Vind bogen: Georg-komplekset
En rablende, paranoid og pinligt ærlig kriseroman om, hvor langt man vil gå for succes.
Georg er færdig, slut.
Engang var han en succesrig forfatter, som solgte bøger i massevis, og både læserne og anmelderne elskede ham. Nu er han bare en midaldrende mand i skrivekrise. Men det er ikke engang det værste. Det værste er, at hans kone er begyndt at skrive en roman, og den er blevet antaget på et stort forlag, og de garanterer, at den bliver en kæmpe bestseller. Georg går i panik, og i sin desperation beslutter han sig for:
- at sabotere sin kones bog
- at skrive en bestseller før sin kone, om han så skal plagiere sig til det
’Georg-komplekset’ er et blodigt ægteskabsdrama med voodoo, mord og djævelskab – og alle de grimme følelser, som kan være lige så svære at rejse sig fra som en behagelig lænestol.
Om forfatteren
Kirsten Hammann (født 1965) debuterede som forfatter i 1992 med digtsamlingen ’Mellem tænderne’, som sikrede hende Klaus Rifbjergs Debutantpris for lyrikere.
I 2011 modtog Kirsten Hammann Statens Kunstfonds livsvarige ydelse. Derudover har hun blandt andet modtaget Beatrice-prisen 2005 og Danske Banks Litteraturpris 2008.
Vind bogen
Bogen er udkommet på Gyldendal 8. september 2022. Vejledende pris er 250 kroner.
Gyldendal har udloddet sammen med SeniorNews 3 eksemplarer af bogen.
Vindere er Henrik Meyn, Gentofte, Birgit Rosenkilde, Aalborg SØ og Oluf Nielsen, Viborg.
Først publiceret: 2. oktober 2022
Artiklen er sidst opdateret 10. oktober 2022 kl. 10:37