Niels Skousen med trist nyt: Ramt af kræft

Den 82-årige multikunstner Niels Skousen fortæller nu, at det er prostatakræft, der er årsagen til, at han stopper med at turnere.

Niels Skousen

Niels Skousen. Foto: Ólafur Steinar Rye Gestsson/Ritzau Scanpix

Tilbage i november fortalte den rutinerede musiker Niels Skousen, at han snart var færdig med at turnere med sin musik.

“Jeg stopper med at turnere, men før dette sker er der en række afskedskoncerter i november 2025 og i foråret 2026.”

Nu har den 82-årige musiker valgt at afsløre, at det er helbredet, der er årsagen. Han er desværre blevet ramt af kræft.

Det fortæller han i et interview med Berlingske.

“Det har ændret min tidshorisont”

Under interviewet bliver Niels Skousen direkte spurgt, hvad der var årsagen til, at nu var det rette tidspunkt, og her lyder svaret, at det skyldes cancer.

“Jeg traf beslutningen sidste år. Fordi jeg har prostatakræft som så mange andre mænd i min alder. Det har ændret min tidshorisont. Jeg kan ikke overskue at planlægge turneer flere år frem eller blive ved med at udgive nyt. Det er jo det, der kræves i dag.”

Niels Skousen er godt klar over, at diagnosen ikke er ensbetydende med, at det hele er slut, men han ønsker at stoppe, imens han stadig kan gøre det ordenligt.

Af musikerens egen hjemmeside fremgår det, at hans sidste koncert på farvel-touren bliver spillet d. 8. august.

En milepæl inden for dansk rockmusik

Niels Skousen blev født d. 28. januar 1944 i Tyskland.

Udover bandet Young Flowers så er han også kendt for Skousen & Ingemann med Peter Ingemann.

Det musikalske gennembrud kom i 1971 med albummet “Herfra hvor vi står”. Albummet blev rost og kaldt for en milepæl inden for dansk rockmusik.

Vil du læse flere af vores historier? Så tilmeld dig vores nyhedsbrev HER.

Du kan også være en del af fællesskabet og følge os på Facebook HER.

Først publiceret: 13. april 2026
Artiklen er sidst opdateret 13. april 2026 kl. 9:43

Se, hvad vi ellers skriver om:

og