Snart dur MitID ikke længere på din gamle mobil og tablet

Fra august virker MitID-appen ikke på ældre Android-telefoner og tablets. Se hvad du skal gøre for at undgå problemer

Bestil en kodeviser eller kodeoplæser, hvis du har en gammel Android telefon eller tablet.

Fra 2. august 2025 vil MitID-appen ikke længere fungere på Android-telefoner og tablets med styresystemet Android 9.

Det betyder, at tablets og mobiltelefoner med Android 9 ikke længere kan anvende MitID-appen.

Årsagen er, at enheder med Android 9 ikke længere vil modtager sikkerhedsopdateringer, og det gør dem mere sårbare over for hackerangreb og svindel.

Hvad betyder det for dig?

Hvis du bruger en Android-enhed med version 9, vil du ikke længere kunne anvende MitID-appen efter den 12. august. For at fortsætte med at bruge MitID skal du enten:

Du vil få direkte besked fra Digital Post eller fysisk brev, hvis du er berørt af ændringen, så du bestille en kodeviser eller kodeoplæser.

Sådan tjekker du din Android-version

For at finde ud af, hvilken version af Android din enhed har, skal du:

  1. Gå til Indstillinger.
  2. Vælg Om telefon eller Om tablet.
  3. Se under Android-version.

Hvis din enhed kører Android 9, kan du i samme menu tjekke, om der er mulighed for at opdatere til en nyere version.

Bestil en MitID kodeviser eller kodeoplæser

Hvis du ikke har mulighed for at opgradere din enhed, kan du bestille en gratis MitID kodeviser eller kodeoplæser:

  • Online her 
  • Ved personligt fremmøde i Borgerservice

Du kan vælge at få den sendt hjem til dig eller afhente den i Borgerservice.

 Du kan få mere information her

Først publiceret: 27. juni 2025
Artiklen er sidst opdateret 27. juni 2025 kl. 13:44