Tilladelse til at flage med det ukrainske flag forlænges

Nu har Justitsministeriet gjort det muligt at flage med det ukrainske flag til og med 1. september 2022

Ukraines blå og gule flag blev taget i brug i 1918. Flaget symboliserer en blå himmel over gyldne kornmarker.

Har du hejst det ukrainske flag i solidaritet med ukrainerne i kølvandet på den russiske invasion af landet?

Så kan du roligt fortsætte flagningen, for Justitsministeriet har forlænget tilladelsen til at flage med det ukrainske flag i Danmark til og med 1. september.

Det skriver ministeriet i en pressemeddelelse onsdag.

Det er ikke kun private, der kan glæde sig over nyheden, men lige så vel offentlige myndigheder.

Dermed er det fjerde gang, at Justitsministeriet forlænger tilladelsen til flagning med det ukrainske flag.

Statslige myndigheder skal dog flage med Dannebrog på de officielle flagdage i perioden.

Den ekstraordinære tilladelse er blevet givet for at vise Danmarks sympati med Ukraine, der den 24. februar blev invaderet af Rusland.

Under normale omstændigheder skal man søge om tilladelse hos politiet for at hejse et andet flag end Dannebrog, men reglen gælder ikke det grønlandske, færøske og de nordiske landes flag.

Læs mere om krigen i Ukraine, omverdenens støtten og mange andre emner i SeniorNews. Danmarks eneste nyhedskanal til seniorer.

Nyhedsbrevet kommer hver morgen på mail. Det er gratis og fyldt med seniornyheder, konkurrencer og gode tilbud.

Først publiceret: 12. maj 2022
Artiklen er sidst opdateret 16. maj 2022 kl. 10:35

Se, hvad vi ellers skriver om: