Dyster udsigt om Mette-Marits fremtid efter lungetransplantation

I denne uge kom den positive udmelding, at Mette-Marit havde gennemgået en succesfuld lungetransplantation på Rikshospitalet i Oslo.

Selvom det var en glædelig nyhed, så er det langt fra ensbetydende med, at faren er drevet over for den norske kronprinsesse.

Det skriver Ekstra Bladet.

Havde kun et år tilbage

Det har været kendt i noget tid, at Mette-Marit har lidt af den alvorlige lungesygdom kronisk lungefibrose.

Kronprinsessen blev diagnosticeret med sygdommen tilbage i 2018.

For blot to uger siden blev det så meldt ud af det norske kongehus, at Mette-Marit var kommet på listen over patienter, der skulle bruge en lungetransplantation.

På et efterfølgende pressemøde lød det fra overlægen Are Holm, at man havde grund til at tro, at kronprinsessen var så syg, at hun kun havde et år tilbage at leve i.

Onsdag kom så meddelelsen, at hun havde fået foretaget den livsnødvendige operation. Ifølge overlægen er man dog ikke helt uden for fare endnu.

“Faktisk overlever én ud af otte ikke det første år. Efter ti år er omkring halvdelen i live efter lungetransplantation,” udtalte han også på pressemødet, men påpegede dog, at mange lever et godt liv med nye lunger.

Bliver fulgt tæt med mange kontroller

Ekstra Bladet har talt med Michael Perch, der er ledende overlæge på Rigshospitalet, og som dermed leder det danske lungetransplantationsprogram.

Ifølge ham kan kronprinsessen se ind i et forløb, hvor hun skal være indlagt i flere uger, hvor der er tæt kontrol med fokus på justering af hendes medicin og derefter en genoptræning.

Kontrollen indebærer, at der vil blive taget blodprøver og vævsprøver af lungerne. Ligeledes vil man holde øje med lungefunktionen samt to former for organafstødning.

Den ene er, hvor kroppens immunforsvar ser det nye organ som værende fremmed og dermed angriber det. Dette forsøger man at forebygge med immundæmpende medicin.

Denne bliver også kaldt den akutte afstødning.

Hertil er der den anden afstødning, som først viser sig et par år efter operationen.

“Og så er der kronisk afstødning. Det er et forholdsvis hyppigt problem efter transplantation af lunger. Det opstår typisk først efter et-to år, og det er et udtryk for, at organets funktion bliver dårligere, end den bedst har været efter transplantationen. Det er alvorligt, for der er ikke en god forklaring på, at lungefunktionen falder, og man kan ikke gøre noget medicinsk.”

Til Ekstra Bladet udtaler overlægen, at det i værste tilfælde kan gøre, at man er lige så dårligt stillet, som før operationen, og hvis tilstanden ikke stabiliseres, så kan det medføre døden.

Ifølge avisen er den gennemsnitlige overlevelse efter en lungetransplantation i Danmark fem til syv år. I Norge er tallet ti år.

Afslutningsvis udtaler lægen dog, at man ved det bedst mulige scenarie kan opnå normal lungefunktion. Han understreger samtidig, at Mette-Marit lader til at være i god form.

Flere spekulationer er dukket op

Det er ikke alle, der har været ukritiske omkring det faktum, at Mette-Marit kunne få foretaget operationen blot få uger efter, hun var blevet indstillet.

Det norske medie Dagbladet skriver, at der har været mange spekulationer om, hvorvidt hun har fået en forlomme, fordi hun er medlem af den royale familie.

Dagbladet har derfor talt med sundhedsrådgiveren Marthe Gundersen, men ifølge hende er der slet ikke grund til at spekulere.

“Der er ingen grund til at spekulere i, at nogen er blevet forbigået i dette tilfælde. Tværtimod er den mest oplagte forklaring, at der hurtigt blev tilgængelige donorlunger, fordi der var et godt medicinsk match. Inden for transplantationsmedicin er det ikke ventetiden alene, der afgør, hvem der får tilbudt et organ, men en samlet medicinsk vurdering.”

Vil du læse flere af vores historier? Så tilmeld dig vores nyhedsbrev HER.

Du kan også være en del af fællesskabet og følge os på Facebook HER.

Først publiceret: 18. juni 2026
Artiklen er sidst opdateret 18. juni 2026 kl. 10:50