Lægens råd: Sådan bliver hjernen mere robust

Strik eller spil et musikinstrument. Det er nogle af læge og aldringsforsker Henning Kirks råd til, hvad du kan gøre for at styrke samarbejdet mellem dine to hjernehalvdele - og gøre den mere robust.

Strik styrker hjernens samarbejde hen over midten og gør den mere robust.

I 2022 er der blevet sagt og skrevet om en regering med samarbejde hen over midten.

Men i årtusinder har den menneskelige hjerne bevist, hvordan et sådant samarbejde på tværs foregår i praksis.

Henning Kirk

Henning Kirk er læge og aldringsforsker. Har skrevet flere bøger om aldring og hjerne og er en meget flittig foredragsholder. Nyeste bog er “Godt nyt om gamle hjerner” (Gyldendal 2020).

Han er en hyppigt anvendt foredragsholder og er kendt for sin store viden inden for områderne alderdom, hjernen, socialpolitik, seniorpolitik, sundhed og motion. Han evner at formidle svære emner, så alle kan forstå det.

Henning Kirk er tidligere leder af Gerontologisk Institut, nu selvstændigt virkende som forfatter, konsulent og ikke mindst en utrolig efterspurgt foredragsholder landet over. Han modtog i 2014 Danske Ældreråds hæderspris for sin indsats med at formidle viden om aldring og ældre.

Vores hjerne har nemlig en hjernebjælke (corpus callosum), som med 200 millioner nervetråde sørger for samarbejdet mellem de to hjernehalvdele.

Fleste celler som teenager

Når vi er børn, bruger vi overvejende én af de to halvdele til at løse diverse opgaver. Når vi skal svare på spørgsmål og løse praktiske opgaver.

Hjernen rummer flest nerveceller (neuroner), når vi er teenagere, men fra begyndelsen af voksenlivet løser vi i stigende grad opgaver ved, at de to hjernehalvdele samarbejder om at løse opgaverne.

Herved kan vi hele voksenlivet kompensere for, at hjernen totalt set rummer færre neuroner.

Musik og strik

Samarbejdet de to hjernehalvdele er mest udtalt, når det er opgaver, der kræver koordinering mellem højre og venstre hånd.

For eksempel når man spiller et musikinstrument eller hvis man strikker.

I dag kan dette påvises med hjernescanning. Man kan ganske enkelt iagttage, at hjernebjælken bliver tykkere hos musikere og hos personer, der strikker.

Hos musikere kan disse hjerneforandringer være med til at forklare, at hjernen bedre bliver i stand til at modvirke demensforandringer.

Hjernen bliver mere robust.

Først publiceret: 13. april 2023
Artiklen er sidst opdateret 13. april 2023 kl. 14:21

Se, hvad vi ellers skriver om:

, og