Sepp Piontek er død
Den tidligere landsholdstræner Sepp Piontek gik bort onsdag efter kort tids sygdom, oplyser familien.
Den tidligere træner for det danske herrelandshold i fodbold Sepp Piontek er onsdag gået bort.
Dødsfaldet er sket efter kort tids sygdom, oplyser familien til TV 2 og tilføjer, at de ønsker ro i den kommende tid.
Den tyske træner stod i spidsen for det danske fodboldlandshold fra 1979-1990.
I den periode steg landsholdets popularitet kolossalt, og Sepp Piontek formåede derfor at cementere sin status som en af de største trænere i dansk fodboldhistorie.
Flere historiske resultater
Det hele kulminerede i 1984, da han fik landsholdet kvalificeret til EM i Frankrig, hvor holdet røg ud i semifinalen til Spanien efter straffesparkskonkurrence.
Hertil sørgede træneren også for, at landsholdet kom til sin første VM-slutrunde nogensinde i Mexico i 1986.
Her startede fodboldfeberen med tre sejre, hvorefter det igen blev til et nederlag til Spanien.
Sepp Piontek efterlader sig hustruen Gitte, børnene Stephanie, Jacob og Malene samt børnebørn og oldebørn. Han blev 85 år gammel.
Hvil i fred.
Først publiceret: 19. februar 2026
Artiklen er sidst opdateret 19. februar 2026 kl. 11:14