Dansk stjerneskuespiller har født
Danica Curcic, der blandt andet er kendt fra serien "Kastanjemanden”, er blevet mor til en lille pige.
Skuespiller Danica Curcic får nok at se til på hjemmefronten den kommende tid.
For hun er nemlig blevet mor, skriver ugebladet Se og Hør.
Kun få uger gammel
Den 37-årige skuespiller havde for nylig sin lille pige på seks uger med til et arrangement om filmen “Camino”, hvori skuespilleren har en af hovedrollerne.
Danica Curcic er blandt andet kendt for sin rolle i Netflix-serien “Kastanjemanden” og i filmen “All Inclusive”.
Gift med amerikansk skuespiller
Med til arrangementet var også Danica Curcics mand, den 52-årige amerikanske skuespiller Darren Pettie.
Parret mødte hinanden for syv år siden, da de spillede over for hinanden i gyserserien “The Mist”.
Det kan du læse mere om her:
Først publiceret: 13. februar 2023
Artiklen er sidst opdateret 13. februar 2023 kl. 8:09