Gå på jagt i naturen og lav en smuk adventskrans
To florister giver deres bud på, hvad du kan indsamle i naturen til adventskransen. Du kan blandt andet tænke over, hvilket udtryk du vil give kransen.
Der er ikke længe til, at kalender rammer den 27. november. Ud over at det er umådelig tæt på december måned, betyder datoen også, at det er første søndag i advent.
Måske skal du igen i år tænde et lys hver søndag i adventskransen, mens du tæller ned til juleaftensdag.
Men vil du undgå at bruge flere hundrede kroner på en adventskrans, kan du selv finde materialerne i naturen.
Her er der masser af ting, du kan finde. Det siger Luise Ortmann, som er florist hos det femstjernede boutiquehotel Nimb i Tivoli i København.
Naturens pynt
Adventsbånd var et symbol på danskhed
* Ligesom kalenderlys og kalendergaver hjælper adventskransen os med at tælle ned til jul.
* Traditionen med adventskrans kom til Danmark fra Tyskland.
* Det var for alvor under Besættelsen fra 1940 til 1945, at skikken blev udbredt i Sønderjylland. Her blev kransen pyntet med røde og hvide bånd, som var et symbol på danskhed.
* Herfra spredte traditionen sig op igennem 1950’erne til resten af Danmark.
Kilde: folkekirken.dk
Hun foreslår, at du for eksempel går efter forskellige kogler som gran- og lærkekogler, kastanjer, hyben og bog.
“Når man laver en flot adventskrans eller dekoration handler det om at have forskellige strukturer. En kogle kan være rustik og rå, hvor en kastanje er glat og blank. Så forskellige overflader er flotte at have i spil,” siger Luise Ortmann.
Hun anbefaler også, at du tænker over, hvilket udtryk du ønsker at give kransen.
“Hortensiaer har et feminint udtryk. Dem kan man sagtens lave en krans af. Koglerne er mere rustikke og grove, men de er flotte sammen med feminine lys,” siger floristen.
Stedsegrønt
Går du på jagt efter ting i den stedsegrønne afdeling, bør du være opmærksom på, at de har godt af en smule frost, da frosten får for eksempel gran til at holde bedre på nålene.
Derfor kan du vente med at hente dette, til vejret eventuelt byder på frostgrader.
Spørger man florist Lars Jon, er det ud over kogler også godt at gå efter mos samt gran og grene, der ligger på jorden.
“Mosset er smukkest fra nu og frem til jul, siger han og forklarer, at det absorberer meget vand og derfor er ekstra grønt,” siger Lars Jon.
Har der været en storm eller blæsevejr, er det også en god anledning til at gå på jagt.
“Der kan både være faldet kogler, grankviste og andet ned, som man gerne må samle,” siger Lars Jon, der også er forfatter til bøgerne “Krans” og “Floristens jul”.
Pynt i plastikpose
Når du indsamler ting fra naturen, skal du overholde en række regler fra “Bekendtgørelse om offentlighedens adgang til at færdes og opholde sig i naturen”. Den siger, at du må indsamle i begrænset omfang til privat forbrug.
Statsskovene bruger som tommelfingerregel, at du må tage, hvad du kan have i en almindelig plastikpose.
Den samme tommelfingerregel bruges i private skove ifølge Dansk Skovforening. Du må heller ikke klippe grene af træer og buske.
Hvis de ting, som du samler ind, er våde og fugtige, anbefaler florist Lars Jon, at du lægger dem på en avis foran et varmt sted som radiatoren eller brændeovnen i omkring et døgn.
“På den måde kan man få koglerne til at åbne sig, men også få dyr og kravl til at forsvinde fra mos, grene og bark,” siger han.
Floristen vil derimod ikke gå efter svampe, fordi det kan være usikkert, om de er giftige, rådner eller klapper sammen.
Lars Jon plejer desuden at bruge sort vindseltråd til at binde kransen, da den er nemmere at arbejde med end den grønne, som er mere glat.
Først publiceret: 16. november 2022
Artiklen er sidst opdateret 16. november 2022 kl. 8:45
