Advokaten: Sådan begrænser du arven til dine børn
Efter mange år uden kontakt til sønnen eller datteren, kan man som forældre have et ønske om at mindske børnenes ret til arven efter en selv.
Netop sådan en situation har advokat Camilla Kirk fra Holst Advokater i Aarhus fået et spørgsmål om.
For hvordan gør man det konkret?
Sådan ser udgangspunktet ud
Når et dødsbo skal skiftes, sker det i to faser.
Først opgøres formuefællesskabet mellem førstafdøde og længstlevende, hvor længstlevende ægtefælle skal have halvdelen af det samlede formuefællesskab, og afdødes halvdel af formuefællesskabet falder i arv.
Efter arvelovens regler arver ægtefællen halvdelen af, hvad der falder i arv efter førstafdøde, mens børn ligeligt arver den anden halvdel af hvad der falder i arv efter førstafdøde.
Hvis vi antager, at spørgeren og ægtefællen har en samlet formue på 2.000.000 kroner, modtager ægtefællen en boslod på kr. 1.000.000, og der vil herefter falde kr. 1.000.000 i arv efter spørgeren.
Af arven efter spørgeren vil ægtefællen være berettiget til at modtage 500.000 kroner og spørgerens børn vil være berettiget til at modtage i alt 500.000 kroner, det vil siger 250.000 kroner hver.
Arvelovens regler lægges altid til grund, medmindre andet er bestemt ved ægtepagt eller testamente.
Man skal derfor foretage sig noget for at ændre på udgangspunktet.
Du har konkret tre muligheder, som advokaten lister op.
Vigtigt i denne forbindelse
Advokatens svar er givet under forudsætning af, at spørgeren og ægtefællen ikke har oprettet en ægtepagt og ikke tidligere har oprettet et testamente med deres eventuelle tidligere ægtefæller.
Hun har desuden lagt til grund for sit svar, at spørgeren og ægtefællen ikke har fællesbørn, og at spørgerens børn er sine særbørn.
Første mulighed: Børnenes arv begrænses til tvangsarven
Reglen om tvangsarv findes i arvelovens § 5 og bestemmer, at en fjerdedel af en livsarvings arvelod er tvangsarv.
At det er en tvangsarveret betyder, at retten ikke kan fratages ved testamente.
Den arv der falder efter spørgeren, fordeler sig således med ¾ friarv og ¼ tvangsarv.
Heraf udgør 1/8 tvangsarv til spørgerens børn (1/16 til dem hver) og 1/8 tvangsarv til spørgerens ægtefælle.
Hvis vi antager, at der falder kr. 1.000.000 i arv efter spørgeren, har spørgerens børn ret til at få 500.000 kroner i henhold til arveloven, af dette beløb vil 125.000 kroner udgøre tvangsarv til spørgerens børn.
Da det er muligt at testere over friarven, kan børnenes arv begrænses til tvangsarven.
I det eksempel Camilla Kirk har opstillet, vil spørgerens børns arv kunne begrænses, så de alene skal modtage 125.000 kroner til deling (1/16 hver), kr. 62.500 hver, mens ægtefællen vil modtage kr. 775.000 (14/16 eller 7/8).
Hvis spørgeren og ægtefællen har en betydelig formue, kan det desuden være relevant at overveje, om arvelovens § 5, stk. 2 bør indsættes i testamentet.
Boet skal have en vis størrelse, før beløbsbegrænsningen får betydning.
Reglen i arvelovens § 5, stk. 2 giver adgang til at begrænse tvangsarven til 1.450.000 kr. pr. tvangsarving (2024).
Anden mulighed: Et ægtefællebegunstigede særeje
Hvis et testamente, som beskrevet ovenfor, kombineres med et ægtefællebegunstigende kombinationssæreje kan den længstlevende ægtefælle sikres yderligere.
Et ægtefællebegunstigende kombinationssæreje indebærer, at førstafdødes formue, som ville være særeje i anledning af separation/skilsmisse, bliver til delingsformue, mens længstlevendes formue bliver til fuldstændigt særeje.
Ved det første trin i skiftet af dødsboet skal den længstlevende ægtefælle grundet kombinationssærejet ikke dele sin del af formuen med førstafdøde.
På den måde beholder den længstlevende mere af formuen, og der falder mindre i arv efter førstafdøde.
Løsningen kræver, at spørgeren og ægtefællen får udarbejdet en ægtepagt, der bestemmer, at de har kombinationssæreje i jeres ægteskab.
Ægtepagten skal kombineres med et testamente, der bestemmer hvordan arven efter henholdsvis førstafdøde og længstlevende skal fordeles.
I det eksempel Camilla Kirk har opstillet, vil spørgerens børn således alene modtage 62.500 kroner til deling (1/32 hver), 31.250 kroner hver, mens spørgerens hustru vil modtage 937.500 kroner (30/32).
Tredje mulighed: Benyt et ægtefællesudlæg
Hvis spørgeren og ægtefællen samlede formue ikke overstiger kr. 870.000 (2024), vil længstlevende ægtefælle være berettiget til at modtage suppleringsarv efter reglen i arvelovens § 11, stk. 2.
Reglen indebærer, at længstlevende ægtefælle overtager den samlede formue, uden at fællesbørn eller særbørn er berettiget til at modtage nogen form for arv.
Denne mulighed følger direkte af arveloven og kræver ikke at I opretter ægtepagt eller testamente, men derimod at beløbsgrænserne overholdes.
Advokat Camilla Kirk vil anbefale spørgeren og ægtefællen, at kontakte en advokat, så de har mulighed for at drøfte den eller de muligheder, der passer bedst til deres situation.
I Faglige Seniorers brevkasse kan du spørge Camilla Kirk om familielån, testamente og andre juridiske spørgsmål.
Først publiceret: 22. august 2024
Artiklen er sidst opdateret 22. august 2024 kl. 8:49
