Sådan støtter du din pårørende med demens
Fysisk aktivitet, socialt samvær og fastholdelse af daglige rutiner er noget af det, der er særdeles godt for personer med demens.
Som pårørende til en person med demens kan det være utrolig svært at se en, man kender og har nær, blive ramt af sygdommen.
Man kan måske sidde med en følelse af, at de ikke længere er den, de var engang.
Det er ikke helt forkert.
Demens er en sygdom, der forandrer hjernen, forklarer Jette Kallehauge, der er uddannelseskonsulent og projektleder ved Nationalt Videnscenter for Demens.
“Det område i hjernen, der først bliver ramt, er den del, der har med hukommelse og indlæring at gøre,” forklarer hun.
Det gør demens ved hjernen
Lav en fremtidsfuldmagt
- Det er vigtigt at forberede fremtiden og oprette en fremtidsfuldmagt, mens den demensramte stadig har sin handleevne i behold og kan være med til at træffe beslutninger.
- En fremtidsfuldmagt er en fuldmagt, som kan sættes i kraft engang i fremtiden, hvis man mister evnen til selv at tage vare på sine økonomiske eller personlige forhold.
- Fremtidsfuldmagten kan gives til en eller flere personer, som man selv vælger, og de kan repræsentere den demensramte og handle på dennes vegne.
Kilder: Ane Eckermann, demensfaglig seniorkonsulent ved Alzheimerforeningen, borger.dk.
Det kommer til udtryk, ved at personen med demens kan have udfordringer med helt overordnede funktioner som evnen til at koncentrere sig og have overblik over en situation.
“Efterhånden som sygdommen forværres, mister mennesket med demens generelt også initiativet til at gøre noget aktivt og evnen til i praksis at udføre simple hverdagshandlinger,” siger hun.
Det kan være, at personen ikke længere kan huske, hvordan man laver kaffe, eller hvordan man tager tøj på.
Så det kan være en hård og ny verden, man som pårørende skal lære at håndtere. For hvordan hjælper man bedst muligt sin pårørende med demens?
Hold fast i aktiviteter
Ifølge Ane Eckermann, der er demensfaglig seniorkonsulent ved Alzheimerforeningen, er det først og fremmest vigtigt at skele til det liv, den demensramte levede før sygdommen.
“Hold fast i de hverdagsaktiviteter, som personen med demens lavede før. Det kan både være fysisk aktivitet, som vi ved, er vigtig for at passe på hjernen, og også sociale aktiviteter som at mødes i vennelag og tage til kulturelle arrangementer.”
“Man skal helst undgå, at den demensramte isolerer sig selv,” siger hun.
Det kan fylde meget, når man er førstehåndsvidne til konsekvenserne af demens. Og selv om det kan være svært, råder Ane Eckermann til, at man ikke tænker for meget over fremtidsudsigterne.
“Som pårørende skal man være til stede i nuet i stedet for at tænke for meget over, hvordan demensen har udviklet sig om et halvt år. Vær i nuet, og nyd at være i nuet sammen med den demensramte,” anbefaler hun.
Opsøg viden om sygdommen
Ane Eckermann opfordrer til, at man søger råd og viden om sygdommen. På den måde kan man lettere forstå, hvad der reelt sker hos den demensramte, og dermed kan man også hjælpe bedst muligt, forklarer hun.
Det er Jette Kallehauge enig i. Hun foreslår, at man blandt andet indhenter viden under “Værktøjskassen” på hjemmesiden hos Nationalt Videnscenter for Demens.
Her kan man som pårørende blandt andet finde vejledninger til, hvad man har af muligheder for at få hjælp og støtte, ligesom der er samlet gode råd til hverdagen med en person med demens.
Først publiceret: 15. maj 2023
Artiklen er sidst opdateret 15. maj 2023 kl. 14:25
