Susan Astani: Sådan går det med Parkinsons-ramte Christian Kjær

Susan Astani giver nu en opdatering på sin ægtemands helbred. Christian Kjær har siden 2019 levet med Parkinsons sygdom.

Susan Astani og Christian Kjær

Susan Astani og Christian Kjær. Foto: Henrik R Petersen/Petersen, Henrik R./Ritzau Scanpix

D. 1. maj var en glædens dag for Christian Kjær og Susan Astani, da deres mindste søn, Alexander, blev konfirmeret.

Blandt de fremmødte var også Christian Kjær selv, der for år tilbage blev diagnosticeret med Parkinsons sygdom.

Nu har hustruen Susan Astani valgt at fortælle, hvordan det står til med Christians sygdom.

Det skriver Billed-Bladet.

Har svært ved at kommunikere

Der var smil på alles læber, da familien var samlet for at fejre Alexanders konfirmation for ikke så længe siden.

Bag smiler gemmer der sig dog også en bekymring, da Christian Kjær siden 2019 har levet med diagnosen Parkinsons sygdom.

Derfor har Susan Astani også haft orlov de sidste tre år for at kunne passe på ham. Heldigvis er sygdommen dog stabil i øjeblikket.

Det kunne Susan fortælle til Billed-Bladet, da Christian selv oplever problemer med stemmen.

“Han er ramt på balancen og på stemmen, men nu skal han have botox på stemmelæberne, så håber vi, det hjælper.” fortalte hun til ugebladet og nævnte i samme moment, at Christian er 100 procent bevidst og derfor ved, hvad han selv vil.

Afslutningsvis kunne Susan også fortælle, at Christian fortsat er med ude at flyve, når familien rejser rundt, da han ikke bare skal sidde derhjemme.

Sidste år kom det frem, at Christian Kjær også har en plejebolig beliggende i Gentofte Kommune. Ifølge Susan var det Christians egen beslutning, da han ikke ønskede at være en byrde.

Vil du læse flere af vores historier? Så tilmeld dig vores nyhedsbrev HER.

Du kan også være en del af fællesskabet og følge os på Facebook HER.

Først publiceret: 12. maj 2026
Artiklen er sidst opdateret 12. maj 2026 kl. 14:02

Se, hvad vi ellers skriver om:

, , og