Vind krimi: Mørket ved besked

En grum og gribende islandsk krimi om giftige hemmeligheder og uhyggelige sandheder, der har ligget dybt begravet i årtier.

Genåbningen af en gammel forsvindingssag frembringer mange dybe følelser hos den pensionerede politimand Konrad, da han bliver involveret i den igen.

En gruppe tyske turister på vandretur ved gletsjeren Langjøkul i Island støder pludselig på det velbevarede lig af Sigurvin, en ung mand, der forsvandt i området tredive år tidligere. Dengang gav politiets efterforskning intet svar på den mystiske forsvinding.

Nu bliver Konrad, der arbejdede på sagen dengang, ringet op af patologen og opfordret til at tage et kig på liget. Et stort sår i baghovedet tyder på at Sigurvin er blevet myrdet. Da en kvinde kommer til Konrad med nye informationer, mener politiet at være på sporet af løsningen på gåden.

Om forfatteren

Arnaldur Indridason (født i 1961) debuterede som krimiforfatter i 1997. Han har vundet Glasnøglen to gange og, helt exceptionelt, den fornemme britiske krimipris The Golden Dagger som den første ikke-britiske krimiforfatter nogensinde.

Vind bogen

Bogen er udkommet på Gyldendal 1. juni 2022. Vejledende pris er 200 kroner.

Gyldendal og SeniorNews udlodder sammen 2 eksemplarer af bogen. Du kan deltage i konkurrencen ved at udfylde kuponen herunder. Vinderne bliver udtrukket onsdag 10. august.

God fornøjelse.

Vinderne er Karin Petersen, Højslev og Einar Birk, Vodskov.

Først publiceret: 31. juli 2022
Artiklen er sidst opdateret 10. august 2022 kl. 12:51