Stopper som X Factor-vært

Dette års X Factor-sæson bliver den sidste med Sofie Linde. Hun har været vært på programmet siden 2016.

Tv-vært Sofie Linde. Foto: Jonas Olufson/Ritzau Scanpix

Tv-værten Sofie Linde stopper som vært på X Factor.

Det oplyser værten selv på Instagram.

“Efter denne sæson af X Factor har jeg valgt at værtsstafetten skal gives videre.”

“Omend det ikke har været nogen let beslutning, så føles den rigtig – og en smule spændende – nede i maven,” skriver Linde på Instagram.

Sidste omgang

Den igangværende sæson bliver dermed den sidste med Sofie Linde.

“Vi står heldigvis lige på dørtrinnet til denne sæsons liveshows, og jeg glæder mig rigtig meget til at træde op på scenen med de dygtige deltagere og dommere en sidste gang,” skriver værten yderligere.

Sofie Linde har været vært på programmet siden 2016.

Først publiceret: 31. januar 2023
Artiklen er sidst opdateret 1. februar 2023 kl. 8:16

Se, hvad vi ellers skriver om:

, og