Medie: Ulrik Wilbek gift i al hemmelighed – hustruen er 32 år yngre

Der er sket en hel del hjemme hos Ulrik Wilbek i løbet af sommeren.

Ulrik Wilbek

Ulrik Wilbek. Foto: Mikkel Berg Pedersen/Ritzau Scanpix

For få måneder siden skiftede Ulrik Wilbek, 68, en lejlighed ud med en stor villa i Viborg.

Huset købte han sammen med partneren, Louise Kamstrup, 36, og de måtte slippe 7,8 millioner kroner for boligen,

Nu lader det så til, at der har været endnu en stor forandring i løbet af sommeren hos parret. De er nemlig blevet gift.

Det skriver Se og Hør.

Da parret satte deres underskrifter på huset i sommer, da fremgik Louises fulde navn, Louise Kinnie Harder Kamstrup, af skødet.

Ifølge ugebladet er dette nu blevet ændret, og i folkeregistret skulle hun således nu stå registreret som  Louise Kinnie Wilbek Kamstrup.

Artiklen fortsætter under billedet…

Louise Kamstrup
Louise Kamstrup fotograferet på rådhuset i Viborg, fredag den 5. april 2024. Foto: Mikkel Berg Pedersen/Ritzau Scanpix

Aldersforskel skabte reaktioner

Ulrik Wilbek har tidligere fortalt, at han fik mange reaktioner, da det kom frem, at han og den 32 år yngre Louise dannede par.

Det forklarede han til Ekstra Bladet, hvor han i samme moment understregede, at han ikke ville fortælle, hvornår de to mødtes.

“Alt det der, som jeg også har sagt i bogen, er kun med til at gøre andre mennesker kede af det. Det vil jeg ikke. Jeg kan bare sige, at jeg har det godt nu og lever i et forhold, hvor nogen sikkert synes ’hold da op, der er stor aldersforskel’. Ja, det er der, men vi har det godt. Og det må være det vigtigste.

Det er ikke nogen hemmelighed, at Loise Kamstrup arbejdede på Viborg Rådhus i samme periode, hvor den tidligere træner var borgmester.

Vil du læse flere af vores historier? Så tilmeld dig vores nyhedsbrev HER.

Du kan også være en del af fællesskabet og følge os på Facebook HER.

Først publiceret: 4. september 2026
Artiklen er sidst opdateret 4. september 2026 kl. 14:43

Se, hvad vi ellers skriver om: