Ældre mand død i brand
Hus stod i flammer, da politi og brandvæsen nåede frem. Røgdykkeer fandt senere manden død.
En ældre mand blev søndag fundet død i sit hus på Åmindevej i Risskov i forbindelse med en brand på stedet.
Politi og brandvæsen rykkede søndag kl. 11.57 ud til branden, efter en borger havde set branden og ringet 112.
Huset var overtændt, og der stod store flammer op, da patruljen nåede frem.
Efter lidt tid fandt røgdykkere husets beboer død. Ingen andre personer kom umiddelbart noget til ved branden.
Østjyllands Politi undersøger nu brandårsagen nærmere og har ikke yderligere oplysninger om sagen på nuværende tidspunkt.
Læs mere om politi, brandvæsen og mange andre emner i SeniorNews. Danmarks eneste nyhedskanal til seniorer.
Nyhedsbrevet kommer hver morgen på mail. Det er gratis og fyldt med seniornyheder, konkurrencer og gode tilbud.
Først publiceret: 17. oktober 2022
Artiklen er sidst opdateret 17. oktober 2022 kl. 12:23