Overskud fra TV 2 skal igen i statskassen

TV 2 skal fra 2024 og frem betale et årligt udbytte til staten, foreslår regeringen i udspil til finanslov.

Det er blandt andet overskuddet fra TV 2, der kan være med til at finansiere årets finanslov fremover. Det fremgår af finansloven for næste år.

Fra 2024 skal tv-stationen årligt betale 275 millioner kroner til staten. Sidste år havde public service-stationen et overskud på 463 millioner kroner.

TV 2 har før sendt penge til staten, som er eneejer af selskabets aktier. Det har været sat på pause siden 2013 på grund af store retssager, der først blev afsluttet ved et forlig i år.

– Det her er en finanslov, som ikke handler om, at nogen skal holde for, men at vi alle skal komme igennem den svære tid, som vi står i lige nu, siger finansminister Nicolai Wammen (S) ved præsentationen af finansloven.

Han henviser til, at prisstigningerne har nået det højeste niveau i knap 40 år, og at mange borgere er særligt ramt af det.

Regeringen foreslår derfor en pulje på to milliarder kroner, som kan bruges i 2023 til borgere, der er ramt.

Det faktiske udbytte bliver besluttet på selskabets generalforsamling. I finanslovsforslaget budgetteres der med indtægter fra TV 2 på 275 millioner kroner årligt.

Foruden det tilskud vil regeringen flytte i alt seks milliarder kroner fra den offentlige investeringsramme, som kan bruges i 2023.

– Det er penge, vi normalt ville have brugt på nye anlægsopgaver eller andet. Der er mere brug for, at de penge bliver brugt til danskere, som er særligt hårdt ramt af inflationen, siger Wammen.

Regeringen har lavet en aftale om dansk infrastruktur frem mod 2035. Ifølge finansministeren er de seks milliarder kroner penge, som ikke på forhånd var reserveret.

– Det er ikke fordi, det ikke kunne være dejligt at have den mulighed, ud over hvad der er besluttet. Det er der ikke råd til også at gøre for de her penge, når de skal bruges til at hjælpe danskere, der er presset af inflation.

– Pengene kan kun bruges én gang, uanset om man er socialdemokrat eller har en anden politisk overbevisning. Det er den virkelighed, jeg opererer i som finansminister, siger Wammen.

I de økonomiske aftaler med kommunerne og regionerne fik de et lavere anlægsniveau, end de gerne ville, så der kunne reserveres penge til den grønne omstilling.

Men finansieringen i finansloven går ikke ud over de grønne ambitioner, lover finansministeren.

– Der er nogle andre ting, vi ikke kan sætte i gang, som må vente til et senere tidspunkt. Det er ikke sådan, at vi aflyser ting, som allerede er sat i gang.

– Der er projekter, som er blevet så dyre i de tilbud, der er kommet. Eller også er der slet ikke kommet tilbud, siger Wammen.

/ritzau/

Først publiceret: 31. august 2022
Artiklen er sidst opdateret 1. september 2022 kl. 7:07