Regioner og kommuner slås om de ældres sengepladser
Kvaliteten af mange tusinde sygesenge udenfor hospitalerne er for dårlig, mener regionerne.
Danske Regioner vil hæve kvaliteten for de mange tusinder af patienter, der hvert år ligger i en sygeseng udenfor et hospital.
Borgere på de midlertidige pladser skal blandt andet have frit valg, faste lægetilsyn og slippe for at betale regninger under opholdet.
Tusindvis af patienter bliver hvert år tildelt en akutplads eller midlertidig plads. Typisk er det ældre udskrevet fra hospitalerne, men som fortsat er for svage til at klare sig i eget hjem eller på plejehjem.
En opgørelse har vist, at der er 3800 midlertidige pladser svarende til cirka 88 procent af det samlede antal medicinske senge i dag på hospitalerne.
Dermed er pladserne et omdrejningspunkt i sundhedsvæsenet, men de administreres vidt forskelligt både i pris og kvalitet.
Det vil Danske Regioner gøre op med.
– Borgerne skal frit kunne vælge en plads nær familien, når der er ledige pladser, siger formand for Danske Regioners udvalg for det nære sundhedsvæsen, Christoffer Buster Reinhardt (K).
I dag har de kun ret til en plads i deres egen hjemkommune. Samtidig er der ofte også økonomiske omkostninger knyttet til opholdet til kost og vask.
Den ulighed vil Danske Regioner også ændre.
Nogle kommuner har i dag tre gange færre pladser i forhold til deres ældreandel sammenlignet med andre.
– Borgerne skal opleve samme høje kvalitet, uanset hvor de får en sengeplads, og det vil regionerne tage ansvaret for, siger Christoffer Buster Reinhardt
Alle sengepladser i det nære skal derfor omfattes af sundhedslovens regler, så pladserne lever op til kvalitetsstandarderne fra Sundhedsstyrelsen.
– Der skal tilknyttes faste læger i modsætning til i dag, hvor kravet kun gælder et fåtal af pladserne, siger han.
Formand for sundhedsområdet i Kommunernes Landsforening (KL) Sisse Marie Welling (SF) mener, at kritikken er misvisende.
– Sundhedssystemerne i hele Europa bøvler med at få de færdigbehandlede borgere hjem hurtigt.
– Grundlæggende har vi hurtigere end i nogen andre europæiske lande løst opgaven med hurtigt at hjemtage patienterne, der før lå på hospitalsgangene, og hvor vi formår at genoptræne patienterne, så de får mindre hjemmehjælp end tidligere, siger hun.
/ritzau/
Først publiceret: 10. april 2024
Artiklen er sidst opdateret 10. april 2024 kl. 7:20
