Danmark tøver: Disse lande undersøger seniorer for dødelig sygdom

Flere lande har indført programmer, hvor seniorer kan få opdaget en skjult dræber i deres krop, og det gør at langtidsoverlevelsen stiger for 65-79-årige mænd. Sygdommen kan være arvelig.

Screening kan afsløre, om legemspulsåren er udvidet. Hvis udposningen brister, kan det gøre ondt i maven, i brystkassen eller om i ryggen - og man skal hurtigst mulig på operationsbordet.

Sverige begyndte så småt på det allerede for snart 20 år siden: Svenskerne tilbyder 65-årige mænd en undersøgelsen af, om de har livsfarlige udposninger på legemspulsåren.

I 2015 var screening udbredt til alle dele af Sverige. Omkring 60.000 mænd på 65 år inviteres hvert år til en ultralydsundersøgelse.

Også England, Tyskland og USA har anbefalet og indført screeningsprogrammer. I Norge er det i første omgang Oslo, der er gået i gang. 

Men i Danmark tøver Folketinget med at bevilge penge, så 65-årige danske mænd kan få det samme tilbud. Også selv om Sundhedsstyrelsen har anbefalet det siden 2022.

Se Sundhedsstyrelsens forslag om et nationalt screeningsprogram med omtale af udenlandske tilbud

Seniorer lever længere

Den 66-årige vestjyde Flemming Hansen er en af de danske seniorer, der kunne have haft glæde af en screening. Han døde i december i fjor, da hans legemspulsåre pludselig bristede. Var han kommet til en screening, ville han formentlig have levet i dag.

Symptomer på udposning af legemspulsåren

Disse symptomer er der på udposning af legemspulsåren

  • Ofte ingen symptomer!
  • Eller symptomer, der kan ligne at stamme fra andre lidelser
  • Dunkende fornemmelse i maven, ofte omkring navlen
  • Konstant eller tilbagevendende mavesmerter eller lændesmerter
  • Smerter i ryg, sider eller ben
  • Følelse af tryk eller fylde i maven

Brister udposningen, opstår en livstruende nødsituation, og symptomerne er typisk:

  • Pludselige, kraftige smerter i mave, ryg eller lænd
  • Koldsved, kvalme, svimmelhed, besvimelse
  • Lavt blodtryk og hurtig puls
  • Eventuelt bevidstløshed
  • Kan ligne symptomer ved hjertestop

Finland har ligesom Danmark endnu ikke indført screening. Derfor har forskere for nylig set på forskelle mellem de to lande.

En af konklusionerne er, at langtidsoverlevelsen for 65-79-årige mænd i Sverige er steget, siden screeningen blev indført. Det hænger sammen med, at der opdages flere udposninger på et tidligt tidspunkt, hvor de kan opereres planlagt og som regel med godt resultat.

Stor opbakning

Antallet af akutte operationer for bristede udposninger er faldet væsentlig mere i Sverige end i Finland. Det er et af tegnene på, at den systematiske screening har en positiv effekt, fastslår forskerne.

De svenske seniorer er glade for tilbuddet. En opgørelse viser, at på det tidspunkt havde 84 procent  takket ja.

Det er forholdsvis meget for en screening.

Se undersøgelsen med et kort resumé i starten – på engelsk

Det finder de hos seniorerne

Hos 1,5 procent af deltagerne findes der en udposning. Nogle af dem behøver ikke en operation med det samme, men mændene bliver ved regelmæssige undersøgelser overvåget for, om sygdommen udvikler sig.

4 ½ år efter screeningen er knap 30 procent af patienterne opereret. Kun ganske, ganske få døde kort efter indgrebet.

Det er helt anderledes, end hvis en udposning pludselig sprænger. Så dør rigtig mange.

Sådan gør de i Oslo

Screeningen i Oslo begyndte for snart 15 år siden – i 2011. Alle mandlige seniorer får en indbydelse til en undersøgelse, når de fylder 65.

Projektet stjæler ikke tid fra de læger, som der er mangel på. Sygeplejersker og radiografer er oplært til at udføre arbejdet.

Deltager får en ultralydsundersøgelse af deres maveregion. De får også målt blodtrykket i anklen sammenlignet med blodtrykket i armen.

I Oslo er tilslutningen til undersøgelsen stigende. En opgørelse viser, at på det tidspunkt deltog 70 procent fra målgruppen.

Se omtale af screening i blandt andet Sverige og Oslo

Udposninger kan være arvelige

Forskere giver rygning en stor del af ansvaret for udposninger på legemspulsåren. Men der er også en væsentlig arvelig faktor.

Hvis sygdommen er opdaget i familie er der derfor grund til at være påpasselig. Alle søskende og børn til en person med udposning på legemspulsåren bør ultralydsskannes, når de fylder 50 år og igen, når de er 65 år.

Er legemspulsåren mindre end en vis størrelse, behøver de ikke blive undersøgt videre.

Kilde: sundhed.dk

Først publiceret: 8. september 2025
Artiklen er sidst opdateret 8. september 2025 kl. 13:26