Ny funktion i MobilePay: Slip for at huske faste overførsler
MobilePay-appen har for nylig skiftet logo i forbindelse med, at appen til januar skifter navn til Vipps. (Arkivfoto). – Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
DIGITAL

Ny funktion i MobilePay: Slip for at huske faste overførsler

Sender du hver måned penge til dine børn eller børnebørn? Så kan en ny funktion i MobilePay gøre det lettere. Fremover kan pengene nemlig overføres helt automatisk.

Skalér
Mikkel PasztorJournalist

Er du en af dem, der stadig hjælper dine voksne børn med et fast beløb hver måned? Eller sender du måske lidt penge til børnebørnene med jævne mellemrum?

Så er der godt nyt, hvis du bruger MobilePay.

Betalingsappen har nemlig lanceret en ny funktion, der gør det muligt at oprette automatiske overførsler, så du ikke længere behøver at huske at sende pengene hver gang.

Det oplyser MobilePay i en pressemeddelelse, skriver Ritzau.

Pengene bliver sendt automatisk

Med den nye funktion kan du vælge et bestemt beløb, som automatisk skal overføres til den samme person hver uge eller måned.

Det kan eksempelvis være et fast beløb til et barn, et barnebarn eller en anden person, som du jævnligt sender penge til.

Når overførslen først er oprettet, behøver du ikke længere selv at huske at sende pengene.

Ifølge MobilePay er det en funktion, som mange brugere længe har ønsket sig.

“Vi ved, at hverdagen er fuld af små ting, man skal huske. At sende penge behøver ikke at være en af dem,” siger Jakob Østergaard Jensen, produktchef hos Vipps MobilePay.

Gratis i starten – men senere kommer der gebyr

Den nye funktion er allerede tilgængelig for danske brugere af MobilePay.

I første omgang er det gratis at oprette og benytte faste overførsler.

Men fra 1. marts 2027 kommer det til at koste én krone, hver gang en automatisk overførsel gennemføres.

Ved større overførsler gælder desuden MobilePays almindelige gebyrregler.

Sender du mere end 4.000 kroner, skal du betale et gebyr på én procent af den del af beløbet, der overstiger 4.000 kroner.

Kan foreløbig kun bruges i Danmark

I første omgang kan de automatiske overførsler kun bruges mellem to danske MobilePay-brugere.

På længere sigt er planen, at funktionen også skal kunne bruges til overførsler på tværs af de nordiske lande.

Det er desuden hensigten, at faste overførsler senere skal kunne sendes til en såkaldt Box, som blandt andet kan bruges til fælles indsamlinger.

MobilePay skifter snart navn

Den nye funktion kommer samtidig med, at MobilePay er i gang med flere ændringer.

Appen har for nylig fået et nyt udseende, og fra 12. januar 2027 skifter den navn til Vipps.

Selv om navnet ændres, vil brugerne fortsat kunne benytte appen til at sende og modtage penge.

Den nye mulighed for faste overførsler er allerede tilgængelig.

Jes Dorph-Petersen afslører diagnoser: Jeg skal passe på mig selv
Jes Dorph-Petersen. Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix
KENDTE

Jes Dorph-Petersen afslører diagnoser: Jeg skal passe på mig selv

Jes Dorph-Petersen fortæller, at han har fået flere diagnoser, og at han skal leve med eftervirkningerne resten af livet.

Skalér
Mikkel PasztorJournalist

– Opdateret

De mange års juridiske kampe har slidt og taget hårdt på den tidligere tv-vært Jes Dorph-Petersen.

Så hårdt, at han i dag har fået flere diagnoser og godt ved, at han aldrig får sit gamle liv tilbage.

Det fortæller han til HER&NU.

Undersøgelse kostede ham jobbet

Hele Danmark talte om det, da en advokatundersøgelse endte med at koste Jes Dorph-Petersen sit job på TV 2 tilbage i 2021.

Jes Dorph havde inden været en del af tv-stationen i flere årtier, hvor det var blevet til tusindvis af udsendelser.

Han havde ligeledes været tv-vært på flere store programmer, og blev af mange set som værende den måske mest populære danske vært.

Men alvorlige beskyldninger omtalt i dokumentaren “MeToo: Sexisme bag skærmen” førte til den undersøgelse, der endte med hans exit.

Jes Dorph gik efterfølgende i medierne for at forsvare sig selv, ligesom han også valgte at gå rettens vej.

Det store punktum blev så endelig sat i december 2025. Her dømte Højesteret TV 2’s advokat til at betale den tidligere tv-vært 2,5 millioner kroner i erstatning og sagsomkostninger.

Til grund for dette var, at retten mente, at advokaten blandt andet havde tilsidesat sin omsorgspligt i undersøgelsen. Advokaten blev også dømt for manglende beviser samt mere.

“Der vil nok være eftervirkninger resten af mit liv”

Snart er det præcis et år siden, at Højesteret kom med sin afgørelse, og til HER&NU fortæller Jes Dorph, at han fortsat lever med eftervirkningerne, og at han nok skal det resten af livet.

“Jeg er diagnosticeret med PTSD, stress og depression. Selv om jeg er glad og ikke føler mig depressiv, så skal jeg passe meget på mig selv. Jeg skal sove meget. Der vil nok være eftervirkninger resten af mit liv. Det har været utroligt hårdt. Det siger jeg ikke for at brokke mig eller pive. Det er bare sådan, det er. Det er prisen for at gå igennem de sager. Det er meget brutalt.”

Selvom det har været hårdt, så fortæller Jes i samme citat, at han er stolt over, at han stod fast.

“Men jeg er også ret stolt af, at jeg havde staminaen til at stå det igennem og vinde to gange i Højesteret. Jeg var bange for min økonomi og tæt på at stoppe, men hvis jeg ikke gav den et skud, så ville jeg have tænkt ‘Hvad nu hvis?’ resten af mit liv. Det er jeg lykkelig for i dag.”

Til ugebladet fortæller Jes Dorph, at han har brugt hele 2026 på at restituere. Det har blandt andet betydet mange gåture, ligesom han også har sovet længe.

Han håber, at 2027 kan blive året, hvor han kan leve et mere aktivt liv, så han kan komme mere i form.

KENDTE Jens Gaardbo var en af TV 2’s største profiler – her er han i dag
Gælder det også dig? Hver femte dansker vægter denne juletradition højere end and og risalamande
Snart er det december, og det betyder julemusik, pebernødder og en anden tradition for mange danskere.
NYHEDER

Gælder det også dig? Hver femte dansker vægter denne juletradition højere end and og risalamande

And, brunede kartofler og risalamande hører til blandt julens mest elskede traditioner. Men en ny undersøgelse viser, at hver femte dansker mener, at en helt anden juletradition er vigtigere.

Skalér
Mikkel PasztorJournalist

Der er nogle juletraditioner, som helst skal være præcis, som de altid har været.

Anden skal på bordet, kartoflerne skal brunes, og risalamanden skal serveres med mandelgave og det hele.

Men selvom julemaden har en særlig plads hos mange danskere, er der faktisk en anden tradition, som en overraskende stor del af befolkningen vægter endnu højere.

Det viser en ny undersøgelse, som analyseinstituttet YouGov har gennemført for Danske Spil blandt 1.017 voksne danskere.

Hver femte vælger en anden tradition

I undersøgelsen er danskerne blevet bedt om at sammenligne nogle af julens mest velkendte traditioner.

Og resultatet viser, at 21 procent mener, at en bestemt juletradition er vigtigere end risalamande.

Præcis lige så mange vægter den højere end både juleand og brunede kartofler.

Det er altså omkring hver femte dansker, der mener, at denne tradition betyder mere for julestemningen end nogle af de retter, der ellers har været faste indslag på julebordet i generationer.

Har været en del af julen siden 1994

Traditionen, som har fået så stor betydning for mange danskere, er den velkendte røde juleskrabekalender fra Quick.

Kalenderen blev lanceret i 1994 og har dermed været en del af den danske jul i mere end 30 år.

For mange er det blevet en fast decembertradition at skrabe et felt hver dag frem mod juleaften og se, om der gemmer sig en gevinst.

Allerede det første år blev der solgt omkring en million eksemplarer. I dag bliver der ifølge Danske Spil solgt omkring to millioner kalendere om året.

Hos Danske Spil glæder man sig over, at kalenderen har fået en plads blandt de store juletraditioner.

“Det er da lidt fantastisk, at vores røde juleskrabekalender kan blande sig med noget så traditionsrigt som juleand, brunede kartofler og risalamande. Vi ved jo godt, hvor meget danskerne holder af deres juletraditioner, så det er dejligt at se, at kalenderen også har fået en særlig plads i mange hjem i juletiden,” siger Malene Mølgaard, administrerende direktør i Danske Lotteri Spil.

Artiklen fortsætter under billedet…

Juleskrabekalender
Juleskrabekalenderen er for mange blevet en fast juletradition. Foto: Danske Spil

Julemaden er stadig vigtigst for flertallet

Selv om skrabekalenderen har fået en særlig plads i mange hjem, er det fortsat de klassiske juleretter, der betyder mest for flertallet af danskerne.

Hele 63 procent mener, at risalamanden er vigtigere end skrabekalenderen, mens 61 procent vægter de brunede kartofler højere.

Hos Danske Spil ser man dog ikke nødvendigvis de forskellige juletraditioner som konkurrenter.

“Det er selvfølgelig ikke en konkurrence, vi behøver at vinde over risalamanden. Men det siger noget om, hvor meget den lille røde kalender er kommet til at betyde som juletradition. Og heldigvis er der jo fint plads til både juleand, risalamande og lidt juleskrab i december,” siger Malene Mølgaard.

Prisen har ikke ændret sig i over 30 år

Da den røde juleskrabekalender kom på markedet i 1994, kostede den 50 kroner.

Og selv om der er gået mere end tre årtier, er prisen stadig den samme.

Også hovedgevinsten har været uændret gennem årene. Den lyder fortsat på en million kroner, og hvert år er der fem kalendere med den store gevinst.

Ifølge Danske Spil kender ni ud af ti voksne danskere i dag den røde juleskrabekalender.

Undersøgelsen er gennemført af YouGov i perioden 12. til 18. oktober 2026 blandt 1.017 danskere over 18 år. Resultaterne gælder dermed voksne danskere generelt og ikke specifikt seniorer.

Nye regler kan koste bilister 4.000 kroner til vinter: Her er tre råd
Der er særligt tre ting, som man skal være opmærksom på som bilist om vinteren.
TIPS OG TRICKS

Nye regler kan koste bilister 4.000 kroner til vinter: Her er tre råd

Vinterens kulde, mørke og glatte veje stiller ekstra krav til både bil og fører. Med nogle enkle forholdsregler kan du undgå farlige situationer, skader på bilen og dyre bøder.

Skalér
Mikkel PasztorJournalist

– Opdateret

Når temperaturen falder, og dagene bliver kortere, er det tid til at gøre bilen klar til vinterens udfordringer.

Glatte veje, is på ruderne og dårlig sigtbarhed kan nemlig gøre selv korte køreture mere risikable.

Samtidig skal bilister være opmærksomme på reglerne for dæk, som blev præciseret i 2025. Kører man med dæk, der ikke passer til vejforholdene, kan det koste op til 4.000 kroner i bøde for en bil med fire uegnede dæk.

Det fremgår af en pressemeddelelse fra energiselskabet OK, der har samlet tre gode råd til bilister i vintermånederne.

1. Forkerte dæk kan give bøder

Det første råd handler om bilens dæk, som har stor betydning for sikkerheden, når vejene bliver våde, sneklædte eller glatte.

Vinterdæk giver bedre vejgreb under vinterlige forhold og kan være afgørende for, hvor hurtigt bilen kan bremse.

“Dækkene har stor betydning for bilens vejgreb og bremselængde. Det er også værd at huske på, at elbiler typisk er tungere end tilsvarende brændstofbiler, og det gør det endnu vigtigere at vælge dæk, der passer til bilen,” siger Jens Bomholt, kommunikationschef i OK.

Siden 2025 har reglerne slået fast, at man ikke må køre med såkaldt “åbenbart uegnede dæk” i forhold til vejret.

Det betyder blandt andet, at man ikke må køre med sommerdæk på sne- og isglatte veje.

Politiet kan give en bøde på 1.000 kroner for hvert dæk, der vurderes at være uegnet til forholdene.

Har man helårsdæk, er det også vigtigt at kontrollere, om de er egnede til vinterkørsel.

Vinterdæk er mærket M+S, mens dæk med symbolet 3PMSF, der forestiller et bjerg med et snefnug, er særligt egnede til hårde vinterforhold.

2. Sørg for frit udsyn

En anden vigtig ting er at sikre, at man kan se ordentligt ud af bilen, inden man kører.

På kolde vintermorgener kan ruder og sidespejle være dækket af dug, rim eller is, og har man travlt kan det være fristende at køre afsted, før alt er fjernet.

Men det kan både være farligt og ulovligt. Et stærkt begrænset udsyn kan føre til bøder og i alvorlige tilfælde en betinget frakendelse af førerretten.

“Brug derfor bilens varme og ventilation til at fjerne dug og rim fra ruderne, og fjern is med en isskraber. Husk også sidespejle og lygter, og sørg for, at der er tilstrækkeligt med sprinklervæske på bilen,” siger Jens Bomholt.

Det er også vigtigt ikke at bruge vinduesviskerne til at fjerne is fra forruden.

Hvis viskerne er frosset fast, kan de nemlig tage skade. Varm i stedet ruden op, og fjern isen, inden viskerne tages i brug.

3. Husk at bruge tågelygterne rigtigt

Vinteren byder ofte på tåge, kraftig regn og sne, som kan gøre det svært at se andre trafikanter.

Derfor er det en god idé at kontrollere bilens lygter og sikre sig, at man ved, hvordan tågelygterne fungerer.

Tågebaglygten udsender et kraftigt rødt lys, der gør bilen lettere at få øje på bagfra, når sigtbarheden er meget dårlig.

Men lyset kan også blænde og genere andre bilister, hvis det bruges unødigt.

Ifølge Rådet for Sikker Trafik er en god tommelfingerregel at tænde tågebaglygten, når man selv har svært ved at se baglygterne på bilen foran.

Når sigtbarheden bliver bedre, skal tågebaglygten slukkes igen.

“En anbefaling er at bruge nogle minutter hjemme i indkørslen på at få helt styr på lygter og lys. Det er hurtigt at tjekke, om alt fungerer og sikre sig, at man ved, hvordan tågelygterne tændes og slukkes,” siger Jens Bomholt.

Små forberedelser kan gøre en stor forskel

Det behøver ikke tage lang tid at gøre bilen klar til vinteren, men det kan have stor betydning for sikkerheden.

Med de rigtige dæk, rene ruder og korrekt brug af lygterne er man bedre rustet til de udfordringer, som kulde, mørke og glatte veje kan give.

Og samtidig mindsker man risikoen for både skader på bilen og ubehagelige bøder.

Johnny Madsen hyldes i stor forestilling – kendt skuespiller får hovedrollen
Musikeren Johnny Madsen fotograferet i 2016. Han gik bort i 2024 efter længere tids sygdom. (Arkivfoto). – Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix
KENDTE

Johnny Madsen hyldes i stor forestilling – kendt skuespiller får hovedrollen

Den folkekære musiker Johnny Madsens liv og sange bliver omdrejningspunktet for en ny musikforestilling.

Skalér
Mikkel PasztorJournalist

Johnny Madsens karakteristiske stemme, lune humor og store sangskat har sat et tydeligt aftryk på dansk musik gennem årtier.

Nu skal den afdøde musiker hyldes i en ny forestilling, der tager publikum med gennem hans liv og musikalske karriere.

Forestillingen får titlen “Johnny Madsen – En hyldest til livet”, og det bliver den kendte skuespiller Jesper Asholt, der skal fortolke musikeren på scenen.

Det oplyser Cirkusrevyen i en pressemeddelelse, skriver Ritzau.

Kendte skuespillere på scenen

Jesper Asholt får selskab af flere velkendte navne, når Johnny Madsens liv skal fortælles på teatret.

Blandt de medvirkende er Anette Støvelbæk, Esben Dalgaard og Sonja Richter.

Jesper Asholt ser frem til opgaven, men lægger heller ikke skjul på, at det er en særlig kunstner, han skal portrættere.

“Johnny Madsen lod sig aldrig proppe ned i en bestemt kasse. Han var spillemand, sangskriver, kunstmaler, historiefortæller og aldrig kedeligt selskab.”

“Det er med stor respekt og ydmyghed, at jeg sammen med resten af holdet kaster mig ud i fortolkningen af hans liv og musik,” siger Jesper Asholt i pressemeddelelsen.

Forestillingen får premiere på Herning Ny Teater den 17. februar 2028.

Den 15. marts samme år får den premiere på Bakken i København, og efterfølgende kan publikum blandt andet opleve den i Musikhuset Aarhus og Vejle Musikteater.

En mand af mange talenter

Johnny Madsen blev født i Thyborøn og slog senere rødder på Fanø, hvor han også havde sit eget galleri.

Han begyndte sin musikalske karriere i 1970’erne og debuterede som solist i 1982 med albummet “De Tørre Er De Best … (Men Våde Er De Flest…)”.

Gennem årene blev han kendt for en lang række sange, blandt andre “Udenfor sæsonen”, “Færgemanden” og “Stjernenat”.

Han var desuden en del af gruppen Dalton sammen med blandt andre Lars Lilholt.

Ved siden af musikken var Johnny Madsen også billedkunstner, og han blev kendt for sin særlige humor, sine historier og sin insisteren på at leve livet på sin egen måde.

Musikeren døde i november 2024 efter længere tids sygdom. Han blev 73 år.

Skal ikke være et glansbillede

Selv om den kommende forestilling er en hyldest, er det ikke meningen, at publikum kun skal opleve de lyse sider af Johnny Madsens liv.

Ifølge direktøren for Herning Ny Teater, Michael Asmussen, skal forestillingen også fortælle om mennesket bag musikken.

“Johnny Madsen levede livet på sine egne præmisser – med en frihedstrang og en livsappetit, der både fascinerede og havde sin pris. Forestillingen er ikke et glansbillede af hans liv, men en kærlig fortolkning af mennesket og musikken,” siger Michael Asmussen.

Dermed bliver forestillingen både et gensyn med Johnny Madsens velkendte sange og et portræt af den mand, der gennem årtier gik sine egne veje i dansk musik.

Lone Hertz overrasker efter langtidssygemelding
Lone Hertz. Foto: Tariq Mikkel Khan/Ritzau Scanpix
KENDTE

Lone Hertz overrasker efter langtidssygemelding

Forleden mødte Lone Hertz op på den røde løber, hvor hun satte ord på sin langtidssygemelding, efter hun i 2025 brækkede lårbenet.

Skalér
Mikkel PasztorJournalist

– Opdateret

Der var lagt op til en eventyrlig aften, da Folketeatret inviterede indenfor til premieren på H.C. Andersens “Fyrtøjet”, som denne gang har fået helt nyt liv.

Der er nemlig tale om en moderne fortolkning, der byder på både teater, streetdance, robotter og 3D-animation.

Selvom det elskede eventyr udspillede sig på scenen, så var flere velkendte ansigter også at finde blandt publikum.

En af dem var den rutinerede skuespiller Lone Hertz, som for alvor er på vej tilbage til scenen efter nogle hårde år.

I 2024 mistede hun på tragisk vis sønnen Tomas efter en faldulykke, og i 2025 var Lone selv ude for et grimt styrt, hvor hun brækkede lårbensknoglen.

Lone har derfor været sygemeldt i godt og vel halvandet år, men det går den rigtige vej, fortæller hun til den fremmødte presse.

“Nu har jeg det fint, og nu er jeg spændt på at komme i gang nu her i december måned inde på Sorte Hest.”

Selvom der kun er tale om et lille comeback, hvor Lone skal læse op af H.C. Andersen i en time, så er det stadig noget, hun ser meget frem til.

“Det glæder jeg mig meget, meget til at se, hvordan det går.”

Selvom andre på 87 år – der netop er kommet tilbage efter et brækket lårben – nok ville tage den med ro, så er det ikke noget, Lone har tænkt sig.

“Nej, tværtimod. Jeg smækker ikke benene op nogen steder. Jeg træner med min rollator… så i hele Gentofte ser man mig løbe ned af cykelstierne med en rollator,” fortæller Lone med et smil og tilføjer: “Den er vidunderlig. Og så kan jeg have indkøb foran i kurven samtidig.”

Har ikke tid til at dø

Udover træningen så er der også et andet projekt, som Lone Hertz får tiden til at gå med.

Tidligere i år fortalte Lone, at hun er i gang med en ny bog, og hun kan godt sidde til efter midnat og skrive på den.

“Jeg skriver hver aften til klokken et. Klokken et hver nat går jeg i seng.”

Bogen handler om Lones liv, og hun ønsker blandt andet at fortælle om dengang, hun arbejdede sammen med store personligheder som Poul Reumert og Ib Schönberg. Desværre gør hendes alder, at hun føler, at det er nu, den skal skrives, hvis det skal være.

“Jeg skal jo skynde mig, fordi jeg går i mit 88. år, og hvis nogen skal have alle de historier, så skal jeg også nå det… det er jo det, jeg altid siger. Jeg har ikke tid til at dø. Det er jo forfærdeligt.

Fyrtøjet spiller på Folketeatret frem til d. 16. december. Herefter kan forestillingen opleves andre steder i landet. Læs mere HER.

Lone Hertz KENDTE Lone Hertz mistede sin søn: Har taget svær beslutning
Har du set detaljen? Sofie og Joakim spottet foran velkendt slot
Sofie og Joakim er snart tilbage igen. Foto: TV 2
KENDTE

Har du set detaljen? Sofie og Joakim spottet foran velkendt slot

Det populære tv-par vender snart tilbage med et nyt juleprogram. Men et særligt billede fra optagelserne har nu vakt opsigt.

Skalér
Mikkel PasztorJournalist

Der er godt nyt til alle, der holder af at følge Sofie Linde og Joakim Ingversens eventyr på tv.

Ægteparret vender nemlig snart tilbage med en juleudgave af det populære program “Linde på Langeland”. Men denne gang er der sket noget ganske særligt.

For selvom titlen stadig henviser til den danske ø, er optagelserne denne gang rykket til Frankrig.

Er det ikke et velkendt slot?

Ifølge Billed-Bladet lader det dog til, at det ikke er det eneste, som seerne kan se frem til.

Ugebladet har således været hurtige til at kigge billederne til det nye program igennem, og de har spottet en ganske særlig detalje.

På et af billederne står Sofie Linde og Joakim Ingversen foran et stort, eventyrligt slot, og det er selvfølgelig ikke et tilfældigt slot.

For hvis man er blandt de mange danskere, der har fulgt det populære program “Han, hun og drømmeslottet”, vil bygningen måske vække genkendelse.

For slottet ligner til forveksling det franske slot, som det britiske ægtepar Dick og Angel Strawbridge har gjort berømt gennem deres tv-program.

Derfor melder spørgsmålet sig nu: Har Sofie og Joakim mon været på besøg hos det populære britiske ægtepar?

Nu er det afsløret

Dick og Angel Strawbridge har gennem flere sæsoner inviteret seerne indenfor på deres franske slot, hvor de har kastet sig ud i en omfattende renovering.

Programmet har også været vist på TV 2 Fri. Her har danskerne kunnet følge parrets arbejde med at forvandle den gamle bygning til et imponerende hjem.

Og nu da deres arbejde ligner så meget hinanden, så virker det da også oplagt, hvis der er blevet arrangeret et møde.

Og det er lige netop det, som seerne kan se frem til.

Der er nemlig blevet offentliggjort af Digitalt.tv, som skriver følgende:

“Et af sæsonens højdepunkter bliver besøget hos Dick og Angel Strawbridge, som mange tv-seere kender fra den populære serie ‘Han, hun og drømmeslottet’. Sofie og Joakim har selv fulgt parrets arbejde med at forvandle et fransk slot til deres drømmehjem, og nu får de mulighed for at opleve det på nærmeste hold.”

Du kan se et billede herunder fra den nye sæson, der viser Joakim i selskab med Dick Strawbridge.

Dick Strawbridge og Joakim Ingversen.
Der er lagt op til julehygge i det nye program. . Foto: Mike de Voss/TV 2

“Linde på Langeland – i julehumør” får premiere onsdag den 25. november på TV 2 og TV 2 Play.

Der er i alt to afsnit af det nye juleprogram.

Medie: Kirsten Schwalbe havde topposter i dansk nazistparti
Her er Kirsten Scwalbe fotograferet, da hun fyldte 111 år. 14. oktober i år skrev hun sig ind i historiebøgerne som den længstlevende dansker nogensinde. (Arkivfoto). – Foto: Morten Stricker/Ritzau Scanpix
KENDTE

Medie: Kirsten Schwalbe havde topposter i dansk nazistparti

Bogen “Vi skal have noget at grine af” handler om 112-årige Kirsten Schwalbes liv. Den udkom 8. oktober.

Skalér
Mikkel PasztorJournalist

Der kommer kun til at blive lavet ændringer i en bog om den længstlevende dansker i historien, 112-årige Kirsten Schwalbe, hvis hun selv deltager.

Det oplyser forlaget Gyldendal, der har udgivet bogen “Vi skal have noget af grine af”, til Radio IIII.

“Bogen handler om Kirsten Schwalbes liv, og derfor kan en opdatering kun finde sted, hvis Kirsten deltager.” Sådan lyder et skriftligt svar fra Gyldendals forlagschef for nonfiktion, Mette Korsgaard, til radiokanalen.

For knap en uge siden var meldingen dog en anden. Her lød det fra Gyldendal, at det var blevet besluttet at “foretage en tilføjelse” i næste oplag af bogen, der udkom 8. oktober.

Det skyldtes, at Kristeligt Dagblad kort efter udgivelsen kunne skrive, at den 112-årige vestjyde havde været medlem af det danske nazistparti, hvilket ikke havde været fremme før – hverken i bogen eller i anden omtale fra medier, der har fulgt hende tæt de seneste år.

Mandag kom der så endnu en gang nye oplysninger frem om Schwalbe.

Frihedsbrevet kunne på baggrund af en række dokumenter fra Rigsarkivet skrive, at Kirsten Schwalbe ikke blot var medlem af det danske nazistparti, Danmarks Nationalsocialistiske Arbejderparti (DNSAP), under Besættelsen.

Ifølge mediet var hun fungerende afdelingsgruppeleder i det danske nazistpartis afdeling i Holstebro. Det skulle hun have været fra august 1943 til juli 1944, ligesom hun var såkaldt kvindegruppeleder samme sted i samme tidsrum.

Claus Bundgård Christensen, der er historiker ved RUC, har gennemgået dokumenterne. Han udtaler, at der er “ingen tvivl om,” at hun var en fremtrædende nazist lokalt.

“Hun har været mere end et almindeligt menigt medlem, selv om hun selvfølgelig ikke var i spidsen af partiet.”

TV Midtvest har gennem flere år fulgt Kirsten Schwalbes gøren og laden, og mediet administrerer hendes Instagram-konto.

Dropper dækningen

Efter Frihedsbrevets historie mandag har mediet besluttet at droppe dækningen af hende af hensyn til hende og hendes familie.

“TV Midtvest har været i dialog med Kirsten Schwalbes familie, som har gjort det klart, at den seneste tids medieomtale har påvirket hende hårdt, og at hun af hensyn til sit helbred har brug for ro.” Det oplyste Marc Killigren Akselsen, der er chefredaktør hos TV Midtvest, til Radio IIII.

Det betyder også, at mediet har besluttet ikke at lave flere interviews eller optagelser med Schwalbe i “denne omgang”.

Det er på den baggrund, Radio IIII har spurgt Gyldendal om de mulige ændringer – og om de fortsat er gældende, hvis Schwalbe ikke vil udtale sig længere.

Forfatterne af bogen, journalist Frederik Helms og tv-fotograf Line Morell Holm, er ansat ved TV Midtvest.

Til Ritzau lyder det skriftligt fra Mette Korsgaard, at det er “alvorlige oplysninger”, der er kommet frem.

“De nye oplysninger gør det endnu mere presserende, at vi kommer grundigere rundt om det kapitel i Kirsten Schwalbes liv, inden vi beslutter, hvad vi gør med bogen. Det vil vi gøre gennem flere interviews med Kirsten Schwalbe og ved at rådføre os med fagpersoner,” lyder det videre.

Ritzau har tirsdag sen eftermiddag spurgt yderligere ind til, om den ellers planlagte ændring af bogen så vil blive droppet, hvis Kirsten Schwalbe ikke vil interviewes, og hvad det i så fald vil have af betydning for et andet oplag.

Gyldendal er endnu ikke vendt tilbage.

KENDTE Nye oplysninger får forlag til at ændre bog om 112-årige Kirsten Schwalbe
Jens Gaardbo var en af TV 2’s største profiler – her er han i dag
Jens Gaardbo har siden sit exit fra TV 2 skiftet ud i tilværelsen, siger han. Han lever et simpelt liv som pensionist og holder foredrag i ny og næ. (Arkivfoto). – Foto: Maria Albrechtsen Mortensen/Ritzau Scanpix
KENDTE

Jens Gaardbo var en af TV 2’s største profiler – her er han i dag

I mange år var Jens Gaardbo et af de mest kendte ansigter på dansk tv. Men efter en omdiskuteret afsked med TV 2 forlod han mediebranchen. Nu fylder han 70 år og fortæller om sit helt anderledes liv.

Skalér
Mikkel PasztorJournalist

– Opdateret

I årtier var Jens Gaardbo en fast del af danskernes hverdag. Som nyhedsvært på TV 2 tonede han frem på skærmen og fortalte om dagens vigtigste begivenheder.

Men i dag er det slut med tv-studier, nyhedsudsendelser og livet som en af landets mest genkendelige mediepersonligheder.

Den tidligere nyhedsvært, der fredag den 13. november fylder 70 år, har nemlig lagt mediebranchen bag sig og valgt en helt anden tilværelse.

Efter sin afsked med TV 2 har han slået sig ned på den sjællandske nordkyst. Her lever han i dag et stille liv som pensionist, fortæller han til Ritzau.

Forsvandt fra rampelyset

I dag ser Jens Gaardbos hverdag slet ikke ud som dengang, han var en del af den travle medieverden.

“Jeg lever et simpelt liv, hvor jeg sørger for at passe bunden af behovspyramiden,” fortæller han.

Den tidligere tv-vært sørger for at få sin søvn, dyrker motion og forsøger at spise nogenlunde sundt.

“Jeg holder mig selv i live,” konstaterer han.

Jens Gaardbo nyder især, at han er flyttet til en mindre by på nordkysten. Her går folk ikke særligt meget op i, hvem man er.

“Jeg er kommet til en lille by, hvor folk går i klipklapper og T-shirts og er temmelig ligeglade med, hvem du er, hvis du bare er sød og rar.”

Berømmelsen har haft en pris

Selv om Jens Gaardbo gennem mange år var en af TV 2’s mest profilerede værter, ser han ikke kun positivt tilbage på livet som kendt.

Berømmelsen har nemlig også haft en pris, fortæller han.

“Man lægger mange begrænsninger på sig selv. Jeg tror nok, at jeg havde takket nej og levet en mere anonym tilværelse, hvis jeg kunne vælge igen,” siger han.

Derfor sætter han i dag pris på at kunne færdes mere ubemærket og leve uden den opmærksomhed, der tidligere fulgte med hans arbejde.

Forlod TV 2 efter omdiskuteret sag

Jens Gaardbo var med, da TV 2 begyndte at sende i 1988, og han blev hurtigt et velkendt ansigt på stationen.

Han var nyhedsvært frem til 1997 og arbejdede derefter som nyhedschef fra 1997 til 2003. I 2011 vendte han tilbage som vært og fortsatte frem til 2020.

Her sluttede hans karriere på TV 2 efter en omfattende advokatundersøgelse på tv-stationen.

Undersøgelsen førte til en vurdering af, at Gaardbo havde udvist “dårlig dømmekraft” i forbindelse med en situation omkring 20 år tidligere, da han var nyhedschef.

Den samme undersøgelse førte også til, at nyhedsværten Jes Dorph måtte forlade TV 2.

Mens Jes Dorph efterfølgende gik rettens vej, valgte Jens Gaardbo i højere grad at holde sig ude af den offentlige debat om sin afsked.

Men oplevelsen gjorde ondt på den tidligere nyhedsvært.

“Jeg husker det som aldeles rædselsvækkende. Jeg blev smidt ud på baggrund af en situation, der fandt sted 20 år tidligere.”

“Det synes jeg stadig, er besynderligt.”

Han understreger dog, at han ikke har “lidt af selvmedlidenhed,” og at forløbet også har givet ham anledning til at se indad.

“Det har givet anledning til nogle væsentlige tanker og overvejelser om mig selv, og hvordan jeg agerede,” siger han.

Det bruger han tiden på i dag

Selv om Jens Gaardbo har forladt mediebranchen, er han ikke holdt helt op med at stå foran et publikum.

Han holder stadig enkelte foredrag, men ellers er det især motion og musik, der fylder i hans hverdag.

Han har i mange år spillet trækbasun, og musikken er fortsat en vigtig interesse for den tidligere nyhedsvært.

Samtidig nyder han den frihed, som pensionistlivet giver, og muligheden for selv at bestemme tempoet.

Den 70-års fødselsdag bliver fejret hjemme på den sjællandske nordkyst, hvor hans to voksne sønner og hans barnebarn kommer på besøg til en familiemiddag.

KENDTE Blev fyret fra skærmen: Her er kendt værts nye job
Godt nyt til nogle seniorer: Op til 9.500 kroner i skattelettelse
Efter et tilløb har politikerne vedtaget lovforslaget, der også sikrer et højere beskæftigelsesfradrag for seniorer.
ØKONOMI

Godt nyt til nogle seniorer: Op til 9.500 kroner i skattelettelse

Der er både skattelettelse og muligvis billigere kaffe på vej til seniorer. Folketinget har netop vedtaget nye regler, som træder i kraft næste år.

Skalér
Mikkel PasztorJournalist

– Opdateret

Der er godt nyt til seniorer, der fortsat er på arbejdsmarkedet og nærmer sig pensionsalderen.

Folketinget har nemlig vedtaget at udvide beskæftigelsesfradraget for seniorer, så de kan få en årlig skattelettelse på op til 9.500 kroner.

Samtidig er der udsigt til billigere kaffe, når kaffeafgiften bliver fjernet fra den 1. januar 2027.

Det skriver Ritzau, efter at et bredt flertal i Folketinget torsdag har vedtaget en række lovforslag, der skal give danskerne økonomiske lettelser.

Op til 800 kroner ekstra om måneden

Det udvidede beskæftigelsesfradrag kommer seniorer til gode i de sidste fem år før folkepensionsalderen.

Det betyder, at personer, der fortsætter med at arbejde i årene op til pensionen, kan få en større skattelettelse end hidtil.

Hos pensionsselskabet PFA vurderer privatøkonom Camilla Schjølin, at ændringen kan få betydning for mange seniorers økonomi.

“Seniorer kan få omkring 800 kroner ekstra i hånden hver eneste måned. For at få skattelettelsen skal man være i beskæftigelse, og jeg tror, at skattefradraget kan påvirke beslutningen om, hvornår man stopper helt med at arbejde,” siger hun i en skriftlig kommentar.

Formålet med det større fradrag er at gøre det mere attraktivt for seniorer at blive længere på arbejdsmarkedet.

Det er dog vigtigt at understrege, at skattelettelsen ikke gælder alle pensionister. Man skal fortsat være i beskæftigelse og befinde sig inden for de sidste fem år før folkepensionsalderen for at være omfattet.

Kaffen kan blive billigere

Der er også en anden økonomisk ændring på vej, som kan komme mange seniorer til gode.

Folketinget har nemlig besluttet at afskaffe kaffeafgiften fra den 1. januar 2027.

For mange danskere er kaffe en fast del af hverdagen, hvad enten det er morgenkaffen, en kop efter frokosten eller kaffe med familie og venner.

Når afgiften forsvinder, bliver det billigere at sælge kaffe, og det kan betyde lavere priser i supermarkederne.

Hvor meget den enkelte kommer til at spare, afhænger dog af kaffeforbruget, og om butikkerne lader afgiftslettelsen slå igennem på priserne.

Flere ændringer er vedtaget

De nye regler har været undervejs i længere tid og var oprindeligt en del af den tidligere SVM-regerings økonomiske planer.

Forslagene nåede dog ikke at blive vedtaget inden folketingsvalget i marts, men blev fremsat igen efter regeringsdannelsen i juni.

Folketinget har samtidig besluttet at fjerne momsen på bøger fra den 1. juli 2027, hvilket kan gøre det billigere at købe læsestof.

Derudover er et nyt motionsfradrag blevet vedtaget. Det skal kompensere motionister for, at der som følge af EU-domme skal lægges moms på blandt andet holdundervisning i fitnesscentre.

Oprindeligt var der også planer om at fjerne afgifterne på chokolade og sukker, men de blev droppet efter regeringsdannelsen.

For seniorer betyder de nye beslutninger dermed mulighed for både en større skattelettelse i de sidste arbejdsår og en lavere pris på den daglige kaffe.