Trist Ghita Nørby sætter ord på sårbart emne
Den 91-årige årige skuespiller Ghita Nørby fortæller, at hun til hverdag kæmper med følelsen af at være alene.
Hun er uden tvivl en af de største danske skuespillere gennem tiden.
Ghita Nørby har medvirket i et hav af danske perler, og for sit arbejde har hun modtaget den ene prestigefyldte pris efter den anden.
Men selvom hun aldrig har kæmpet med succesen, så er der en anden ting, som nager skuespilleren.
Det fortæller hun i programmet “Insider” på TV 2.
Kæmper med alenehed
Her fortæller “Matador”-stjernen, at det har været en hård tid for hende, hvor hun har gået og følt sig ked af det.
Ifølge Ghita Nørby ønsker hun at sætte fokus på det at føle sig alene.
“Der kan ikke tales nok om det,” lyder det indledningsvis fra hende.
Skuespilleren forklarer, at udfordringen faktisk er så stor, at det er noget, hun kæmper med hver eneste dag.
“Det er det mærkelige ved, at nu er jeg her hos jer og teknikkerne og studiet. Så kommer jeg hjem. Så går jeg ind ad døren. Så er der ingen. Den overgang og den alenehed eventuelt at vågne op til er for mit temperament noget, jeg kæmper med og arbejder med dagligt, vil jeg sige.”
Det er ikke længe siden, at den 91-årige legende også satte ord på en anden stor sorg, hun bærer på i livet.
Droppet af vennerne
I et interview med Radio IIII fortalte skuespilleren, at hun er blevet droppet af flere venner gennem årene.
“Jeg har været venner med nogen i 50 år, og fra den ene dag til den anden – uden forklaring – blev jeg kasseret. Uden nogen ville tale med mig om det.”
“Og det kan da godt være, jeg kan støde nogen eller støde mine venner. Men det synes jeg jo, er et problem, som vi mennesker jo godt kan tage op med hinanden.”
I podcasten “En anden tid” har Ghita også forklaret, at sorgen har fyldt så meget, at hun har måttet gå i terapi for at bearbejde den.
Vil du læse flere af vores historier? Så tilmeld dig vores nyhedsbrev HER.
Du kan også være en del af fællesskabet og følge os på Facebook HER.
Først publiceret: 6. marts 2026
Artiklen er sidst opdateret 6. marts 2026 kl. 13:06