TV 2-vært stopper for at følge sin drøm

Tv-værten Heidi Frederikke Sigdal stopper på TV 2 efter 17 år. Det gør hun for at bygge videre på sin egen virksomhed.

Heidi Frederikke Sigdal siger farvel til jobbet hos Tv2. Foto: Henning Hjorth/Ritzau Scanpix

TV 2-værten Heidi Frederikke Sigdal har længe været et kendt ansigt på fjernsynsskærmene hjemme i stuerne – senest som vært på “Go’ Morgen Danmark”, hvor hun har arbejdet de sidste syv år.

Men nu har hun valgt at sige farvel til programmet og til TV 2. Det afslører hun på Instagram.

 

Vis dette opslag på Instagram

 

Et opslag delt af Heidi Frederikke (@heidifrederikke)

Billedet er taget i garderoben efter hendes allersidste udsendelse.

“Det er ikke nødvendigvis kønt. Men det er ægte. Og det er derfor, det er det, der ryger på det her post. Fordi min kærlighed til det her program er ægte. Og fordi min taknemmelighed til TV 2 er ægte,” skriver den 45-årige vært.

Tv-værten vil nu bruge alt sin tid på sin egen virksomhed, og derfor bliver hun nødt til at sige farvel til tv-kanalen.

Heidi Frederikke Sigdal blev uddannet som journalist fra Syddansk Universitet tilbage i 2003.

Efterfølgende har hun arbejdet på både P4 Sjælland, TV 2 Sporten og senest på “Go’ Morgen Danmark”, hvor hun har arbejdet de seneste syv år.

“Jeg skulle have været en del af butikken i et barselsvikariat på et år. Det endte med syv. Og det siger vel i virkeligheden det hele, skriver hun i opslaget om sin tid på “Go’ Morgen Danmark”.”

Først publiceret: 2. august 2023
Artiklen er sidst opdateret 2. august 2023 kl. 8:04

Se, hvad vi ellers skriver om:

og