Dronning Margrethe skifter sit monogram ud

Danmarks tidligere monark har besluttet, at hun ikke længere vil bruge det monogram, der har været synonymt med hende som statsoverhoved i over 50 år.

I flere århundreder har det været tradition herhjemme, at monarkens navnetræk blev brugt som et kongeligt kendetegn. Og sådan er det stadig. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Dronning Margrethe er ikke længere Danmarks statsoverhoved.

Og det kommer sig nu også til udtryk i en særlig detalje.

Nemlig hvilket monogram, dronning Margrethe benytter.

Siden dronning Margrethe besteg tronen efter sin far, kong Frederik IX., som gik bort i januar 1972, har danskerne kunne forbinde hende med et bestemt monogram. 

Men den tid er forbi, fremgår det af Kongehusets hjemmeside.

Nu bruger dronning Margrethe et andet monogram, som hun tidligere har benyttet.

Sådan ser det “nye” monogram ud

Danskerne har stødt på dronningens tidligere monogram flere steder.

Det har været på frimærker, på både store og små mønter samt på toppen af Livgardens skilderhuse.

Monogrammet bestod af et stod “M” for Magrethe og et 2-tallet, der indikerede, at der her var tale om den anden Magrethe i kongerækken.

Samtidig bestod monogrammet også af et “R” for regina, der er den latinske betegnelse for en regerende dronning.

Og monogrammet er også på vej væk fysisk. De første skilderhuse ved Fredensborg Slot har fået den nye konges monogram malet på toppen. Her sad dronning Margrethes monogram tidligere.

Dronning Margrethes monogram som dronning monark 1972-2024:

File:Royal Monogram of Queen Margrethe II of Denmark.svg

© Kongehuset

Det gamle monogram passer ikke ind i den nuværende situation for dronning Margrethe, der som bekendt ikke længere er en regerende dronning.

Og det er nok grunden til, at dronning Margrethe har valgt, at hun fremadrettet vil bruge sit gamle monogram.

Der er er tale om et monogram, som hun brugte i tiden som tronfølger, der udelukkende består af to M’er.

Men monogrammet lagde hun faktisk ikke på hylden, selvom hun fik et nyt i 1972.

For hun fortsatte med at bruge det i private sammenhænge. Og nu bruger hun det altså også officielt. 

Dronning Margrethes monogram fra tiden før tronbestigelsen. Og som hun bruger i dag efter tronskiftet: 

© Kongehuset

Først publiceret: 7. august 2024
Artiklen er sidst opdateret 7. august 2024 kl. 11:20

Se, hvad vi ellers skriver om:

, og