Bruger du aktiesparekontoen? Her er en guide til at komme i gang

De fleste investorer drømmer vel om den størst mulige gevinst og den mindst mulige skat. Her er aktiesparekontoen et godt bud.

Aktiesparekonto har da også haft en vis succes, efter den for syv år siden blev introduceret. I dag har 600.000 danskere oprettet en konto.

66-årige Hans Jørgensen er en af dem.

”Min hustru og jeg startede med kontoen for et års tid siden på grund af de åbenlyse fordele ved lavere beskatning af afkastet. Men for at få et afkast på den lange bane vil jeg anbefale, at man satser på aktiefonde, der indeholder mange forskellige aktier. Enkeltaktier er for svært og for risikabelt efter min mening”, siger han.

Samme råd kommer fra investeringsrådgiver Søren Risager Rasmussen fra rådgivningsfirmaet Penly.

”Jeg mener udelukkende, investorer skal bruge aktiesparekontoen til prisbillige brede aktiefonde, der indeholder op til tusindvis af forskellige aktier. Min lange erfaring på markedet fortæller mig, at ingen aner, om et enkelt selskab stiger eller falder på den lange bane. Du kan være heldig, men du kan også være det modsatte. Se bare på Novo Nordisk. Mange mente, at den aktie ville fortsætte sin himmelflugt. Men sådan gik det ikke – og sådan går det sjældent”, siger han.

Mulighed for god opsparing

Med det forbehold, at det er for nybegyndere og mindre trænede aktiespekulanter er en god idé at sprede sine investeringer, så man ikke satser det hele ét sted, mener Søren Risager Rasmussen, at aktiesparekontoen er velegnet til opsparing – også for seniorer.

”Vi ser, at specielt mange unge har taget aktiesparekontoen til sig. Til gengæld er vores erfaring også, at mange seniorer tøver. Det er en skam, for via aktiesparekontoen er der mulighed for at spare langt bedre op end på de bankkonti, hvor mange seniorer har deres overskydende midler fra for eksempel hussalg, arv eller anden opsparing stående”, siger investeringsrådgiver Søren Risager Rasmussen fra rådgivningsfirmaet Penly.

Opsparingerne bugner

Ifølge Danmarks Nationalbank har danskerne samlet set 1.279 milliarder kroner stående i banken (april 2026).

Det svarer til, at hver voksen dansker i gennemsnit har over 250.000 kroner stående på deres bankkonto.

”Problemet er, at renterne på indlånskonti i bankerne er forsvindende små. Når du modregner inflationen, står pengene faktisk og bliver mindre værd”, siger Søren Risager Rasmussen.

Gode penge at tjene for seniorer

Gennemsnitligt taler økonomer derimod om, at aktieinvesteringer på tværs af risikoprofiler giver et gennemsnitligt årligt afkast på ca. 7 procent.

Historisk set er der gode år og dårlige år. Så det kan kræve en vis tålmodighed og is i maven at være på aktiemarkedet. Over de sidste 100 år har det globale aktiemarked dog givet omkring 9-10 procent i årligt afkast før inflation.

Aktiesparekontoen har et loft på 174.200 kroner. Der betales kun 17 procent i skat af gevinster, hvilket er lavere end de 27 og 42 procent, der skal betales af gevinster ved almindeligt salg af aktier.

For seniorer på folkepension er der en ekstra gevinst ved at vælge aktiesparekontoen. Indtægterne fra kontoen bliver nemlig ikke modregnet i pensionstillægget, hvilket er tilfældet ved indtægter fra en almindelig aktiekonto.

”Hvis du medregner gevinsten ved det sammenholdt med den skattegevinst, du over en ti-års periode kan opnå, kan gevinsten potentielt løbe op i 50.000 til 100.000 kroner”, siger Søren Risager Rasmussen.

Hvis nogle af disse tal og statistikker skulle have givet dig lyst til at prøve aktiesparekontoen, så lad os se på, hvordan du kommer i gang.

Sådan opretter du en aktiesparekonto – helt enkelt

Det tager typisk 5-10 minutter.

Du opretter den enten:

• i din bank
• eller hos en investeringsplatform

Det hele foregår digitalt.

Trin 1: Log ind

Gå ind på:

• din netbank
• eller en investeringsapp

Log ind med MitID.

Trin 2: Find “Aktiesparekonto”

Søg efter:

• “Aktiesparekonto”
• “Investering”
• “Opret konto”

I mange banker ligger det under investering eller opsparing.

Trin 3: Tryk “Opret”

Nu bliver du bedt om at godkende nogle oplysninger.

Du skal typisk:

• acceptere vilkår
• svare på et par spørgsmål om investering
• godkende med MitID

Banken skal lovmæssigt sikre sig, at du forstår, at investering kan stige og falde i værdi.

Trin 4: Kontoen er klar

Når du er godkendt, får du din aktiesparekonto.

Nu fungerer den lidt som en tom investeringskonto.

Der står endnu ingen aktier på den.

Trin 5: Overfør penge

Nu overfører du penge til kontoen fra din almindelige bankkonto.

Eksempel:

• Du overfører 10.000 kroner

Pengene står nu klar til investering.

Trin 6: Køb din første investering

Nu kan du:

• søge efter en aktie
• eller vælge en fond

Du trykker:

Køb → vælg beløb → godkend

Så ejer du investeringen.

Du behøver ikke være ekspert.

Det meste foregår med få klik.

Banken eller appen hjælper dig gennem processen trin for trin.

Og du kan altid starte småt.

Mange begynder med et mindre beløb for at lære systemet at kende først.

Her henter du råd og inspiration

Mange vil gerne søge guides og råd om køb og salg af aktier, inden de for alvor kaster sig over denne særlige disciplin. Her er nogle gode links til det (bemærk at nogle kræver betaling og abonnement):

Nyheder og Overblik

• Euroinvestor: Danmarks største nyhedssite for private investorer med fokus på hurtige nyheder og et aktivt debatforum.
• Børsen: Det førende erhvervsmedie til dybdegående analyser og baggrundsviden om både danske og internationale markeder.
• Finans.dk: Jyllands-Postens erhvervsportal, som giver et godt overblik over C25-indekset og erhvervslivet.

Kurser og Handelsplatforme

• Nordnet: Populær platform hvor du kan se realtidskurser på nordiske aktier og finde inspiration i deres lister over “Mest handlede”.
• Saxo Bank (SaxoInvestor): Kendt for et enormt udvalg af globale aktier og professionelle værktøjer til den aktive investor.
• Nasdaq Copenhagen: Den officielle side for Københavns Fondsbørs, hvor du kan finde alle officielle meddelelser fra selskaberne.

Derudover findes der mange Facebookgrupper og podcasts, der omhandler investering. Det er blot at søge på nettet, så vil der dukke et hav af muligheder op.

Først publiceret: 22. maj 2026
Artiklen er sidst opdateret 22. maj 2026 kl. 16:45