Vind bogen: Makram
Makram indeholder 24 unikke opskrifter med knytteteknikken macramé og knytter alle snore sammen i denne grundbog, der giver svar på alt, hvad du som begynder eller let øvet har brug for at vide.
Boliginteriør, møbler, tøj, smykker og meget mere. Du kan lave det meste med macramé! Så snart du har åbnet op for de kreative knuder, bliver du viklet ind i et fantastisk univers, som er både vanedannende og meditativt.
Bogen henvender sig til alle skaberlystne, der er nysgerrige på macramé og ønsker at stifte bekendtskab med en ny, afstressende hobby, hvor der hurtigt opnås resultater.
Du vil blandt andet lære at lave ophæng til planter, drømmefangere, vægtæpper, lysestager, pandebånd, lamper og halsbånd til kæledyret. Alt sammen både funktionelt og smukt at se på.
Om forfatteren
Stine Drøgemüller er selvlært inden for macramé- håndarbejdsfaget. Hendes vej til macramé begyndte, da hun i 2019 pludseligt mistede sin far.
Hun stødte tilfældigvis på håndværket gennem en YouTubevideo. Macramé blev hendes terapiform og frirum, når sorgen fyldte for meget.
Vind bogen
Makram er udkommet på Muusmann Forlag i september 2023.
Vejledende pris er 269,95 kroner, men du kan opnå 20 % rabat, hvis du bruger koden FS20 her.
Muusmann Forlag og SeniorNews udlodder sammen 1 eksemplar af bogen.
Vinderen bliver udtrukket 12. januar 2024.
God fornøjelse.
Først publiceret: 4. januar 2024
Artiklen er sidst opdateret 4. januar 2024 kl. 12:20