Millionerne ruller ind hos Fabricius-Bjerres enke
Manden bag flere kendte melodier fik opbygget en egenkapital i sit selskab på over 120 millioner kroner. Nu er selskabet i enkens hænder.
Komponist og pianist Bent Fabricius-Bjerre, der gik bort i 2020, var ikke kun en god musiker.
Han var også en god forretningsmand.
Og det nyder Fabricius-Bjerre enke, Camilla Arndt på 57 år, godt af. Hun har også vist sit talent for at lave gode forretninger.
For Camilla Arndt vendt sidste år et underskud til et overskud, skriver Se og Hør.
Her kom hans mange penge fra
Ved siden af sit kunstneriske arbejde havde Bent Fabricius-Bjerre også fokus på at investere sine penge.
Det gjorde han blandt andet i værdipapirer, ejendomme og kapitalandele.
Pengestrømmen kom også fra hans personlige selskab, Artum ApS, hvor indtægtskilden var royalties og licensrettigheder.
Da komponisten gik bort lød egenkapitalen på 124 millioner kroner.
Og efter arven var fordelt kom egenkapitalen ned på 59 millioner kroner.
Så meget lyder egenkapitalen på i dag
Siden kom Artum ApS i Camilla Arndts hænder, hvor hun i 2022 måtte notere sig et underskud på 2,4 millioner kroner.
Men sidste år gik det bedre.
Her fik selskabet et overskud på næsten fem millioner kroner, og dermed lød egenkapitalen på 57,5 millioner kroner.
Camilla Arndt arbejdede frem til 2016 med eftersyn af kunstauktioner hos Bruun Rasmussen.
Bent Fabricius-Bjerre blev 95 år.
Han stod blandt andet bag temaet til “Olsen-Banden”, “Matador” og nummeret “Alley Cat”, som Fabricius-Bjerre fik en Grammy for.
Undervejs i sit lange liv blev han gift tre gange.
Først med Harriet Frederikke Dessau fra 1948. Ægteskabet fik sin afslutning ved Dessaus død i 1975.
To år senere giftede han sig med Anne Mechlenburg. De var et bar frem til skilsmissen i 2004.
Året efter blev han gift med Camilla Arndt.
Bent Fabricius-Bjerre var private venner med dronning Margrethe og prins Henrik og var hvert år med til nytårsfesten med det kongelige pars tætteste venner.
Først publiceret: 6. august 2024
Artiklen er sidst opdateret 6. august 2024 kl. 8:28