“I hus til halsen”: Sådan gik det Klaus fra Lunde
Der er desværre nedslående nyt om Klaus´ situation med huset i Lunde på Fyn.
Det endte med at blive noget af en rutsjebanetur af følelser for Klaus, der medvirkede i afsnit syv af “I hus til halsen”.
Den 71-årige pensionist havde kontaktet eksperterne i håbet om at få hjælp til at få solgt sit hus i Lunde på Fyn.
Nu er der så nyt om Klaus´ hus, men desværre er det ikke ligefrem opløftende nyheder.
Det skriver Billed-Bladet.
En barsk vurdering
Der blev taget drastiske midler i brug, da Klaus medvirkede i det seneste afsnit af “I hus til halsen”.
Kun én fremvisning havde der været, og pensionisten havde store problemer med at komme af med sit hus.
Eksperten Line Franck valgte derfor at sætte prisen ned fra 995.000 kroner til 600.000 kroner, og indrømmede da også selv, at det var en barsk men nødvendig vurdering.
Efter en gennemgribende renovering af huset blev prisen dog hævet til 795.000 kroner, og det gjorde Klaus optimistisk omkring et salg.
Af programmet fremgik det dog til slut, at huset endnu ikke var blevet solgt halvanden måned efter optagelserne.
Stadig ikke solgt
Nu kan tiden spoles endnu længere frem, men desværre er der ikke godt nyt at hente, skriver Billed-Bladet.
Af Boligsiden fremgår det, at huset blev sat til salg i november 2025.
Kigger man hos ejendomsmægleren EDC, så kan man se, at huset her i slutningen af februar stadig er til salg, skriver ugebladet.
Vil du læse flere af vores historier? Så tilmeld dig vores nyhedsbrev HER.
Du kan også være en del af fællesskabet og følge os på Facebook HER.
Først publiceret: 23. februar 2026
Artiklen er sidst opdateret 23. februar 2026 kl. 13:28