Haveejer? Reager straks på disse planter

En lille håndfuld invasive arter kan gøre livet som haveejer surt. Derfor gælder det om at fjerne de første spæde skud, så snart du spotter de ubudne gæste

Har du spottet disse planter i haven, bliver du nødt til at reagere for at bevare din have.

Det spirer, skyder og blomstrer i haven. Men desværre kan der også dukke uønskede gæster op på de grønne arealer.

Og problemerne kan tage fart med nogle af de planter, som er blevet introduceret fra andre dele af verden og ikke har naturlige fjender herhjemme.

Det fortæller Gerbrich Koudenburg, som er naturforvalter i Miljøstyrelsens enhed for Arter & Naturbeskyttelse.

“Et lille udsnit af planterne har en konkurrencefordel, så de udkonkurrerer hjemmehørende arter. Det er dem, man kalder invasive arter.”

“Det er en fordel at fjerne dem hurtigst muligt, før de overtager dit blomsterbed og din græsplæne,” siger hun.

Dem skal du være opmærksom på

Hun udpeger fire invasive arter, som du skal være særligt opmærksom på i haven: japan-pileurt, kæmpebjørneklo, rynket rose og de invasive typer af gyldenris.

“Japan-pileurt er nok den værste plante, man kan have i sin have. Den kan tage helt op til ti år at bekæmpe,” siger Gerbrich Koudenburg.

Pas på ikke at sprede problemet

- Hvis du prøver at bekæmpe en invasiv art som japan-pileurt ved eksempelvis slåning med græsslåmaskinen eller optrækning, er det vigtigt, at du skiller sig forsvarligt af med plantematerialet.

- Lader du resterne ligge, risikerer du nemlig, at de slår rødder og spreder sig.

- Kør planteaffaldet på genbrugspladsen i plastsække, og fortæl, at det er en invasiv art, der kan sprede sig meget.

- På genbrugsstationen kan de fortælle, om du skal smide haveaffaldet til småt brændbart, eller der er et særligt sted til invasive planter. Det varierer fra kommune til kommune.

- Når du støder på invasive arter - og alle andre dyr og planter i øvrigt - kan du registrere det på hjemmesiden arter.dk, som drives af blandt andre Miljøstyrelsen og Statens Naturhistoriske Museum.

- Det er med til at give et overblik over udbredelsen af dyr og planter i Danmark.

Kilde: naturforvalter i Miljøstyrelsens enhed for Arter & Naturbeskyttelse Gerbrich Koudenburg

 

Problemet med japan-pileurt er, at den omdanner lysåbne arealer til tætte uigennemtrængelige bevoksninger og skygger de andre planter ihjel.

Den er svær at bekæmpe, fordi den har et meget stærkt rodnet og vokser kraftigt. Og hvis der er bare en centimeter tilbage af rod eller stængel, kan planten skyde igen.

“Så længe de er helt små, kan man hive dem op, mens bekæmpelsen bliver mere vanskelig, når planten bliver større,” siger Gerbrich Koudenburg.

Som små kan de kendes på deres mørkerøde til purpurfarvede blade, som senere bliver grønne ofte med rødlige pletter.

Når planten vokser sig større, ligner den bambus med aspargeslignende skud, beskriver have- og fotojournalist Kenn Poul Römer-Bruhn.

“Det er egentlig en køn plante. Men den vokser og stortrives på bekostning af den danske natur. Og den kan underminere bygningsfundamenter og gnave sig gennem beton. Det er virkelig noget skidt,” siger han.

Ikke nemt at komme af med

Og det er desværre ikke så ligetil at komme af med den. Den går nemlig i angrebsposition, når du begynder at true dens eksistens.

“Arten kan blandt andet sætte nye skud meget langt væk. Der kan også komme en plante ind fra naboen, så det er en god idé at tale med dem om problemet,” siger Gerbrich Koudenburg.

Rynket rose også kaldet hybenrose med de lyserøde kronblade er en anden invasiv art, som spreder sig let.

I stedet for rynket rose kan du plante hunderose eller klitrose eller spørge på planteskolen efter en forædlet sort, der ikke spreder sig.

Har du fået uønsket besøg af kæmpebjørneklo, kræver det en vedholdende indsats i nogle år.

“Kæmpebjørneklo har store skærme og blade og forekommer i tætte bestande, der skygger for andre planter.”

“Planten kan rodstikkes ved at hakke den lige under jordoverfladen, eller skærmen kan kappes af, før den smider frø,” siger Gerbrich Koudenburg.

Gyldenris er en plante med fine gule blomster, som ofte vokser langs vejen. Men den kan altså også finde vej til din have. Og det skal du ikke ønske dig.

“De invasive gyldenris – sildig og canadisk gyldenris – spreder sig blandt andet via frø, og det kan gå stærkt,” siger hun.

Læs mere om have, bolig og mange andre emner i SeniorNews. Danmarks eneste nyhedskanal til seniorer.

Nyhedsbrevet kommer hver morgen på mail. Det er gratis og fyldt med seniornyheder, konkurrencer og gode tilbud.

Først publiceret: 25. maj 2022
Artiklen er sidst opdateret 13. juni 2022 kl. 13:25

Emner: