App med medicinoplysninger lukker ned

Fra næste år kan man ikke længere bruge appen Medicinkortet. Oplysningerne bliver flyttet over i to andre apps.

Det er Sunhedsdatastyrelsen, som står bag appen.

Hvis du bruger appen Medicinkortet til at få overblik over din medicin, skal du snart vænne dig til en anden app.

For Medicinkortet-appen lukker.

Det skriver Læger.dk

Fra begyndelsen af næste år bliver det ikke længere muligt at benytte sig af appen, lyder det. 

Med Medicinkortet-appen har man også haft mulighed for at sende anmodninger til sin læge om at få fornyet udløbne recepter.

Den funktion samt overblikket over ens medicin bliver flyttet over i Min Læge-appen og MinSundhed-appen. 

Dette er faktisk allerede sket med Min Læge-appen, hvorimod det først sker i løbet af november med MinSundhed-appen.

Både Min Læge-appen og MinSundhed-appen indeholder i forvejen en række funktioner omkring borgernes sundhed. 

At Medicinkortet-appen lukker ned, sker for at man som patient ikke skal bruge flere apps end højest nødvendigt, forklarer afdelingschef for Sundheds-it, Anders Rokkjær, til mediet. 

Først publiceret: 2. oktober 2024
Artiklen er sidst opdateret 4. oktober 2024 kl. 9:23

Se, hvad vi ellers skriver om: