Hvad betyder gensidig forsørgerpligt for seniorer?
Der er forskel på satser afhængigt af, om man er enlig eller samlevende. Se her, hvad det betyder for seniorer.
Vi har spurgt Faglige Seniorers socialrådgiver Lea Munk Staugaard om, hvad gensidig forsørgerpligt betyder for seniorer.
”På flere områder har ægtefæller og samlevende forsørgerpligt over for hinanden i forhold til det offentlige. Det betyder, at Udbetaling Danmark skal se på ægtefællernes samlede indtægt og formue, hvis den ene ægtefælle modtager folkepension, førtidspension, seniorpension eller kontanthjælp,” forklarer socialrådgiver Lea Munk Staugaard.
”Gifte og samlevende behandles som hovedregel ens, da det er din status som enten samlevende eller enlig, der afgør ydelsens størrelse”.
Den gensidige forsørgerpligt for gifte blev vedtaget ved lov tilbage i 1926 for at beskytte hjemmegående hustruer og børn mod, at manden brugte sin løn uden for husstanden.
Siden er forsørgerpligten over for ægtefæller og samlevere blevet lempet.
Senest er modregning af ægtefælles arbejdsindtægt i pensionsberegninger stoppet i 2023. Men der er stadig situationer, hvor din samlevers indtægter kan nedsætte dine offentlige ydelser.
”Der er reelt kun gensidig forsørgerpligt mellem ægtefæller, hvis den ene er på kontakthjælp. Her ser man på, om ægtefællen kan forsørge begge, hvis dennes indtægt er højere end 2 gange kontanthjælpen” forklarer Lea Munk Staugaard, som er socialrådgiver hos Faglige Seniorer.
”Men udtrykket bruges ofte i forbindelse med, at der er forskellige pensionssatser for enlige og dem der er gift eller samlevende, og at indtægtsgrænser for pension afhænger af begges indtægter. Lovgivningen er lavet ud fra en formodning om, at de faste udgifter fx husleje pr. person er lavere for par end for 2 enlige. ”
Her er en gennemgang af, hvad reglerne betyder:
Efterløn og fleksjob
Gensidig forsørgerpligt har ingen betydning, hvis man er på efterløn. Din efterløn bliver ikke påvirket af din ægtefælles eller samlevers indtægt.
Det samme gælder for et fleksjob, hvor ydelsen er den samme, uanset om du er alene eller del af et par.
Tidlig Pension
Tidlig Pension er ikke påvirket af ægtefælles eller samlevers indtægt.
Førtidspension og seniorpension
Der er forskel på satserne for enlige og samlevende, hvis du får førtidspension eller seniorpension.
Enlig pr. måned før skat: Højst 20.370 kroner i2024.
Gift eller samlevende pr. måned før skat: 17.315 kroner i 2024.
Hvis din ægtefælle eller samlever ikke er pensionist, fradrages de første 275.556 kroner om året (2024) af dennes indtægt udover arbejdsindtægten, inden der beregnes fradrag af pensionen. Herefter kan I sammenlagt have indkomster på op til 138.000 kroner om året (2024), før det påvirker din pension.
Din førtidspension eller seniorpension bliver sat ned med 30 kroner, for hver 100 kroner jeres samlede indkomst er højere end 138.000 kroner om året (2024).
Det højeste beløb, der kan medregnes i indkomstgrundlaget fra ægtefælle eller samlever, der ikke er pensionist, er 275.556 kroner om året (2024).
Folkepension
Folkepensionen består af et grundbeløb og et pensionstillæg. Grundbeløbet er ens for alle. I 2024 er det 6.928 kroner.
Pensionssatser hvis du er enlig (2024)
Grundbeløb pr. måned før skat: 6.928 kroner
Pensionstillæg pr. måned før skat: Højst 8.016 kroner
Folkepension pr. måned i alt før skat: Højst 14.944 kroner
Ældrecheck pr. år før skat: Højst 19.900 kroner
Grænsen for likvide formue (formuegrænsen) som enlig er: 99.200 kroner
Pensionssatser, hvis du er gift eller samlevende (2024):
Grundbeløb pr. person pr. måned før skat: Højst 6.928 kroner
Pensionstillæg pr. person pr. måned før skat: Højst 4.102 kroner
Folkepension pr. person i alt pr. måned før skat: Højst 11.030 kroner
Ældrecheck pr. person pr. år før skat: Højst 19.900
Grænsen for likvide formue (formuegrænsen) som par: 99.200 kroner i alt.
Pensionstillæg for pensionistægtepar og samlevende
Når du er gift eller samlevende med en pensionist, er det fulde pensionstillæg 4.102 kroner om måneden (2024). Det svarer til 49.224 kroner om året (2024).
Pensionstillægget beregnes på baggrund af den samlede indkomst. Ægtefælles eller samlevers arbejdsindkomst og sociale pensioner tæller ikke med.
For at få fuldt pensionstillæg må jeres samlede indtægt ud over folkepensionen ikke være højere end 187.200 kroner om året (2024) for hver af jer. Her ses bort fra arbejdsindtægt på 122.004 kroner om året (2024) pr. person (bundfradrag).
Pensionstillægget nedsættes med 32 % (16 % til hver). Tillæggene bortfalder helt, hvis din indkomst er højere end 494.800 kroner om året (2024).
Pensionstillæg, når ægtefællen ikke er pensionist
Hvis din ægtefælle eller samlevende ikke er pensionist, er det fulde pensionstillæg 4.102 kroner om måneden (2024). Det svarer til 49.224 kroner om året (2024).
Ved beregning af pensionstillæg indgår en andel af din ægtefælles eller samlevers indtægt. Der ses bort fra din ægtefælles eller samlevers arbejdsindtægt, men der er et fradrag på 54 % af hele ægtefællens eller samleverens øvrige indtægter.
Dine egne indtægter ud over folkepensionen indgår fuldt ud i beregningen, bortset fra arbejdsindkomst på 122.004 kroner om året (2024) (bundfradrag).
Pensionstillægget nedsættes med 32 % af beregnet indtægt over 187.200 kroner om året (2024) og bortfalder ved beregnet indtægt på 341.000 kroner om året (2024).
Ægtefælle eller samlever på plejehjem
Flytter din ægtefælle eller samlever på plejehjem, ændres jeres status fra samlevende til enlige, også selvom I fortsat er gift. I vil begge blive opfattet som enlige og dermed få beregnet jeres pensioner som enlige ift. indtægter og jeres formue vil blive opgjort særskilt ift. ældrecheck og de øvrige tillægsydelser til folkepensionen.
Spørg socialrådgiveren om gensidig forsørgerpligt
I Faglige Seniorers brevkasse kan du spørge socialrådgiver Lea Munk Staugaard om gensidig forsørgerpligt, tilskud, ældrecheck, folkepension og tillæg og andre sociale spørgsmål.
Først publiceret: 13. september 2024
Artiklen er sidst opdateret 13. september 2024 kl. 10:01
