp af dødsannoncer finder de frem til personer, der netop har mistet deres ægtefælle.

Skalér
Mikkel PasztorJournalist

– Opdateret

At miste sin ægtefælle er noget af det sværeste, man kan komme ud for.

Men for nogle ældre danskere bliver den svære tid nu endnu mere ubehagelig.

For mens de forsøger at komme igennem sorgen, er der kriminelle, som ser en mulighed for at tjene penge på deres situation.

Det sker ved, at svindlerne gennemgår dødsannoncer på internettet for at finde frem til personer, der netop har mistet deres ægtefælle.

Herefter kontakter de den efterladte telefonisk og forsøger at lokke vedkommende til at udlevere følsomme oplysninger.

Det skriver National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) i en pressemeddelelse.

Lokker med penge fra afdøde

Ifølge politiet fortæller svindlerne typisk, at den efterladte har penge til gode efter sin afdøde ægtefælle. Det kan eksempelvis være i form af arv, overskydende skat eller en pensionsudbetaling.

Men for at få pengene udbetalt skal den efterladte først oplyse sit kortnummer, kortets udløbsdato og den trecifrede sikkerhedskode.

Herefter får vedkommende besked på at godkende udbetalingen med MitID.

Og det er netop her, man skal være særligt opmærksom.

For der er slet ingen penge på vej. Det hele er et forsøg på at få adgang til den efterladtes penge.

Bruger personlige oplysninger

Det, der gør svindelnummeret særligt udspekuleret, er, at de kriminelle allerede kender en række oplysninger om den efterladtes familie. Dem har de nemlig fundet i dødsannoncen.

Det kan være navne på familiemedlemmer eller oplysninger om dødsfaldet og bisættelsen. På den måde kan svindlerne fremstå mere troværdige, når de ringer.

Ifølge vicepolitiinspektør Allan Lørup fra NSK er ofrene typisk ældre mennesker mellem 80 og 90 år.

Og netop fordi de for nylig har mistet en ægtefælle, befinder de sig ofte i en særligt sårbar situation.

“Det er dybt usmageligt, at kriminelle udnytter mennesker i sorg til at begå svindel. Vi opfordrer derfor børn og andre pårørende til at tale med efterladte ægtefæller om at være særligt på vagt,” siger Allan Lørup.

Sådan undgår du at blive snydt

Politiet understreger, at hverken banker eller myndigheder vil ringe og bede dig om at udlevere dine kortoplysninger eller MitID-oplysninger.

Du skal derfor være særligt forsigtig, hvis en fremmed ringer og fortæller, at du har penge til gode.

Også selvom personen kender navnene på dine familiemedlemmer eller andre private detaljer.

Hvis du bliver kontaktet af en person, der hævder at ringe fra en bank eller myndighed, anbefaler politiet, at du lægger på.

Herefter kan du selv kontakte banken eller myndigheden på deres officielle telefonnummer for at undersøge, om henvendelsen er ægte.

Politiet efterforsker sagerne

De nye svindelsager har også vakt vrede hos Nicolai Wammen (S), der fordømmer de kriminelles fremgangsmåde.

“Det er et udtryk for en fuldstændig skruppelløs og kynisk adfærd, at man kan få sig selv til at udnytte mennesker, der har mistet og befinder sig et meget sårbart sted,” lyder det fra Nicolai Wammen i en skriftlig kommentar til Ritzau.

Han opfordrer ligesom politiet danskerne til at være særligt opmærksomme på telefonsvindel.

Samtidig skal han mødes med Ældre Sagen for at drøfte problemerne med telefon- og onlinesvindel.

Politiet er i øjeblikket i gang med en indledende efterforskning af sagerne.

Bente Askjær mistede sin Dirch: Nu har hun taget særlig beslutning
Bente Askjær og Dirch Passer nåede at dele seks år sammen som par. Foto: Ebbe Andersen/Ritzau Scanpix
KENDTE

Bente Askjær mistede sin Dirch: Nu har hun taget særlig beslutning

26-årige Bente Askjær stod til at skulle giftes med Dirch Passer, da han pludseligt døde. I dag er Bente 72 år gammel, og det er først nu, hun vil fortælle sin egen historie.

Skalér
Mikkel PasztorJournalist

– Opdateret

Hvis du kender til Dirch Passers sidste timer, så har du garanteret også set billedet.

En ung Bente Askjær, som sad brudt fuldstændig sammen på bagsædet af en bil med Sonja Oppenhagen ved sin side.

Hendes sorg var også til at forstå.

Kort forinden var den høje komiker faldet livløs om i Tivolirevyen, og han skulle senere blive erklæret død på hospitalet.

Danmark mistede den dag en af sine mest populære skikkelser, men Bente mistede mere end det.

Planen var nemlig, at parret få uger senere skulle giftes på en caribisk ø. Rejsen var allerede bestilt og betalt.

I stedet måtte hun nu tage hjem fra hospitalet alene til det, der få timer tidligere havde været deres fælles hjem.

Bente var blot 26 år, da hendes forlovede døde. Foran hende ventede nu et liv uden den person, som hun havde så mange planer med.

I dag er Bente 72 år gammel, og hun har nu valgt at se tilbage og fortælle om de seks år, hun delte med Dirch og livet, der blev til efter hans død.

Sker for første gang

Det er blevet til bogen “Det blev ikke Dirch – men det blev så meget andet”, som udkommer 27. november.

“I disse seks år var Dirch og Bente uadskillelige. Med udgangspunkt i stribevis af hidtil private fotografier, som aldrig har været vist for offentligheden før nu, fortæller hun for første gang sin egen historie om berømmelsen, modgangen, kærligheden, tabet og livet bagefter,” skriver Wadskjær Forlag.

Bogen er dog mere end det. Den er samtidig et nostalgisk gensyn med mange af landets største personligheder.

“Igennem bogen tager Askjær læseren med om bag scenen i en guldalder i dansk underholdning, hvor navne som Grethe Sønck, Ulf Pilgaard, Kim Larsen, Morten Grunwald og Ove Sprogøe krydser hendes vej. ‘Det blev ikke Dirch’ er en varm, ærlig og underholdende erindringsbog om et usædvanligt liv – og om mennesket bag det folkekære ikon.”

Det er ikke den eneste bog, der er udkommet i år om Dirch Passer. I anledningen af at skuespilleren ville have fyldt 100 år i maj, udkom bogen “Dirch 100 år” af forfatteren Jacob Wendt Jensen.

Ove Sprogøe, Lone Hertz og Dirch Passer. KENDTE Ove Sprogøes ord efter Dirchs død sagde det hele om forholdet
Tom fra “Hotel Romantik” lever med flere tabuer – men han er ikke bange for at tale åbent om dem
Tom Ammitzholt. Foto: Privat
KENDTE

Tom fra “Hotel Romantik” lever med flere tabuer – men han er ikke bange for at tale åbent om dem

I et interview med SeniorNews fortæller Tom Ammitzholt fra “Hotel Romantik”, hvorfor han har valgt at stå frem med de tabuer, han lever med.

Skalér
Mikkel PasztorJournalist

– Opdateret

Hvis du er bosat i Danmark og har adgang til tv på den ene eller anden måde, så er det ikke gået din næse forbi, at der igen i år blev sendt “Hotel Romantik”.

Det populære dating-program trak nemlig tusindvis af seere til, da første sæson blev sendt, og det var også tilfældet tidligere i år, da sæson to løb over skærmen.

Udover at udforske muligheden for en eventuel fremtid med en ny partner så er programmet også kendt for at dykke ned i deltagernes fortid, der ofte byder på gribende historier.

En af de medvirkende i år var 73-årige Tom Ammitzholt, og allerede fra første afsnit kom han i fokus på grund af sin ærlighed.

I programmet talte Tom blandt andet om, at han var åben for at finde kærligheden igen, efter han mistede sin hustru gennem mange år.

Det var dog ikke det eneste, som Tom valgte at være ærlig om.

Lever med inkontinens og impotens

I 2009 blev Tom selv diagnosticeret med prostatakræft som blot 56-årig, og sygdommen efterlod ham med flere senfølger.

De mange operationer har gjort, at Tom i dag lever med inkontinens og impotens. Selvom det i den grad er tabubelagte emner, så har han altid talt åbent om dem.

SeniorNews har talt med Tom, og i interviewet kommer han ind på, hvorfor han mener, at det er vigtigt at tale højt om emnerne.

“Det er meget vigtigt at komme ud og fortælle om det, fordi det skal give mænd med prostatakræft – som har de gener, som jeg har, som er bange for at komme ud, bange for at date, bange for socialt samvær – det skal give dem mod til at komme ud.”

“Fordi du kan godt have et normalt liv. Jeg har et fantastisk liv, selvom jeg er inkontinent, selvom jeg er impotent. Man har en sygdom, men man kan godt leve med den. Og man kan godt have et godt liv, og det mener jeg, det er det budskab, der skal ud.”

Det kan være rigtig svært

Da Tom selv har gået gennem alle følelserne, der fulgte med, så ved han også godt, hvor svært det kan være for en mand at tale om samt hvilke tanker og følelser, man går rundt med.

“De går med dels den manglende formåen som mand. Du bliver jo degraderet, og din mandlighedsfølelse får et knæk.”

“Fordi du kan ikke have sex, når du impotent. Du kan godt være intim, men du kan ikke have sex. Og jeg blev impotent og inkontinent, da jeg var 56. Så det er jo rimelig tidligt, og der er man seksuelt aktiv, og det er et nederlag. Det er en sorg, der kommer til at sidde bagpå én, og som vil blive ved med at være der.”

Man skal have en forstående partner

En af grundene til, at det er vigtigt for en mand at være åben omkring sin situation, er også, så man lægger kortene på bordet for en potentiel partner.

“Så gælder det om at have en partner, som accepterer det og forstår det, og derfor er det vigtigt, at der bliver talt åbent om det – også i parforholdet imellem mand og kone. At de taler om de her ting og få luften cleared, at sådan er det, og så må vi finde ud af det sammen alligevel.”

Selvom det er skræmmende, så er Tom slet ikke i tvivl om, hvad åbenheden har gjort for ham.


“For mig har det betydet, at jeg føler mig mere fri. At jeg ikke behøver at gå og være fordækt med noget. Folk ved, hvor de har mig.”

“Det er en sygdom, og det er nogle senfølger, og de er der. Men man kan godt have et godt liv, og det bliver jeg ved med at gentage.”

Faglige Seniorer har lavet et samarbejde med både Tom og Joan fra “Hotel Romantik”, hvor de kommer ud og holder foredrag og taler om alt fra personlige emner til deres medvirken i programmet.

Du kan læse mere under Fagligsenior.dk/aktiviteter eller se datoerne herunder.

Kom til foredrag med Tom og Joan fra “Hotel Romantik”

10. november 2026: Kolding: Tidspunkt: 10-12.

23. november 2026: Marielyst Højskole. Tidspunkt: 17:30-21.

20. januar 2027: Guldborgsund. Tidspunkt: 13-15

18. marts 2027: Mariager Fjord: Tidspunkt 10-12

14. april 2027: Randers. Tidspunkt: 10-12

Joan Nørgaard i "Hotel Romantik" KENDTE Joan blev konfronteret med traume i "Hotel Romantik"