Sådan ser programmet ud til Seniorfestivalen: Har du købt billet?

Masser af koncerter og indslag med store personligheder fra både filmens, radioens, gastronomiens og litteraturens verden. Programmet for Seniorfestivalen 26. og 27. juli er klar. Her kan du købe billet.

Seniorfestivalen byder på godt og vel 50 arrangementer over de to dage.

Seniorfestivalen på det smukke Marielyst på Falster 26. – 27. juli bliver et festfyrværkeri af oplevelser.

På de to spækkede festivaldage med indslag fra morgen til aften fordelt på fire scener kan publikum glæde sig til ikke mindre end 25 koncerter, 10 danseinstruktionstimer og en masse spændende indhold i form af talks, debatter og foredrag om alt mellem himmel og jord.

Programmet er klar. Og der er fortsat billetter til salg.

Seniorfestivalen: Køb billet

Her kan du købe billet til Seniorfstivalen 26. - 27. juli på Højskolen Marielyst på Falster.

2 dages billet: 740 kroner + gebyr

1 dages billet: 450 kroner + gebyr

Køb billet HER

 

Oplev for eksempel skuespiller Anne Marie Helger i koncerthuset, hvor hun i en talk deler ud af sine mange år på scenen og bag kameraet, eller Georg Julin, som især er kendt fra radioen, der fortæller om den 4. alder og hvordan politikerne og medierne systematisk fremlægger fejlagtige fakta om fremtidens seniorer.

På musikscenerne kan du opleve blandt andet countrysangeren Tamra Rosanes, bossanova med Kim Sagild og Cecilie Rowedder, et glædeligt gensyn med Torben Lendager kendt fra gruppen Walkers og skøn pop med Søs Fenger.

Mad, bar og god info

På festivalpladsen, som tradition tro er i højskolens park, finder du alt fra lækkert hjemmebag og hjemmelavede frikadeller med skøn kartoffelsalat til højskolens chili con carne.

I år er Uni & Michaels Fisk også at finde på pladsen, hvis du er i humør til en lækker fiskeanretning. Også Gårdbutikken Marielyst og Lolle Frugt står klar med årstidens lækre frugt og grønt. Og så er der selvfølgelig masser af kolde forfriskninger i de forskellige barer rundt omkring i parken.

Desuden er der masser af info-boder, hvor du blandt andet kan møde Faglige Seniorers friske hold, deltage i konkurrencer og købe Seniorhåndbogen til favorabel festival-pris.

Seniorfestivalen 2023 er arrangeret af Højskolen Marielyst i samarbejde med Danske Seniorer og Faglige Seniorer.

Se hele festivalens program HER

Læs alt om festivalen HER

Praktisk

  • Der er ikke mulighed for overnatning på festivalområdet eller højskolen.
  • Der er ingen p-pladser ved højskolen (kun til biler med handicap-skilt) og i centrum af Marielyst.
  • Medbring festivalstol eller tæppe.
  • Drikkevarer må ikke medbringes.
  • Hunde må ikke medbringes (undt. certificerede servicehunde).
  • Festivalpladsen åbner klokken 9.00 begge dage.

Parkering: Lupinparken på Lupinvej anvendes til parkeringsplads til Seniorfestivalen med masser af gratis parkeringspladser.

Læs mere om parkering HER

Der kører shuttlebus mellem parkeringspladsen og festivalen. Shuttlebussen kører cirka hver 20. minut mellem klokken 8.30-12.00 og igen klokken 18.00-22.30.

Læs mere om shuttlebus HER

Højskolens adresse:
Seniorfestivalen bliver holdt ved Højskolen Marielyst, Bøtøvej 2, 4873 Væggerløse

Først publiceret: 8. juni 2023
Artiklen er sidst opdateret 8. juni 2023 kl. 14:15

Se, hvad vi ellers skriver om:

og