Vild optagelse: Danske forskere filmer ødelæggende proces i hjernen på Parkinson-patienter
Et nyt studie fra Aarhus Universitet er en teknisk stor præstation og et vigtigt skridt i at forstå Parkinsons sygdom.
En ny metode bringer forskere tættere på at forstå, hvordan Parkinsons sygdom opstår, skriver Videnskab.dk.
Det skyldige protein hedder alpha-synuclein, og det kan danne små, skadelige klumper, der borer sig ind i celler og laver huller. Hullerne kan føre til, at nerveceller dør, og det er netop dét, der sker i hjernen hos mennesker med Parkinson.
Nu har et dansk forskerhold for første gang fulgt hele forløbet live – lige fra første kontaktpunkt til selve gennembruddet i membranen. Og de har fanget det på video, som du kan se på Videnskab.dk.
“Det er som at se en molekylær film i slowmotion,” siger Mette Galsgaard Malle, der er postdoc ved iNANO ved Aarhus Universitet og medforfatter på det nye studie.
Det er dog et mysterium, hvad der får proteinet til at opføre sig sådan.
En teknisk præstation
De fleste tidligere studier på området har fokuseret på store sammenklumpninger af alpha-synuclein-proteinet.
Det skyldes, at disse klumper har været synlige i hjernevæv fra parkinsonpatienter.
Men alpha-synuclein kan også danne mindre klumper – kaldet oligomerer – og det er dem, Mette Galsgaard Malle og hendes kolleger har undersøgt.
Tidligere forskning peger på, at de små proteinklumper kan skabe huller i cellemembranen, hvilket kan skade cellen. Og det danske forskerhold satte sig for at undersøge, hvordan det konkret udspiller sig.
Derfor lavede de kunstige cellemembraner i form af små fedt-bobler. Nogle af dem blev fyldt med et fluorescerende farvestof, så det lyste og gjorde det muligt for forskerne at se, om proteinerne lavede huller.
Det nye danske studie, som netop er offentliggjort og snart bringes på forsiden af det videnskabelige tidsskrift ACS Nano, er af virkelig høj kvalitet, siger Alexander Kai Büll, professor i bioteknologi ved DTU, der ikke selv har været involveret i arbejdet.
Studiet giver ny indsigt i en sygdom, der rammer tusindvis af danskere, og som der endnu ikke findes en kur mod.
“Normalt laver man den her slags test i store mængder, for eksempel i et reagensglas med tusindvis af cellemembraner. Det giver kun et gennemsnitligt resultat,” siger han.
Det danske studie undersøger imidlertid cellemembranernes reaktion på det giftige protein én for én, hvilket gør det mere præcist og giver langt flere detaljer.
Studiet viser altså meget præcist, hvordan de her sammenklumpninger af protein kan danne små huller cellemembranen.
“Det har man kun haft mistanke om før, men vi kunne nu måle det direkte,” fortæller Mette Malle.
Åbner for nye muligheder
Ifølge Helle Bogetofte Barnkob, postdoc ved Institut for Biokemi og Molekylær Biologi på Syddansk Universitet, giver studiet ikke alene en bedre forståelse af Parkinsons sygdom, det baner også vejen for udviklingen af nye lægemidler:
“I dag har vi kun behandlinger, der lindrer symptomerne, men ikke noget, der stopper sygdommen. Hvis vi skal udvikle bedre behandlinger, skal vi vide, hvad der faktisk går galt i cellerne.”
Det er også en pointe, som forskerne bag studiet selv fremfører. Mette Galsgaard Malle peger på, at studiets metode i fremtiden måske kan bruges til at teste, om nogle stoffer kan ændre det sammenklumpede protein, så det ikke laver huller i membranerne.
“Det er i hvert fald vores håb. Vores studie åbner op for nye typer forskning og behandling,” siger hun.
Læs mere på Videnskab.dk:
Hvad sker der i hjernen, når man har Parkinson?
Hjernen skrumper, når du drikker alkohol
Alzheimers gåde: Ny opdagelse bringer forskere tættere på en forklaring
Først publiceret: 29. oktober 2025
Artiklen er sidst opdateret 29. oktober 2025 kl. 11:09
