MitID: Er du klar til 31. oktober?
31. oktober er det slut med at bruge NemID alle steder, men cirka en halv million danskere mangler stadig at skifte.
Hvis du ønsker at benytte netbank eller anden form for digital selvbetjening i din bank eller hos det offentlige, skal du have skiftet NemID ud med MitID inden den 31. oktober 2022. Det gælder også, når du skal godkende køb på nettet.
Efter denne dato kan du ikke længere bruge NemID.
Har du ikke fået MitID inden 31. oktober 2022, kan du oprette MitID på et senere tidspunkt.
Hvor mange mangler stadig at få MitID?
5. september er 4.542.000 NemID-brugere kommet over på MitID, oplyser Digitaliseringsstyrelsen til Faglige Seniorer.
Det tal svarer til ca. 90 procent af de cirka 5 millioner, som har brugt NemID eller MitID inden for de seneste 6 måneder.
Dermed mangler 500.000-650.000 stadig borgere at overgå til MitID.
Digitaliseringsstyrelsen kan ikke oplyse det præcise antal, fordi der løbende kommer nye borgere til for eksempel tilflyttede fra andre lande. Samtidig er der borgere, som i dag har et registreret NemID, men som ikke aktivt benytter det, og som derfor måske ikke skal have MitID.
Hvordan får jeg MitID?
Tidligere har du skulle vente på besked fra din bank om, at det er tid at skifte. Sådan er det ikke længere. Du kan selv oprette dig som bruger.
Der er forskellige måder, du kan få MitID på. Fælles for dem er, at du skal bekræfte, hvem du er – så ingen andre kan udgive sig for at være dig.
Læs mere om MitID, populære apps og mange andre emner i SeniorNews. Danmarks eneste nyhedskanal til seniorer.
Nyhedsbrevet kommer hver morgen på mail. Det er gratis og fyldt med seniornyheder, konkurrencer og gode tilbud.
Først publiceret: 18. september 2022
Artiklen er sidst opdateret 16. september 2022 kl. 14:23