Forening ønsker flere værnepligtige til forsvar mod cyberangreb
Danmark har brug for så meget arbejdskraft inden for cybersikkerhed som muligt, mener ingeniørforening.
Cybertruslen mod Danmark har aldrig været større, så der er brug for så mange it-kloge hoveder som muligt.
Derfor bør et treårigt forsøg med cyberværnepligt, som udløber til maj, ikke alene gøres permanent, men også udvides.
Sådan lyder en opfordring fra Ingeniørforeningen (IDA) til regeringen forud for de kommende forhandlinger om et forsvarsforlig.
– Cybertruslen mod Danmark er stor og har aldrig været større, og en af udfordringerne er at have nok kvalificeret arbejdskraft.
– Det bidrager cyberværnepligten til på sin egen måde, for det er et kortere forløb end at tage en fuld uddannelse inden for cybersikkerhed, men dem, der har været igennem, får brugbare værktøjer, som gør dem kvalificerede til nogle vigtige funktioner i samfundet, siger Jens Myrup Pedersen, der er professor i cybersikkerhed ved Aalborg Universitet og ekspert i cybersikkerhed for IDA.
I årtier har der været tre kamppladser for Forsvaret: til lands, til vands og i luften.
Men de cyberværnepligtige bliver altså uddannet til at kunne forsvare på en fjerde plads: cyberspace.
Med en aftale om et styrket cyberforsvar fra juni 2021 blev det fra politisk hold besluttet at gøre ordningen permanent.
Uddannelsen varer i alt 10 måneder, hvoraf de første fire er almindelig værnepligt i et af værnene, mens de sidste seks står i computerens tegn.
Som ordningen er nu, består hvert hold af 16 værnepligtige. Til maj afslutter det sjette hold deres uddannelse.
Men der skal gerne endnu flere med om bord, mener Jens Myrup Pedersen.
– Det optimale vil være at øge optaget gennem en årrække, så man sikrer et godt forløb, der giver dem lyst til at beskæftige sig med cybersikkerhed efterfølgende, og som giver dem gode kompetencer med videre.
– Jo flere der ved noget om cybersikkerhed og it, jo bedre ruster det os som samfund. Det er ikke sikkert, at alle kommer til at arbejde for Forsvaret, men kommer man til at sidde i den finansielle sektor eller energisektoren, så er det også med til at højne cybersikkerhedsniveauet, siger professoren.
De værnepligtige lærer i forløbet blandt andet at monitere, identificere, eskalere og træffe foranstaltninger til at modgå cyberangreb.
/ritzau/
Først publiceret: 13. marts 2023
Artiklen er sidst opdateret 13. marts 2023 kl. 7:16
