Efter hans død kom familiens rystende ord om Buster Larsen frem

En skattet visesanger, en prisvindende skuespiller, en folkekær stjerne.

Det er blot nogle af de beskrivelser, som man kan benytte om Buster Larsen.

Skuespilleren medvirkede nemlig i nogle af de mest elskede produktioner, og han blev hædret for sine præstationer.

Men storheden kom med en pris, og danskerne så dermed ikke hele billedet af manden, de ellers holdt så meget af.

Det lod hans egen familie folk vide mange år efter, da Buster Larsen selv var gået bort, og det tegnede et helt andet billede end ham, man kendte.

Begyndelsen som barnestjerne

Buster Larsen blev født Axel Landing Larsen d. 1. september 1920 i København.

Han var søn af skibstømrer Lauritz Landing Larsen og hustru Gerda Almida Lindahl.

Allerede som lille dreng ønskede Buster at være skuespiller, og som otteårig var han en del af Politikens Børneteater.

Han fik et større gennembrud som tiårig, og få år efter kunne han kalde sig for decideret barnestjerne.

I 1940 blev han optaget på Det Kongelige Teaters Elevskole, og efter endt uddannelse blev han tilknyttet Det Ny Teater, ligesom han også optrådte i diverse sommerevyer.

Som revystjerne opbyggede han sig en imponerende status som visesanger. Eksempelvis er han stemmen bag klassikerne “Harry Motor”, “Det er øller, Møller” og “Fanny Hill”.

En kæmpe stjerne

Buster Larsen havde allerede medvirket i flere film, men det var særligt for sin rolle i “Cirkus Buster”, at mange husker ham.

Her spillede han både direktør, sprechtallmeister og klovnen Buster, og “Cirkus Buster” opnåede stor succes som både tv-serie, film og endda omrejsende cirkus.

Faktisk var succesen så stor, at man på daværende tidspunkt anså “Cirkus Buster” for at være et af de største hits i dansk tv-historie.

Senere hen medvirkede han som Jeppe i “Jeppe på bjerget”. Da forestillingen blev filmatiseret, modtog Buster Larsen en Bodil for sin præstation.

Buster Larsen var med andre ord i forvejen allerede en etableret, velanset og folkekær skuespiller, da vi kom til slut 1970’erne, men alligevel kom der en rolle, som endte med at blive den, som alle husker ham bedst for.

Det er mesterværket “Matador”, hvori Buster Larsen spillede den joviale karakter grisehandler Larsen.

Den sidste rolle var i familiefilmen “Krummerne”, hvor han spillede viceværten Svendsen. Han endte med at genoptage rollen i efterfølgeren.

Berømmelsens pris

Buster Larsen endte med at blive en af de mest benyttede skuespillere herhjemme, og i dag skal der ikke meget mere til end at høre navnet Buster, før man kommer til at tænke på netop ham.

Men som man har hørt det så mange gange før, så kommer berømmelse ofte med en pris. Det var også tilfældet med skuespilleren.

For hvor danskerne så den smilende herre, de i årtier var blevet underholdt af foran kameraet, så så hans allernærmeste også en anden side af ham.

Det kom frem i bogen “Buster Larsen – en biografi”, som udkom efter hans død.

Og det var netop de nærmeste, der fremlagde kritikken. De hårde ord kom fra hans egne børn, og de lagde bestemt ikke fingrene imellem.

Sønnen Jesper kaldte eksempelvis faren for en tyran, der lod arbejdet gå ud over familien.

“Min far var en hustyran og en despot. Alle skulle danse efter hans pibe. Især op til premierer spidsede det til, og han blev mere og mere hysterisk. Det blev også værre, jo ældre han blev. Han kunne blive som et lille barn. Der var for eksempel en juleaften, hvor han for op, fordi skindet på anden ikke var sprødt.”

Savnede anerkendelse

Datteren Pernille var enig, og fortalte, at faren var meget fraværende, og når han så endelig var hjemme, så skulle det handle om ham.

“Når han endelig var hjemme, skulle der passes på ham. Det drejede sig meget om ham. På den måde var han meget gammeldags. Man vidste, at man ikke måtte ringe på døren på bestemte tidspunkter, for så kunne det være, at man vækkede ham, når han sov til middag. Og når han sov, skulle man liste rundt. Og man skulle passe på ikke at gøre noget, så hundene kom til at gø.”

Bogens forfatter, Jakob D. Lund, skrev yderligere, at behandlingen også gik ud over hustruen, Lizzi.

Han skrev blandt andet, hvordan Buster Larsen krævede, at lejligheden blev gjort rent hver dag og at der skulle være orden helt nede i skufferne.

Ligeså nævnte han også en episode en vintermorgen, hvor Lizzi måtte gå ned for at tænde for varmen i bilen, fordi skuespilleren ikke ønskede at få kulde på stemmen på vej på arbejde.

Ordene blev ikke anfægtet af børnene.

Til B.T. udtalte sønnen Jesper, at han stod inde for det billede, der blev tegnet af faren i bogen.

Der blev dog også påpeget, at børnene havde gode minder og huskede ham som en dejlig far. Særligt Jesper havde dog håbet på mere anerkendelse, da Buster ifølge sønnen ikke var god til at rose.

Buster Larsen døde 18. december 1993. Han blev 73 år gammel. Han er begravet på Garnisons Kirkegård.

Vil du læse flere af vores historier? Så tilmeld dig vores nyhedsbrev HER.

Du kan også være en del af fællesskabet og følge os på Facebook HER.

Først publiceret: 17. juni 2026
Artiklen er sidst opdateret 17. juni 2026 kl. 14:32