“Stor mand”-Stefan med sød afsløring om privatlivet
Stefan Jepsen tog hele landet med storm, da han i 2023 medvirkede i TV 2-programmet “Stor mand”.
Programmet handlede om Stefans kamp med vægten, der på sit højeste rundede 300 kilo.
Desværre nåede han ikke sit vægttabsmål i programmet, men efterfølgende er det gået stærkt for TV 2-kendissen.
Selvom kameraerne stoppede med at rulle, så fortsatte Stefan nemlig sin kamp.
I den forbindelse har kendissen også været meget aktiv på de sociale medier. Her deler han hyppigt ud af sit liv, og når han har opnået en stor milepæl.
Det har været alt fra den meget ønskede fedmeoperation, til da han kunne fortælle, at han havde tabt sig imponerende 200 kilo.
Nu har “Stor mand”-Stefan så delt endnu en skøn nyhed, og denne gang får det helt ens hjerte til at smelte.
Har fået en kæreste
I et opslag på Instagram afslører Stefan nemlig, at han har fået en kæreste. Faktisk har de været sammen i et års tid.
Og der er en særlig grund til, at det først er nu, at han har følt sig klar til at komme med afsløringen.
“Jeg har længe ikke valgt at dele denne del af mit liv, dels fordi at det har været kæmpe stort for mig, dels fordi det er meget nyt for mig pludseligt at skulle finde mig selv i en konstellation, hvor én bliver til to.”
Hertil skriver Stefan, at han også har valgt at offentliggøre det for at inspirere andre.
“Men nu hvor jeg føler mig klar til at dele det, er det lige så meget for, at det kan skabe inspiration for andre. Jeg har aldrig før haft en kæreste, så igen oplever jeg en ting i mit liv, jeg aldrig havde troet, jeg skulle opleve for bare få år siden.”
“Jeg er ofte ganske overvældet over, at jeg kan leve det liv, jeg lever i dag. Et meget simpelt men et stabilt og godt liv. Et liv med stadig mindre sygdom og med kærlighed tæt på og omkring mig.”
Kan du ikke få nok af vores historier? Så tilmeld dig vores nyhedsbrev HER.
Du kan også være en del af fællesskabet og følge os på Facebook HER.
Først publiceret: 18. februar 2026
Artiklen er sidst opdateret 18. februar 2026 kl. 14:30