Se billedet: Anne-Maries barnebarn forfølger drøm
Den unge græker håber på en fremtid i rampelyset. Samtidig viser et nyt feriebillede, hvordan eksdronning Anne-Marie bruger sin sommer med familien.
Efter Grækenlands skifte fra monarki til republik i 1974 har den yngre generation af den tidligere kongefamilie måttet tilpasse sig nye livsformer.
Og nu viser et af børnebørnene til dronning Margrethes yngste lillesøster, eksdronning Anne-Marie, hvad han vil bruge sine kræfter på.
For Achileas Andreas, der er 22 år og søn af eksdronningens ældste søn, Pavlos, viser på Instagram, hvad han håber at bruge sin fremtid på.
Glad for sin rolle
Med et billede på Instagram viser Achileas Andreas sig selv foran filmplakaten for den amerikanske komedie “No Hard Feelings”, hvor verdensstjernen Jennifer Lawrence spiller hovedrollen.
I opslaget udtrykker eksdronningens barnebarn sin stolthed over at have en beskeden rolle i filmen.
Du kan se opslaget herunder:
Vis dette opslag på Instagram
Ikke første gang
Achileas Andreas er ikke den eneste i familien, som afsøger en karriere som skuespiller.
Også Achileas Andreas faster, prinsesse Theodoras, er skuespiller under kunstnernavnet Theodora Greece.
Senest har hun spillet med i thilleren “The Great Awakening” fra 2022.
Sådan har eksdronningen nydt sommeren
Det er ikke kun Achileas Andreas, der viser sit liv på det sociale medie.
Også hans mor, Marie-Chantal er flittig bruger af Instagram, og et af hendes seneste billeder viser eksdronningen nyde den græske sommer sammen med Konstantin-Alexios, der også er søn af Pavlos og Marie-Chantal.
Nedenfor kan du se billedet af eksdronning Anne-Marie.
Vis dette opslag på Instagram
Først publiceret: 11. august 2023
Artiklen er sidst opdateret 11. august 2023 kl. 10:47