Søren Malling i økonomisk modvind: Skat har taget udlæg i hans bolig

Skuespilleren Søren Malling skylder over 1,6 millioner kroner til Skat. Nu har myndighederne taget udlæg i hans andelslejlighed midt i København.

Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Søren Malling, som mange kender fra serier som Forbrydelsen og Borgen, har fået økonomiske problemer.

Ifølge oplysninger, der er tinglyst 1. maj, har Skat taget udlæg i hans lejlighed for 1.646.483 kroner. Det skriver Se g Hør.

Et udlæg betyder, at myndighederne forsøger at sikre sig værdier, hvis gælden ikke bliver betalt. Pengene vil i så fald blive modregnet ved et eventuelt salg af boligen.

Uvist hvad gælden dækker over

Det fremgår ikke, hvad gælden konkret drejer sig om – om det for eksempel er skat, moms eller noget andet. Men beløbets størrelse tyder på, at det er en alvorlig sag.

Skuespillerens firma, Malling ApS, ser heller ikke ud til at kunne dække gælden. I det seneste regnskab står der kun knap 98.000 kroner tilbage.

Har ikke ønsket at svare

Søren Malling har endnu ikke ønsket at kommentere sagen. Men han har i årevis været et af de mest respekterede navne på den danske skuespillerscene.

“Vi har forsøgt at få en kommentar fra Søren Malling, men han er ikke vendt tilbage”, skriver Se og Hør, som har afdækket sagen.

Malling danner privat par med skuespillerkollegaen Petrine Agger, og sammen har de to døtre.

Først publiceret: 7. maj 2025
Artiklen er sidst opdateret 7. maj 2025 kl. 12:33

Se, hvad vi ellers skriver om:

, og