Tænk dig om når du efterspørger sundhedsråd fra chatten
Kunstig intelligens bliver i stigende grad brugt som digital terapeut og sundhedsrådgiver, men vær opmærksom, og stol ikke blindt på alt, hvad chatbotten siger.
Hvis du bakser med noget, der er svært at tale om, kan det virke oplagt at betro sig til en kunstig ven.
Men selv hvis en chatbot er god at støtte sig til, kan kunstig intelligens ikke erstatte læger eller psykologer – og du bør være varsom med, hvad du deler.
Det fortæller Thomas Hildebrandt, der er professor hos Department of Computer Science på Københavns Universitet.
Bliv sikker på SeniorTryg.dk
På hjemmesiden SeniorTryg.dk kan du holde dig opdateret om digitale svindelmetoder, få gode råd til, hvordan du beskytter dig mod cyber-kriminelle og se, hvad du gør, hvis du er blevet svindlet.
Du kan tilmelde dig gratis nyhedsbrev fra SeniorTryg.dk, der udsendes en gang om måneden med nyheder og info.
SeniorTryg udgives i samarbejde med Faglige Seniorer med støtte fra Offerfonden.
“De her chatbots er programmeret til at finde den mest sandsynlige tekst som en forlængelse af det spørgsmål, du stiller den. Derfor kan det, den siger, virke meget reelt og give fin mening,” siger Thomas Hildebrandt.
“Selve maskinen ved ikke selv, hvornår den siger noget sludder, fordi den ikke har nogen faglig kompetence for at kunne svare retvisende.”
Finder på svar
Synspunktet deles af speciallæge Maria Krüger, som er næstformand og it-ordfører hos Dansk Selskab for Almen Medicin.
“En chatbot vil aldrig tilkendegive, at der er noget, den ikke kan svare på. Derfor finder den bare på noget, den selv mener, er rigtigt, og som passer ind i sammenhængen.”
Hun fortæller også, at de AI-modeller, der bruges i øjeblikket, kan have tendens til at tale brugeren efter munden.
“Hvis en patient ikke har lyst til at tage til lægen, kan vedkommende ret let overbevise sig selv om, at det ikke er nødvendigt, fordi chatbotten let kan influeres til at understøtte den beslutning,” siger Maria Krüger.
Men det kan også have den modsatte effekt. Det afhænger af, hvordan du formulerer dit spørgsmål.
“Skrækscenariet i sådan en situation er, at den siger noget helt forkert og faktisk giver anledning til at gøre dig mere utryg eller nervøs som resultat af det,” siger Maria Krüger.
“Hvis du giver udtryk for, at der er noget alvorligt galt med dig, vil den formentlig give dig ret, fordi den er programmeret til at svare som forlængelse på spørgsmålet.”
Andre kan se din chat
Ifølge Thomas Hildebrandt er det heller ikke ligegyldigt, hvem du frivilligt giver adgang til dine personfølsomme data.
Hvis du uploader din journal til en chatbot for at give en bedre indsigt i din lægehistorik, deler du samtidig dine oplysninger med nogle af verdens største virksomheder.
“De data, du deler, ender et sted og bliver sandsynligvis brugt internt af udviklerne. Dermed mister du kontrollen over, hvem der har adgang til dine personlige oplysninger,” siger Thomas Hildebrandt.
Han mener, det er vigtigt, at man tænker sig om, når man interagerer med kunstig intelligens.
Udlevér ikke dine persondata, og forhold dig kritisk til det, der kommer retur.
“Tænk på samme måde, som hvis du spørger din nabo eller en tilfældig på gaden om et eller andet. Hav den sunde fornuft med, også selv om svaret lyder plausibelt.”
“Hvis du er i tvivl om noget, der vedrører din sundhed, skal du henvende dig hos din læge eller en terapeut. Du kan godt bruge det som et supplement, men ikke som erstatning,” siger Thomas Hildebrandt.
Vær kritisk over for kunstig intelligens
* Vær kritisk over for bias. AI kan være præget af skævheder i data og give forudindtagede svar, for eksempel om køn, etnicitet eller politiske holdninger. Tag altid svarene med et gran salt.
* Pas på dine oplysninger. Indtast aldrig følsomme data som CPR-nummer, helbredsoplysninger eller bankinfo. Dine prompts kan blive gemt og brugt til at træne systemet.
Kilde: Digitaliseringsstyrelsen.
Først publiceret: 29. oktober 2025
Artiklen er sidst opdateret 29. oktober 2025 kl. 14:03
