Dårligt syn fordobler risikoen for demens
Dårligt syn svækker hjernen og øger risikoen for demens. Til gengæld kan man mindske risikoen, hvis man får korrigeret sit syn, siger neuropsykolog
Dårligt syn påvirker ikke bare evnen til at skimme undertekster, læse bøger eller se vejskiltene ordentligt.
Øjnene og synets tilstand påvirker også den øvrige hjernesundhed og øger risikoen for demens.
Det viser en stor forskningsgennemgang fra Nationalt Videnscenter for Demens, som hører under Rigshospitalet.
– Man skal ikke være bange for at få demens, bare fordi man ser lidt dårligt. Men hvis man har et ubehandlet og meget dårligt syn, så øger det risikoen, siger Kasper Jørgensen, der er klinisk neuropsykolog og fagkonsulent ved Nationalt Videnscenter for Demens.
Hvor meget risikoen øges, kan man ikke sige præcist.
Husk at opsøge lægen
FAKTA: Hvorfor øger dårligt syn risikoen for demens?
- Man kan ikke sige entydigt, hvorfor dårligt syn øger risikoen for demens.
- Den dominerende hypotese er, at man bliver afskåret fra visse sanseindtryk og stimuli, når man ikke kan se eller høre så godt. Derved bliver hjernen ikke "motioneret" lige så alsidigt, hvilket fremskynder hjernens forfald.
- Man taler om "use it or lose it" - altså brug det, eller mist det. De hjernefunktioner, man ikke bruger og vedligeholder, forfalder på sigt.
- En anden teori lyder, at dårligt syn nedsætter øjets lysoptagelse. Og lysoptagelsen er vigtig, fordi den stabiliserer døgnrytmen, påvirker hormonproduktionen og aktiverer vigtige dele af hjernen.
- Derved mister hjernen noget "aktivering", fordi man ikke optager lige så meget lys gennem øjet.
Kilder: neuropsykologisk fagkonsulent Kasper Jørgensen, Nationalt Videncenter for Demens.
Graden af synstab og årsagen til synstabet spiller også en rolle.
I nogle studier fandt man en 35 procents øget risiko. I andre studier fandt man, at risikoen blev øget med 100 procent.
– Men fælles for alle studierne er, at de påviser, at dårligt syn er forbundet med øget risiko for demens, siger Kasper Jørgensen.
Han nævner videre, at ældre med grå stær kan mindske deres demensrisiko med cirka 30 procent – alene ved at blive opereret.
– Det at få genoprettet synet er en vigtig del af demensforebyggelsen. Og her viser forskning, at alene via en operation neutraliserede man den øgede risiko, siger Kasper Jørgensen.
Han råder derfor generelt til, at man opsøger lægen ved langvarige synsproblemer.
Enten kan du få briller, justeret linser eller få medicin. Eller også kan du få afdækket, om synstabet skyldes andre sygdomme.
Hvis det dårlige syn skyldes almindeligt aldersbetinget synstab, gælder det om at bruge de rigtige briller og få justeret styrken ved behov.
– Det er ikke sådan, at man får demens af at være brillebruger eller have dårlige briller. Men man øger risikoen, hvis synet slet ikke korrigeres, siger Kasper Jørgensen.
Sansernes vigtighed
De mange studier flugter fint med, hvad man ellers ved om sansernes betydning for hjernesundheden.
Det er eksempelvis veldokumenteret, at nedsat hørelse også er knyttet til øget risiko for demens.
– Den mest dominerende hypotese er, at hjernen ikke bliver stimuleret så alsidigt som normalt, når man ikke kan se eller høre ordentligt. Derved aktiveres og vedligeholdes hjernen ikke lige så godt, siger Kasper Jørgensen.
Køn, gener og sygdomshistorik spiller også ind.
Eksempelvis er hyppigheden højere blandt kvinder, mens alder også har noget at sige. Ifølge opslagsværket “Lægehåndbogen” lider cirka 30 procent af 80-årige af demens.
Alder er altså i sig selv en faktor. Men det ændrer ikke ved, at du bør få kigget på, hvorfor synet svigter.
Læs mere om sygdom, synet og mange andre emner i SeniorNews. Danmarks eneste nyhedskanal til seniorer.
Nyhedsbrevet kommer hver morgen på mail. Det er gratis og fyldt med seniornyheder, konkurrencer og gode tilbud.
Først publiceret: 16. maj 2022
Artiklen er sidst opdateret 23. maj 2022 kl. 8:01
