Ferievejret dag for dag: Regn, blæst – og lidt sol

Efterårsferie-vejret byder på med regn og blæst - men midt på ugen besøg af højtryk med tørt og mere solrigt vejr.

Vejret i efterårsferien bliver en blandet fornøjelse.

Fronter med skyer, regn og blæst bevæger sig ind over Danmark, men midt på ugen ventes et højtryk at bevæge sig ind over Danmark fra nordvest og give os et par dage med tørt, køligere og mere solrigt vejr.

I næste weekend kan nye fronter med skyer og regn nå Danmark fra sydvest, lyder meldingen fra DMI.

Tirsdag

Lidt eller nogen sol og mest tørt vejr, men i den nordlige del af landet enkelte byger. Temp. op mellem 12 og 15 grader, og jævn til frisk vind fra vest og nordvest, ved kysterne op til hård vin. Om aftenen og natten mest tørt og til dels klart vejr. Temp. ned mellem 3 og 8 grader, ved kysterne lidt varmere. Vinden aftager og bliver efterhånden svag til jævn fra nordvest og nord, ved kysterne dog stedvis frisk vind.

Onsdag

Tørt og nogen eller en del sol, men i de vestlige egne i perioder mere skyet eller tåget. Temp. op mellem 9 og 13 grader, og svag til jævn vind fra nord og nordvest, i Jylland efterhånden svagt skiftende. Om natten tørt og mest klart vejr, men efterhånden stedvis tåge eller tågebanker. Temp. ned mellem 1 og 6 graders varme, men lokalt inde i landet ned mellem 0 og 3 graders frost. Svag til let vind fra skiftende retninger, men efterhånden mest mellem øst og syd.

Torsdag

Først på dagen stedvis tåge eller tågebanker, ellers tørt og nogen eller en del sol. Om natten først tørt og mest klart vejr, men efterhånden mere skyet fra sydvest og ud på natten stedvis lidt regn. Dagtemp. op mellem 8 og 11 grader, om natten ned mellem 5 og 10 grader. Vinden tiltager og bliver efterhånden let til frisk omkring sydøst, ved kysterne op til hård vind.

Fredag

Mest skyet og først kun stedvis lidt regn eller byger, især i den sydvestlige del af landet, men til natten regn fra sydvest. Dagtemp. op mellem 9 og 13 grader, om natten ned mellem 6 og 11 grader. Vinden bliver hele døgnet let til frisk omkring sydøst.

Lørdag

Først på dagen regn ellers mest skyet vejr. Dagtemp. op mellem 10 og 15 grader, om natten ned mellem 6 og 11 grader. Svag til frisk vind mest omkring vest.

Søndag og mandag

Ustadig og stort set uændrede eller lidt stigende temperaturer.

Først publiceret: 17. oktober 2022
Artiklen er sidst opdateret 17. oktober 2022 kl. 7:36

Se, hvad vi ellers skriver om:

og