TV 2 med stor udmelding: Disse nye programmer kommer i 2026
TV 2 løfter nu sløret for flere helt nye underholdningsprogrammer, som danskerne kan se frem til i løbet af 2026.
Sidste år smed TV 2 noget af en bombe, da man annoncerede, at “Vild med dans” ville slutte efter 22 sæsoner.
Dengang lød en del af begrundelsen, at man i stedet ville fokusere på at udvikle andre former for underholdningsprogrammer.
Skruer vi tiden frem til 2026, så bliver sløret i den grad løftet for, hvad danskerne kan se frem til i løbet af året.
Der er således lagt i kakkeloven til intet mindre end hele fem nye underholdningsprogrammer, som skal styrke indholdet i weekenden som et led i deres 2030-strategi.
Det oplyser TV 2 selv i en pressemeddelelse.
“Der er stor efterspørgsel på fælles tv-oplevelser i weekenden, og vi vil på TV 2 være det foretrukne, gode selskab. Derfor er det en topprioritet at give seerne underholdende indhold af høj kvalitet, der kan give børn, unge og voksne noget at være sammen om, siger Dorthe Thirstrup, programdirektør på TV 2.”
Store satsninger fra TV 2
De fem programmer er blandt andet “100 knive”, hvor 100 kokke dyster mod hinanden.
Hertil er der også lagt op til grin, når kendte ansigter skal improvisere sig gennem scenarier. Det sker i programmet “Ingen panik”, som får komikeren Hadi Ka-koush som vært.
Danskerne kan også se frem til et nyt musikprogram med Simon Kvamm i front. Og så kommer programmet “Danmarks dummeste”, hvor Martin Johannes Larsen og Tine Gøtzsche er værter.
“Vi skal invitere nye seere ind i TV 2s underholdningsunivers, og det kræver fornyelse og et bredere syn på genren. Hvor weekendunderholdning tidligere blev forbundet med klassiske shiny floor-programmer, arbejder vi i dag med kreative genremix, der favner bredere og er relevante for flere på tværs af tv og streaming,” siger Dorthe Thirstrup.
Vil du læse flere af vores historier? Så tilmeld dig vores nyhedsbrev HER.
Du kan også være en del af fællesskabet og følge os på Facebook HER.
Først publiceret: 10. marts 2026
Artiklen er sidst opdateret 10. marts 2026 kl. 13:44