Dansk oscarnomineret instruktør måtte pakke sine følelser væk

Det var hjerteskærende for Simon Lereng Wilmont at optage dokumentaren "Et hus af splinter" i Ukraine.

Da den danske filminstruktør Simon Lereng Wilmont fik idéen til den oscarnominerede dokumentar “Et hus af splinter”, hvor han følger en gruppe børn på et midlertidigt børnehjem i Ukraine, havde han håbet på en lykkelig slutning – eller i hvert fald et glimt af et håb eller et lys i horisonten.

På hjemmet kan børnene opholde sig i ni måneder, mens deres sag bliver behandlet, og det bliver besluttet, om de skal videre til et permanent børnehjem, kan blive adopteret eller måske bo hos noget familie.

– Jeg tænkte egentlig, at det ville blive en smuk historie om børn, der skulle så grueligt meget igennem, og så bagefter var der nogen, der hjalp dem det sidste stykke vej, og så levede de alle lykkelige til deres dags ende, fortæller Simon Lereng Wilmont, der med filmen kan vinde sin første Oscar.

Ret hurtigt måtte han dog indse, at virkeligheden på børnehjemmet så anderledes ud. Selv om bestyreren og hendes ansatte gjorde alt, hvad de kunne for børnene.

– Jeg måtte sande, at det ikke er alle historier på det sted, der ender lykkeligt. Det er faktisk måske endda en sjældenhed.

– Men på det tidspunkt, hvor jeg opdagede det, var jeg så langt inde i historien og var kommet så tæt på de børn, at det ville være forkert ikke at lave filmen. Jeg følte faktisk, at jeg skyldte dem og socialrådgiverne og dem, der tog sig af børnene, at gøre den færdig.

Der var nemlig ikke andre, der fortalte deres historie.

– Men det var ikke meningen, at det skulle være så tragisk en film, som det jo er på nogle måder. Det var mere, fordi virkeligheden var sådan. Det fandt jeg stille og roligt ud af.

Det er ikke første gang, Simon Lereng Wilmont har lavet dokumentarfilm i Ukraine. Han står også bag den prisbelønnede – og oscar-shortlistede – “Olegs Krig”.

“Et hus af splinter” er optaget før krigen, men i et område af landet, hvor der længe har været krigstilstande på grund af den væbnede konflikt mellem prorussiske separatister og ukrainske soldater.

Nu – efter landet er blevet invaderet – er situationen om muligt endnu værre for de mange børn, hvis forældre ikke kan tage sig af dem.

– Det har været en utrolig hård film at lave. Men når jeg siger det, får jeg dårlig samvittighed, for hvad betyder mine følelser i forhold til, hvad de her børn gennemlever?

– Det virker helt forkert, at jeg skal sidde og klage, men jeg har to børn på samme alder som de børn, og jeg kan godt forstå, hvad der er på spil og hvilke svigt, de oplever.

– Det er hjerteskærende. Og jeg tror ikke, jeg har oplevet noget mere hjerteskærende i hele mit liv, end nogle af de ting, jeg så på det sted.

Men det kunne Simon Lereng Wilmont ikke vise undervejs.

– Jeg havde et fantastisk samarbejde med dem, der styrer hjemmet, som fik mig til at forstå, at det var vigtigt, hvordan jeg opførte mig. Her pakker man sine egne følelser væk, særligt når det er de hårde ting, der sker.

– For der har barnet faktisk mere brug for, at du som voksen udstråler, at tingene skal nok gå. Og så kan du gå hjem og sidde og tude lidt bagefter, fortæller han.

Med sin oscarnominering har filmen fået stor opmærksomhed, og det er vigtigt for instruktøren. Hans håb har hele tiden været, at dokumentaren kan være med til at ændre noget for børnene.

– Filmen har allerede betydet helt ufatteligt meget. Den har haft betydning både individuelt for børnene og på et større plan politisk, fortæller instruktøren.

Sammen med filmens ukrainske medinstruktør og lineproducer startede han kort efter optagelserne af filmen et pilotprojekt, hvor børnene – og de ansatte – kan få psykologhjælp. Det er noget, der ikke har været muligt før.

Medinstruktøren og lineproduceren har også etableret en ngo, hvor de hjælper børn i krigshærgede områder.

Alt det er langt mere værd end at vinde en Oscar, fortæller Simon Lereng Wilmont.

Derfor er det, han glæder sig mest til på oscaraftenen, at dele oplevelsen med bestyreren af det midlertidige hjem og hendes ansatte. De bliver nemlig fløjet til Hollywood for at deltage i det store prisshow.

– De har knoklet i 30 år og taget sig af det ene barn efter det andet, så jeg glæder mig til, at vi kan give dem den oplevelse og hædre dem lidt, siger han.

Oscaruddelingen finder sted natten til mandag dansk tid.

/ritzau/

Først publiceret: 9. marts 2023
Artiklen er sidst opdateret 9. marts 2023 kl. 7:22