Rejs rundt i hele landet i otte dage for 399 kroner

Rejsepas vender tilbage til sommer, hvor du kan tage tog, bus og metro i otte dage til kun 399 kroner. Salget starter 1. juni.

Sommerrejsepasset gælder i 8 dage til rejser med tog, bus og metro i hele Danmark.

Pak rygsækken og det gode humør, for nu kan du igen komme rundt i dejlige Danmark med tog, bus og metro til special-pris.

Det er Transportministeriet, DSB og en række trafikselskaber, der tilbyder rejser med Sommerrejsepas i otte sammenhængende dage for kun 399 kroner.

Sommerrejsepas

Sommerrejsepasset er en del af Infrastrukturplan 2035.

Her blev partierne bag aftalen enige om at afsætte 33 millioner kroner årligt i perioden 2022-2024 til ordningen.

De sidste to år har omkring 50.000 passagerer hvert år rejst ud i det danske sommerland med et Sommerrejsepas i hånden.

I år er der sat 75.000 pas til salg fra 1. juni.

Der er sat 75.000 rejsepas til salg, der kan købes fra 1. juni og sælges efter først til mølle princippet.

Du kan bruge rejsepasset i skolernes sommerferie i perioden lørdag 25. juni til søndag 7. august.

Her kan du bruge passet

Sommerrejsepasset er for alle over 15 år.

Børn mellem fra 12 år til og med 15 år betaler halv pris, og børn under 12 år er gratis ifølge med en betalende voksen.

Rejsepasset gælder til alle offentlige kollektive transportformer, herunder DSB- og Arriva-tog, busser, letbaner, metro og lokalbaner. Det er ikke muligt at anvende passet til rejser med færger og fly.

Det er DSB, der står for billetsalget.

Sådan gør du

Du kan købe Sommerrejsepas online fra 1. juni på rejsepas.nu 

Rejsepasset kan ikke købes ved bertjent salg på stationerne.

Har man ikke selv adgang til at købe rejsepasset online, er det muligt at få hjælp til køb af rejsepas via kunde pc’erne, hos Salg & Service på Københavns Hovedbanegård samt på stationerne i Odense og i Aarhus.

Vær opmærksom på, at du selv skal medbringe et betalingskort samt NemID/MitID, der på forhånd skal være sat op til onlinekøb.

Læs mere om Sommerrejsepasset på DSB’s hjemmeside.

Læs mere om rejser, ferie og mange andre emner i SeniorNews. Danmarks eneste nyhedskanal til seniorer.

Nyhedsbrevet kommer hver morgen på mail. Det er gratis og fyldt med seniornyheder, konkurrencer og gode tilbud.

 

 

 

 

Først publiceret: 27. maj 2022
Artiklen er sidst opdateret 13. juni 2022 kl. 13:24