Rådgiverens trick: Sådan bruger du bedst din aldersopsparing
Har du en aldersforsikring eller aldersopsparing. Med lidt snilde kan den fordeles ud over pensionstiden, så du samtidig får fuldt eller delvist pensionstillæg til folkepensionen. Se hvordan her.
Danskerne har samlet ikke mindre end omkring 275 milliarder kroner i deres aldersopsparinger. De kaldes også nogle steder alders-forsikringer.
For eksempel har knap 127.000 danskere i alderen 70-74 år sådan en ordning. De har i snit lidt over 400.000 kroner stående, viser nye tal fra Danmarks Statistik.
Aldersopsparinger er en magisk del af det danske pensionssystem. De behøver ikke blive udbetalt på én gang, men kan tages ud i portioner. Dermed kan de bruges til at give en pensionist den bedst mulige økonomi.
Sådan gør du med aldersopsparing
Personer med en aldersopsparing kan med fordel dele den ud over en længere periode.
I etaper gøres det sådan:
1. Man planlægger udbetalinger af livrenter, andre livsvarige pensioner og ratepensioner op til grænsen, hvor der sker beskæring af pensionstillæg. Ratepension(er)s udbetalingsperiode kan eventuelt forlænges, så den årlige udbetaling mindskes. Hvis man har flere ratepensioner, kan de igangsættes på forskellige tidspunkter. Tidspunkt for igangsættelse af udbetalinger af livsvarige ordning(er) kan også planlægges ud fra at sikre mest mulig pensionstillæg.
2. Eventuel arbejdsindkomst tages med i budgettet.
3. Hvis der derefter er brug for flere penge i familiens økonomi suppleres med udbetalinger fra alderspension i portioner.
På den måde kan alderspension indgå i at sikre mest mulig pensionstillæg – og dermed den bedst mulige totaløkonomi i pensionsalderen.
”Pengene fra aldersopsparing kan hentes ud på en måde, så personen får mest muligt i pensionstillæg fra folkepensionen. Det kan samlet give en rigtig fin gevinst,” fortæller pensionsmægler Jørgen Leschly Thorsted fra firmaet Mest til din Pension.
Rækkefølgen
Generelt er det en god idé i pensionstiden først at bruge af en eventuel fri opsparing, for eksempel penge på en konto i banken. Det kan også være salg af værdipapirer i et almindeligt frit depot.
”Aldersopsparing og andre pensionsordninger skal blive stående længst muligt, fordi afkastet er lavt beskattet,” forklarer Jørgen Leschly Thorsted.
Aldersopsparing regnes i denne henseende ikke som frie midler. De kan i yderste fald blive stående på ordningen, helt til personen er 80 år eller endnu ældre (20 år efter det, der kaldes pensionsudbetalingsalder).
Udligne nedgang
Når seniorer går på pension, sætter mange gang i udbetaling af en livsvarig pension, som måske stammer fra deres arbejde. De beder også om at få ATP ud.
Udbetalingerne fra de ordninger passer måske med, hvad de kan modtage, uden at der sker modregning i pensionstillæg. Den er på op til knap 4.000 kroner om måneden for gifte og samlevende og op til knap 6.700 kroner for enlige.
”Hvis folkepensionen og udbetalinger fra pensionsordninger ikke slår til, så er det, at aldersopsparingen for alvor får værdi. Så kan økonomien suppleres med udbetalinger fra den. Den har ingen betydning for, hvor meget man kan få i pensionstillæg,” fortæller Jørgen Leschly Thorsted.
Mest i den første tid
Mange seniorer vil gerne have ekstra penge i den første del af pensionisttiden. De regner med, at de får brug for mindre, når de bliver noget ældre.
”Her er alderspensionen også alle tiders løsning. Den kan sørge for, at der er ekstra penge ved overgangen til pension. Derved bliver der ikke den store ændring i, hvor mange penge en person har til rådighed i forhold til da hun eller han gik på arbejde.”
En del personer har deres aldersforsikring i et pensionsselskab, og mange af dem har tidligere været tilbageholdende med at udbetale i klatter. De ville ikke bruges som bankbog.
Men det har ændret sig i flere selskaber, så kunder eller medlemmer kan få eksempelvis 20.000 kroner eller 50.000 kroner ad gangen.
Nogle banker tager et gebyr for hver udbetaling fra en alderspension. Hos nogle pensionsselskaber er der intet særskilt gebyr.
Læs mere om aldersopsparing i Seniorhåndbogen.
Så stor er opsparingen
Så meget har så mange opsparet i alderspension.
| Antal personer med aldersopsparing mv. | Gennemsnitlig opsparing | |
| 18-54 år | 1.205.106 | 40.084 |
| 55-59 år | 257.467 | 122.742 |
| 60-64 år | 265.912 | 183.439 |
| 65-69 år | 200.186 | 276.340 |
| 70-74 år | 126.737 | 401.215 |
| 75-79 år | 68.133 | 480.480 |
| 80-84 år | 6.057 | 92.842 |
| 85-89 år | 1.104 | 95.458 |
| 90 år og derover | 30 | 99.529 |
Kilde: Danmarks Statistik
Først publiceret: 7. juli 2023
Artiklen er sidst opdateret 7. juli 2023 kl. 13:10
